Det gode foto kan bane vej for den gode historie
Christian Pedersen • 29. juni 2022
Ifølge teknologi-mediet Mashable er 80 procent af journalister og bloggere mere tilbøjelige til at dække en nyhed, hvis der sammen med pressemeddelelsen vedhæftes et billede. Det er derfor en god idé at inkludere billeder og fotos i det pressemateriale, der sendes til medier og lægges på nettet.
Fotos og billeder gør, at læserne har mere lyst til at læse tekster. Desuden er informationer med illustrationer lettere at huske end tekster og informationer uden.
Det kan være, at billedet fortæller hele historien, eller måske gør billedet pressemeddelelsen mere personlig. I sidste ende kan fotoet være afgørende for, om din pressemeddelelse bliver anvendt.
Brugt hyppigere
Pressemeddelelser med billeder og video bliver ifølge Mashable delt tre gange hyppigere end pressemeddelelser, der indeholder ren tekst. Modtagerne bruger 30 sekunder mere på en pressemeddelelse, der indeholder billede eller video.
Sender du et billede afsted sammen med din pressemeddelelse, slipper medierne for at bruge penge på billedet, og de sparer tid på at finde et passende billede selv. Har du ikke medsendt et passende billede med pressemeddelelsen, kan du omvendt risikere, at din historie bliver fravalgt af redaktionen.
Derfor sender jeg altid fotos med, når jeg e-mailer pressemeddelelser til redaktionerne.
Tjek majs nyhedsbrev,
hvor du også kan læse månedens fede citat, bullshit-sprog på arbejdspladsen og en presseindsats, der gav omtale.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.