Virksomheder kommunikerer om klimamål

Christian Pedersen • 9. oktober 2020

FN's Verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Siden de 17 verdensmål blev vedtaget for fem år siden, er der sket en del i mediernes dækning. Det viser en ny rapport fra mediebureauet Infomedia.

Måden, medierne omtaler de 17 agendaer på, ændrer sig løbende, og der har været bevægelse i, hvilke mål der er mest populærere set med journalisternes øjne.

Kunder stiller krav om at leve op til klimamål
Jeg har selv i det seneste år oplevet, at nogle er mine kunder er blevet opmærksomme på at kommunikere, at de i deres opgaveløsning lever op til nogle af FN's klimamål, da flere og flere af deres kunder stiller krav herom.

Se artiklen baseret på en pressemeddelelse, jeg har hjupet virksomheden Grøn Vækst med at udarbejde: Anlægsgartner oplever stigendende miljøkrav fra kunderne.

Klima og forbrug
Infomedias rapport viser, at de agendaer, der er mest profilerede, har ændret sig i de seneste fem år.

I 2015 talte medierne mest om bæredygtig energi, mens de fra 2016 til og med 2019 talte mest om ansvarligt forbrug og produktion. I 2020 er trenden igen vendt, og klimaet har førertrøjen på i mediedebatten.

Klimadagsordenen fylder således meget i mediebilledet sammen med de relaterede agendaer som ansvarligt forbrug og produktion samt bæredygtig energi. Tilsammen udgør disse tre agendaer mere end halvdelen af al omtalen i 2020 - måske er på bekostning af den bredere bæredygtighedsdagsorden.

Rapporten er interessant læsning og for mange virksomheder er FN's klimamål oplagt at tænke ind i forretningsmodellen og kommunikationen. Du kan downloade rapporten her.

Læs hele nyhedsbrevet i oktober-udgaven.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!




Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More