Har du struktur på synligheden?

Christian Pedersen • 16. oktober 2019

Når man står over for at udvikle en kampagne, der skal øge en institutions eller virksomheds synlighed over for dens målgrupper er det vigtigt, man har styr på strukturen i kampagnen. Altså, hvem skal man påvirke, hvad skal man fortælle dem, der skal påvirkes, og gennem hvilke medier opnår man den største effekt.

Det kræver struktur, og den struktur finder med bedst ved at udvikle en kommunikationsstrategi, hvor man får formuleret både de langsigtede og kortsigtede mål med strategien.

Fordelen ved en struktureret kommunikationsstrategi og -plan kan sammenfattes således:

• En plan giver overblik
• Man får styr på målgrupper, budskaber og kanaler
• Der kommer struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar
• Man opnår bedre resultater
• Man sparer tid

Med en plan er det meget lettere at få gang i en kampagne, hvor der er styr på hvem, der går hvad, hvornår.

Tjek evt. min video om den brugbare kommunikationsplan.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Klik videre og få viden om, hvor du kan bruge udtrykket "som jeg ser det" til sikre dig gennemslagskraft.

Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More