Budskabsrådgivning: Kan din rådgiver stå distancen?
Christian Pedersen • 9. oktober 2018
Tjek hvad en god rådgiver skal levere for at skabe værdi.
I kommunikationsverdenen taler vi meget om rådgivning af topledere. P.t. arrangeres den ene faglige konference og workshop efter den anden med spændende og relevante emner, der er med til at holde kommunikationschefer, - konsulenter og -rådgivere skarpe.
Men – lad os være ærlige – ikke alle kommunikationsfolk har niveauet til at rådgive på højt niveau.
Det er nu ret enkelt at spotte, om rådgiveren er af den rette støbning.
Budskabsrådgivning
Her er syv fif til, hvad du skal kigge efter i rådgivningsprocessen i forbindelse med at kommunikere de rigtige buskaber.
- Forberedelse - Den gode rådgiver har forberedt sig. Drejer det sig fx om at forberede de rigtige budskaber til et arrangement med medarbejdere eller kunder, er det vigtigt, at rådgiveren har gjort sig tanker om, hvorfor netop de anbefalede råd er de rigtige. Både råd og argumentation skal være i orden.
- Nøglebudskaber - Efter planlægning af de overordnede budskaber er det vigtigt, at rådgiveren formulerer og fin-tuner nøglebudskaberne, så de hverken er for højtflyvende eller for detaljerede og praktiske.
- Daglig anvendelse - Det værste, der kan ske, er, at budskaberne bliver udviklet, og I så efterfølgende fuldstændig glemmer dem, og aldrig bruger dem igen. Skal budskaberne påvirke de definerede målgrupper og have værdi, er det afgørende, at de bliver aktivt brugt i hverdagen.
- Inkludér derfor budskaberne, hvor det er muligt. Sørg for at anvende budskaberne på interne møder. Indarbejd dem i dine interne præsentationer, på intranettet, i Q&A’s eller budskabspapirer, fx ved interviews med journalister.
- Træn - Du skal sandsynligvis trænes, hvis budskaberne skal sidde lige i skabet og fyres af på en overbevisende måde, når du skal optræde i medierne. Her er det en fordel, at budskaberne anvendes i hverdagen, og rådgiveren træner dem med dig umiddelbart før en medieoptræden.
- Medietræning - Ved medieinterviews er det rådgiverens ansvar at få dig til at forstå pressens rolle, og hvordan journalister prioriterer en historie. Fx skærer medierne ofte mange af udtalelserne i et interview fra. Du skal derfor se interviewet som en opgave, der handler om at få netop kernebudskaberne med i det citat, der kommer med i artiklen eller klippes ind i tv-indslaget.
- Worst case - Som kommunikationsrådgiver er det i forhold til møder med pressen også vigtigt at gøre opmærksom på, at mediebilledet har ændret sig i de seneste år. Forsiden af Ekstra Bladet er ikke længere worst case. I dag skifter mediernes nyhedsdagsordener langt hurtigere end for bare få år siden. Med den rette medie- og budskabstræning er dette en oplagt mulighed for at kunne prime mediebilledet med sine dagsordener på langt flere kanaler end tidligere. Og så er det til almindelig beroligelse oplagt at nævne, at det er mindre slemt at fejle i dag end tidligere.
Tag gerne en snak med Added Value, hvis I står over for et stort projekt, hvor formidling af budskaber internt og eksternt skal sidde lige i skabet. Tjek gerne vores budskabsrådgivning i Added Values strategiske pakke.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Læs alle
tre historier
i nyhedsbrevet.
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.