Strategisk rådgiver Marianne M. Andersen

Rådgiver med blik for online synlighed og AI

Siden 2020 har Marianne Michalik Andersen arbejdet som strategisk rådgiver i marketingbureauet Generaxion, der tilbyder digitale og kreative løsninger til virksomheder og organisationer. På tværs af brancher hjælper hun sine kunder med at skabe målbar værdi i deres online markedsføring og med at navigere i en kunderejse, hvor bl.a. AI sætter nye spilleregler.

”Der er hård konkurrence om opmærksomheden online. De fleste virksomheder skal have flere touchpoints, hvor kunderne kan møde dem,” siger Marianne. Hendes rolle er at skabe ro og retning i indsatsen, så budgetterne bruges klogt.

Marianne rådgiver mange forskellige virksomheder indenfor flere brancher. Det er bl.a. alt fra skoler og webshops til B2B-virksomheder, detailbutikker og aktører i sundhedssektoren.


AI ændrer kunderejsen

Ifølge Marianne har AI allerede flyttet både private og professionelle søgemønstre. ”At blive citeret i AI-svar får stigende brandværdi. Derfor bør virksomheder arbejde for synlighed både i AI-svar og på Google.”

”Jeg bruger selv ChatGPT i hverdagen – som sparringspartner til idéudvikling og til konkrete søgninger, både privat og professionelt. Udviklingen går stærkt, og vi optimerer løbende vores AI-løsninger. Men mennesker bliver ikke overflødige,” fastslår hun.


Kommunikation med kunder

Generaxion møder sine kunder via fysiske møder, telefon og e-mail – suppleret af kommunikation på website, podcasts og webinarer.

Marianne holder selv webinarer. Det seneste var målrettet markedsføring i uddannelsessektoren.

I sin egen kommunikation prioriterer hun struktur og overblik. ”Jeg lægger vægt på at kende mine kunder og samarbejdspartnere godt, og jeg prioriterer løbende at følge op på den dialog, jeg har med dem, ofte i tæt samarbejde med mine kolleger på vores kontorer i København og Aarhus.”


Gør en forskel

”Men det fedeste ved mit job er at kunne gøre en forskel for mine kunder. Jeg sætter stor pris på dialogen, der er med til at skabe resultater og succeser,” siger Marianne.


Følg Marianne på LinkedIn


Tjek Generaxions hj
emmeside

Tjek Mariannes webinar om markedsføring i uddannelsessektoren
.

Ring til Added Value