Den, der lever stille, er en saga blot

Christian Pedersen • 17. februar 2022

Gennem mine mange år i erhvervslivet har jeg oplevet en klar tendens til, at virksomheder i stigende grad ønsker at være synlige, og at de gerne vil fortælle om, hvad de foretager sig. For mange sker det ikke nødvendigvis at lyst, men fordi det er nødvendigt, fordi omverden forventer det, og fordi det er godt for forretningen.

For langt de fleste virksomheder kan betale sig at være transparente i deres forretning og ageren i dagligdagen.

Digitale og sociale medier har været med til at ændre på forholdet mellem virksomheder og omverden. I dag er det meget lettere for enkeltpersoner og smågrupper at fremføre deres synspunkter og lægge pres på en virksomhed i en konkret sag. Tidligere skulle man typisk vinde gehør for sin kritik af en virksomhed gennem et journalistisk redigeret medie, før man kunne tvinge virksomheden til at ændre adfærd. I dag er shitstorms eksempler på, at enkeltpersoner selv – og uden om de traditionelle medier – kan rejse en sag.

Det er en udfordring for virksomheder, at de sociale medier ikke har et journalistisk filter, der forholder sig kritisk til de anklager en person eller gruppe rejser mod en virksomhed. Det giver et friere og hurtigere forløb mod falske anklager.

Derfor er det endnu vigtigere i dag, at virksomheder holder øje med, hvordan samtalen foregår i omverden – også på de sociale medier, så potentielt kritiske sager ikke udvikler sig til egentlige kriser.

Datidens informationsafdelinger
Denne åbenhed i virksomhederne var bestemt ikke herskende, da jeg i slutningen af 80’erne fik mit første job i det, der dengang hed en informationsafdeling. Ja, inden da jeg måtte helt til USA for at studere kommunikation og PR, da egentlige kommunikationsuddannelser endnu ikke havde set dagens lys i Danmark.

Informationsafdeling siger vist det hele. Virksomheden meldte ud, når den havde nyt at fortælle. Man var egentlig ikke voldsomt interesseret i at gå for meget i dialog med omverden. Og da slet ikke med pressen, hvis det kunne undgås. ”Den der lever stille, lever godt”. Det var mantraet, især i mange store familieejede virksomheder, som holdt lav profil i offentligheden og fokuserede på at tjene penge, som de jo også var sat i verden for.

Derfor havde de nye, smarte kommunikationsrådgivere - og tidligere DR-journalister - kronede dage, når hjalp indadvendte, teknisk fokuserede direktører med at overleve interviews i de store medier som DR, de landsdækkende morgenaviser og formiddagsaviserne, hvis de havde forsøgt at skjule noget, der ikke altid tålte at se dagens lys.

Kompliceret verden
Meget er heldigvis sket siden da. I dag er verden mere kompliceret på det mediemæssige område. Kravene til synlighed og løbende kommunikation – dialog med omverden – er øgede. De fleste virksomheder af en vis størrelse har i dag professionaliseret deres kommunikation og har ansat eller tilknyttet kommunikationsfolk, der sikrer, at der kommunikeres med virksomhedens interessenter gennem egne medier - på hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve mv.

Udfordringen for nutidens virksomheder er jo, at de ikke kan kommunikere for meget. Samtidig er det en udfordring at ramme de rigtige målgrupper med relevant og aktuelt indhold, som giver værdi for modtagerne.

Det kræver specialistviden at håndtere dette. Klare budskaber, styr på budskaberne og - ikke mindst – i hvilke kanaler, man skal melde ud for at få mest effekt ud af sin indsats.

Mange virksomheder prioriterer også at få budskaberne ud i pressen, da man da typisk rammer beslutningstagere og ofte skaber en positiv synlighed langt udover, hvad egne medier kan afstedkomme.

Aldrig godt nok
Det er min erfaring, at kommunikationsbehovet er umætteligt. Det er aldrig godt nok. Man vil vide alt, så der kan altid kommunikeres mere og anderledes. Det føles både som en svøbe og en udfordring for en kommunikationskonsulent – og virksomhedens ledelse.

Her der det naturligt at forvente, at vi kommunikationsfolk leverer opdateret, relevant og spændende indhold for de virksomheder, vi repræsenterer, og formidler budskaber, der rammer de målgrupper, man vil have i tale gennem relevante kanaler. Hver dag, året rundt.

For hånden på hjertet: De virksomheder, der ønsker at leve stille, er lidt kedelige. De kan nemt virke som om, de er ude af trit med tiden. De overlever næppe, hvis ikke de tager sig sammen og kommer i dialog med den omverden, de er en del af.

Tjek februars nyhedsbrev , hvor du også kan læse månedens sjove citat og se, hvad Dansk Møbel Transportforenings sekretariatschef siger om samarbejdet med Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



P.S.
KLIK også på denne video, hvor jeg giver nogle eksempler på, hvordan man sikrer sig synlighed, når man ikke vil leve stille…



Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More