LinkedIn har fået sit eget stammesprog

Christian Pedersen • 17. august 2026

Har du lagt mærke til, at man er ikke bare glad for sit nye job på LinkedIn? 

Man er stolt, ydmyg og taknemmelig over at begynde på et nyt kapitel.


Man har ikke sagt op. Man har afsluttet en lærerig rejse.


Man har ikke fået nye opgaver. Man har fået mulighed for at udfolde sit potentiale sammen med passionerede mennesker.


Problemet er ikke, at formuleringerne er forkerte. Problemet er, at de er blevet så forudsigelige, at de næsten ikke betyder noget længere.


Når alle bruger de samme ord, forsvinder både personen og budskabet. Det, der skulle lyde autentisk, kommer i stedet til at ligne kommunikation fra en fælles tekstskabelon.
 

Det konkrete virker bedre

Fortæl, hvorfor du har skiftet job. Hvad du skal arbejde med. Hvad du glæder dig til. Og hvilken forskel du håber at gøre. Skriv med andre ord noget, du også ville sige højt.


Professionel kommunikation behøver ikke være højtidelig. Den skal være præcis, troværdig og menneskelig. Så slet gerne ”spændende”, og fortæl, hvad der er spændende. Slet ”passioneret”, og forklar, hvad der optager dig.


Og overvej, om du virkelig både er stolt, ydmyg og taknemmelig.


Måske er du bare glad for dit nye arbejde.


Det er som regel rigeligt.


Læs hele august-nyhedsbrevet, der også fokuserer på, hvordan psykologisk tryghed og klare spilleregler kan skabe bedre møder og mere åbne samtaler. Du får også et konkret PR-værktøj til at få budskabet længere ud: Brug få, stærke tal, sæt dem i perspektiv og placér de vigtigste nøgletal tidligt i teksten.


Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.



Ledelsen har valgt kursen. Men hverdagen følger ikke nødvendigvis med.
Af Christian Pedersen • 7. september 2026
Når en virksomhed skal kommunikere en ny strategi, bør man stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad skal mennesker gøre anderledes, når kommunikationen har virket?
Hvornår skal man sende et nyhedsbrev, ringe til en kunde eller lægge et opslag på LinkedIn?
Af Christian Pedersen • 8. juni 2026
Hvornår skal man sende et nyhedsbrev, ringe til en kunde eller lægge et opslag på LinkedIn? Når virksomheder og organisationer arbejder med presse, nyhedsbreve og sociale medier, skal vi også give indsatesen de bedst mulige betingelser for at blive set,
Show More