Hvordan får jeg mere ud af min pressemeddelelse?

Christian Pedersen • 14. november 2018


Hvordan får jeg mere ud af min pressemeddelelse? Det er typisk én af årsagerne til, at virksomheder kontakter mig for at få den synlighed, de synes, de fortjener.

Det er surt show, når man har brugt kræfter på at udarbejde og sende en pressemeddelelse ud, og den så kun giver omtale på de online medier, man i forvejen for betalt for at uploade sine nyheder på.

Men hvis du tænker din presseindsats lidt bredere, så er der gode muligheder for at få din virksomheds budskaber ud i de kanaler, du ønsker.


TIP 1 - få styr på målgrupperne
Først og fremmest gælder det om have styr på, hvilke medier pressemeddelelsen er relevant for.

Du skal have styr på de medier, som de målgrupper, du ønsker at påvirke, læser.

Det kan altså ikke nytte, at du sender en pressemeddelelse, der primært henvender sig til kunder på Midtsjælland til Børsen, der beskæftiger sig med landsdækkende erhvervsnyheder og tendenser. Produktnyheder er heller ikke specielt tjekkede at sende til landsdækkende medier, hvis det altså ikke er en nyhed, der kommer til at påvirke mange mennesker i fremtiden.

Tjek i stedet om det ikke er lokale og regionale medier, som i første omgang er de mest relevante for din pressemeddelelse. Evt. kombineret med fagblade som beskæftiger sig med den branche og område, som jeres virksomhed repræsenterer.

Tjek artiklen"Tre ting du skal have styr på før interview med pressen."


TIP 2 - brug jeres egne medier
Læg pressemeddelelsen og fotos på jeres egne medier: Virksomhedens website, facebook, Linkedin og Instagram.

Tilpas teksterne til de sociale medier og sørg for links til den fulde pressemeddelelse, som det er oplagt at lægge på hjemmesiden.


TIP 3 - forstærk budskabet på video
Video er det nye sort på nettet. I øjeblikket vurderer Google video højt, så lægger man videoer ud, er der gode muligheder for at øge sin synlighed.

Det er oplagt at optage et kort video-interview med den person, som udtaler sig i pressemeddelelsen og herefter lægge det på virksomhedens hjemmeside, Youtube-kanal og sociale medier.

I dag kan man faktisk optage fuldt forsvarlige videoer med en mobiltelefon, der har monteret en ekstern mikrofon. Der er adskillige redigerings-apps, der er nemme at arbejde med. Med dem kan et 1-minuts-interview ret enkelt redigeres med tilføjelse af dækbilleder og tekster. En sådan løsning er nem, billig og effektiv.

Der ingen grund til ikke at fortælle sin historie. Den skal bare udover rampen i alle relevante kanaler.

Har I brug for hjælp, kan I altid ringe på telefon 61 33 69 65.

Tjek artiklen "Tre ting der får journalisterne til at droppe din pressemeddelse."



Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle fire historier i nyhedsbrevet.






Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More