Budskabsrådgivning: Kan din rådgiver stå distancen?
Christian Pedersen • 9. oktober 2018
Tjek hvad en god rådgiver skal levere for at skabe værdi.
I kommunikationsverdenen taler vi meget om rådgivning af topledere. P.t. arrangeres den ene faglige konference og workshop efter den anden med spændende og relevante emner, der er med til at holde kommunikationschefer, - konsulenter og -rådgivere skarpe.
Men – lad os være ærlige – ikke alle kommunikationsfolk har niveauet til at rådgive på højt niveau.
Det er nu ret enkelt at spotte, om rådgiveren er af den rette støbning.
Budskabsrådgivning
Her er syv fif til, hvad du skal kigge efter i rådgivningsprocessen i forbindelse med at kommunikere de rigtige buskaber.
- Forberedelse - Den gode rådgiver har forberedt sig. Drejer det sig fx om at forberede de rigtige budskaber til et arrangement med medarbejdere eller kunder, er det vigtigt, at rådgiveren har gjort sig tanker om, hvorfor netop de anbefalede råd er de rigtige. Både råd og argumentation skal være i orden.
- Nøglebudskaber - Efter planlægning af de overordnede budskaber er det vigtigt, at rådgiveren formulerer og fin-tuner nøglebudskaberne, så de hverken er for højtflyvende eller for detaljerede og praktiske.
- Daglig anvendelse - Det værste, der kan ske, er, at budskaberne bliver udviklet, og I så efterfølgende fuldstændig glemmer dem, og aldrig bruger dem igen. Skal budskaberne påvirke de definerede målgrupper og have værdi, er det afgørende, at de bliver aktivt brugt i hverdagen.
- Inkludér derfor budskaberne, hvor det er muligt. Sørg for at anvende budskaberne på interne møder. Indarbejd dem i dine interne præsentationer, på intranettet, i Q&A’s eller budskabspapirer, fx ved interviews med journalister.
- Træn - Du skal sandsynligvis trænes, hvis budskaberne skal sidde lige i skabet og fyres af på en overbevisende måde, når du skal optræde i medierne. Her er det en fordel, at budskaberne anvendes i hverdagen, og rådgiveren træner dem med dig umiddelbart før en medieoptræden.
- Medietræning - Ved medieinterviews er det rådgiverens ansvar at få dig til at forstå pressens rolle, og hvordan journalister prioriterer en historie. Fx skærer medierne ofte mange af udtalelserne i et interview fra. Du skal derfor se interviewet som en opgave, der handler om at få netop kernebudskaberne med i det citat, der kommer med i artiklen eller klippes ind i tv-indslaget.
- Worst case - Som kommunikationsrådgiver er det i forhold til møder med pressen også vigtigt at gøre opmærksom på, at mediebilledet har ændret sig i de seneste år. Forsiden af Ekstra Bladet er ikke længere worst case. I dag skifter mediernes nyhedsdagsordener langt hurtigere end for bare få år siden. Med den rette medie- og budskabstræning er dette en oplagt mulighed for at kunne prime mediebilledet med sine dagsordener på langt flere kanaler end tidligere. Og så er det til almindelig beroligelse oplagt at nævne, at det er mindre slemt at fejle i dag end tidligere.
Tag gerne en snak med Added Value, hvis I står over for et stort projekt, hvor formidling af budskaber internt og eksternt skal sidde lige i skabet. Tjek gerne vores budskabsrådgivning i Added Values strategiske pakke.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Læs alle
tre historier
i nyhedsbrevet.
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.