Den, der lever stille, er en saga blot

Christian Pedersen • 17. februar 2022

Gennem mine mange år i erhvervslivet har jeg oplevet en klar tendens til, at virksomheder i stigende grad ønsker at være synlige, og at de gerne vil fortælle om, hvad de foretager sig. For mange sker det ikke nødvendigvis at lyst, men fordi det er nødvendigt, fordi omverden forventer det, og fordi det er godt for forretningen.

For langt de fleste virksomheder kan betale sig at være transparente i deres forretning og ageren i dagligdagen.

Digitale og sociale medier har været med til at ændre på forholdet mellem virksomheder og omverden. I dag er det meget lettere for enkeltpersoner og smågrupper at fremføre deres synspunkter og lægge pres på en virksomhed i en konkret sag. Tidligere skulle man typisk vinde gehør for sin kritik af en virksomhed gennem et journalistisk redigeret medie, før man kunne tvinge virksomheden til at ændre adfærd. I dag er shitstorms eksempler på, at enkeltpersoner selv – og uden om de traditionelle medier – kan rejse en sag.

Det er en udfordring for virksomheder, at de sociale medier ikke har et journalistisk filter, der forholder sig kritisk til de anklager en person eller gruppe rejser mod en virksomhed. Det giver et friere og hurtigere forløb mod falske anklager.

Derfor er det endnu vigtigere i dag, at virksomheder holder øje med, hvordan samtalen foregår i omverden – også på de sociale medier, så potentielt kritiske sager ikke udvikler sig til egentlige kriser.

Datidens informationsafdelinger
Denne åbenhed i virksomhederne var bestemt ikke herskende, da jeg i slutningen af 80’erne fik mit første job i det, der dengang hed en informationsafdeling. Ja, inden da jeg måtte helt til USA for at studere kommunikation og PR, da egentlige kommunikationsuddannelser endnu ikke havde set dagens lys i Danmark.

Informationsafdeling siger vist det hele. Virksomheden meldte ud, når den havde nyt at fortælle. Man var egentlig ikke voldsomt interesseret i at gå for meget i dialog med omverden. Og da slet ikke med pressen, hvis det kunne undgås. ”Den der lever stille, lever godt”. Det var mantraet, især i mange store familieejede virksomheder, som holdt lav profil i offentligheden og fokuserede på at tjene penge, som de jo også var sat i verden for.

Derfor havde de nye, smarte kommunikationsrådgivere - og tidligere DR-journalister - kronede dage, når hjalp indadvendte, teknisk fokuserede direktører med at overleve interviews i de store medier som DR, de landsdækkende morgenaviser og formiddagsaviserne, hvis de havde forsøgt at skjule noget, der ikke altid tålte at se dagens lys.

Kompliceret verden
Meget er heldigvis sket siden da. I dag er verden mere kompliceret på det mediemæssige område. Kravene til synlighed og løbende kommunikation – dialog med omverden – er øgede. De fleste virksomheder af en vis størrelse har i dag professionaliseret deres kommunikation og har ansat eller tilknyttet kommunikationsfolk, der sikrer, at der kommunikeres med virksomhedens interessenter gennem egne medier - på hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve mv.

Udfordringen for nutidens virksomheder er jo, at de ikke kan kommunikere for meget. Samtidig er det en udfordring at ramme de rigtige målgrupper med relevant og aktuelt indhold, som giver værdi for modtagerne.

Det kræver specialistviden at håndtere dette. Klare budskaber, styr på budskaberne og - ikke mindst – i hvilke kanaler, man skal melde ud for at få mest effekt ud af sin indsats.

Mange virksomheder prioriterer også at få budskaberne ud i pressen, da man da typisk rammer beslutningstagere og ofte skaber en positiv synlighed langt udover, hvad egne medier kan afstedkomme.

Aldrig godt nok
Det er min erfaring, at kommunikationsbehovet er umætteligt. Det er aldrig godt nok. Man vil vide alt, så der kan altid kommunikeres mere og anderledes. Det føles både som en svøbe og en udfordring for en kommunikationskonsulent – og virksomhedens ledelse.

Her der det naturligt at forvente, at vi kommunikationsfolk leverer opdateret, relevant og spændende indhold for de virksomheder, vi repræsenterer, og formidler budskaber, der rammer de målgrupper, man vil have i tale gennem relevante kanaler. Hver dag, året rundt.

For hånden på hjertet: De virksomheder, der ønsker at leve stille, er lidt kedelige. De kan nemt virke som om, de er ude af trit med tiden. De overlever næppe, hvis ikke de tager sig sammen og kommer i dialog med den omverden, de er en del af.

Tjek februars nyhedsbrev , hvor du også kan læse månedens sjove citat og se, hvad Dansk Møbel Transportforenings sekretariatschef siger om samarbejdet med Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



P.S.
KLIK også på denne video, hvor jeg giver nogle eksempler på, hvordan man sikrer sig synlighed, når man ikke vil leve stille…



Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More