Gode ideer til at blive mere synlig

Christian Pedersen • 7. september 2020

Det har været en herlig travl periode efter sommerferien, hvor kommunikationsopgaverne bogstavelig talt er væltet ind i bureauet.

Det skal man ikke klage over. Især ikke man når tænker på hvor få aktiviteter, der var i forårsmånederne med de første corona-restriktioner, som stort set satte samfundet i stå.

Jeg har netop løst en opgave for en mangeårig kunde, der havde brug for et kursus om, hvordan man som it-medarbejder kommunikerer skarpt og præcist med sine brugere. Jeg gennemførte to undervisnings-seancer med oplæg, øvelser og plads til masser af drøftelser og erfaringsudveksling. Læs mere i næste artikel, hvor jeg tager et af emnerne fra undervisningen op.

En anden opgave var en PR-opgave for en virksomhed, der ønskede at få budskaberne om årsregnskabet ud. Det gav en forside og omtale på to sider i Licitationen + omtaler i en række øvrige medier. Læs mere nedenfor.

Jeg har også hjulpet to undervisningsinstitutioner med at producere en række videointerviews, der skal profilere institutionerne over for kommende elever. Se et par eksempler nedenfor.

Og så fik jeg formuleret indhold til en hjemmeside for en nystartet virksomhed, så teksterne er lige til at lægge ind på sitets CMS-system.

Som altid er I velkomne til at ringe 61 33 69 65, hvis I har brug for at få input ideer, der kan udvikle jeres kommunikation.

Læs hele nyhedsbrevet i sensommer-udgaven.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More