Hvornår skal du poste på sociale medier?
Christian Pedersen • 12. september 2022
Det kan være lidt af en jungle at finde det rigtige tidspunkt, når man skal lægge en nyhed på sin facebook- eller linkedin-side.
For hvad er det bedste tidspunkt at poste på? - som det hedder på nydansk.
Det er der lidt forskellige meninger, om men jeg har dykket lidt ned i substansen, og det ser ud til at undgår man lørdag og søndag og de sene aftentimer, så kan det ikke gå helt galt.
Ovenstående skema har jeg fundet på hjemmesiden Social Selling, der peger på, at formiddage mandag til torsdag er optimale tidspunkter at få sine budskaber ud på.
På nogle amerikanske hjemmesider er anbefalingerne mere specifikke, og de giver anbefalinger for tidspunkter for de enkelte sociale medier. Tjek fx Search Engine Social som skriver at deres research bygger på erfaringer fra mere end 30.000 kunder.
Men det er naturligvis en god idé at gøre sig sine egne erfaringer mht. hvad der giver ens opslag den største synlighed.
Tjek
septembers
nyhedsbrev,
hvor du også kan læse om, hvad en power point til 2,3 mio. kr. skal indeholde, og hvad Dansk Møbeltransports nye kampagne for at tiltrække flere medarbejdere
består af.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.