Hold øje med ordenes betydning
Christian Pedersen • 15. august 2022
Vores sprog udvikler sig fra år til år. Ord der tidligere havde én betydning, kan i dag betyde noget helt andet.
Tag et ord som udmærket : Har man i sine skoletid har prøvet at få en aflevering tilbage, hvori der stod ”Udmærket” og opfattet det som om, at det var okay eller fint nok? Så tænker man som den yngre del af befolkningen. Ordet har nemlig fået en anden betydning, da den ældre generation opfatter det som noget helt uovertruffen og fremragende. Det kan derfor godt kræve lidt uddybelse, hvis man får en sådan bemærkning.
I den politiske verden ser man især, at ordenes betydning løbende ændrer sig. Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi her ofte er udsat for en vis manipulation fra politikere og embedsapparat side, når de skal forsøge at overbevise befolkningen om nye tiltag, der kommer til påvirke samfundet.
Én betydning
Det har den allestednærværende professor Svend Brinkmann gennemskuet, og han har listet en række ord op, som - i følge ham - trods deres forskellighed betyder det samme:
Effektivisering = Nedskæring
Forbedring = Nedskæring
Modernisering = Nedskæring
Omlægning = Nedskæring
Omprioritering = Nedskæring
Optimering = Nedskæring
Reform = Nedskæring
Stramning = Nedskæring
Tilpasning = Nedskæring
Udvikling = Nedskæring
Udflytning = Nedskæring
Derfor, vær obs på ordenes og sammenhæng. Det gælder både i politikersproget og i managementsproget, hvor der oftes siges ét og menes noget andet.
Tjek augusts nyhedsbrev,
hvor du også kan læse om, hvordan debatindlæg kan skabe positiv profilering i omverden.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.