Den troværdige virksomhed

Christian Pedersen • 16. marts 2022

Et omdømme er omverdens opfattelse af en virksomhed. Derfor er virksomhedens omdømme afgørende for, at den kan agere i sit marked.

For at have et godt omdømme kræver det, at virksomheden gør, hvad den siger.

Det er altså ikke nok at kommunikere korrekt og virke ægte. Handling er afgørende for at opretholde et troværdigt image, altså det indtryk som vi har af en virksomhed. Der skal derfor være sammenhæng mellem ord og handling for at agere med troværdighed.

Når jeg hjælper virksomheder og organisationer med deres PR-arbejde drejer det sig primært om få budskaberne ud til interessenterne, som typisk er kunder, samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund. I PR-arbejdet indgår typisk reputation management, hvor der arbejdes strategisk med at udvikle og påvirke virksomhedens relationer.

Værdier og normer
I lærebøgerne fokuseres særligt på en virksomheds legitimitet, der bliver afgjort af, om dens ageren bliver opfattet som værende i overensstemmelse med de herskende normer i samfundet. Det betyder i praksis, at virksomheden løbende må afstemme sin adfærd og tilpasse sin kommunikation i dialogen med stakeholderne. Værdier og normer ændrer sig løbende, og det må virksomheden tage højde for.

Jo bedre omdømme en virksomhed har, desto større er manøvrerummet. PR-arbejdet er med til at øge virksomhedens legitimitet til at drive forretning. Det er samtidig med til at sikre virksomhedens troværdighed.

Ideelt set er PR-arbejdets formål jo at være med til at formidle en gensidig forståelse mellem organisationen og dens omverden.

Tjek marts nyhedsbrev, hvor du også kan læse månedens fede citat og se den nye brochure Added Value har fremstille til Valby Friplejehjem.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Tjek hvordan jeres virksomhed kan blive mere synlig.


Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More