Giver AI plads til kreativitet?

Christian Pedersen • 17. november 2025

Jeg deltog i Kommunikationsforeningens årlige rådgiverdag – Fremtidens rådgiver 2025 – en torsdag i november på Københavns Universitet Amager sammen med 300 andre kommunikatører.

Årets tema var Er kreativiteten død? – med særlig fokus på, at vi kommunikatører i stigende grad anvender kunstig intelligens i vores tekster og produkter. 

Dagens program gav et udmærket indblik i, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen og blandt dens aktører. Ét af dagens mest interessante indlæg var af Timme Bisgaard, udgiver af nyhedsbrevet Copenhagen Review of Communication, som talte over emnet "Kreativitet i en AI-tid".


Den sleske ven

”AI er som den falske, sleske ven. Vi taler ikke bare med AI. Vi betror os til den, stoler på den, er afhængige af den emotionelt. Den forstår altid, dømmer aldrig og fortæller os, hvad vi vil høre. Det er det perfekte forhold, hvilket er præcist det, der gør det farligt,” sagde Timme Bisgaard.

Han opfordrede til, at man som kommunikatør – og menneske – skal blive den kritiske stemme i forhold til AI.

”Positioner dit menneskelige indhold som supplement til AI-relationer, ikke konkurrence.  Differentier gennem det AI ikke kan levere: ægte uenighed, produktiv friktion, vilje til at skuffe, vilje til at udfordre. 

Autenticitetens nye definition er præcis ikke altid at være tilgængelig, ikke altid at være enig. Vær stemmen, der fortæller folk, hvad de har brug for at høre, ikke hvad de vil høre. Pas på dine virkelige venner i virkeligheden og se dem noget mere,” sagde Timme Bisgaard.

Han henviste til en artikel i Harvard Business Review, “Workslop: The Hidden Cost of AI-Generated Busywork”, som definerer AI workslop  - på dansk AI-slam - som: “AI generated work content that masquerades as good work, but lacks the substance to meaningfully advance a given task.”


AI som finpudser

Bisgaard lagde vægt på, at god AI-brug er et samarbejde, "hvor man slider og slæber for at lave noget godt arbejde og så bruger AI til at finpudse og forbedre allerede godt og gennemarbejdet indhold. Det er noget helt andet end at sende en generel prompt afsted på et par sætninger og så tro, man magisk har skabt virksomhedens strategi.”

Timme Bisgaard konkluderede: ”AI er hverken helt, ven eller helt fjende – det er et spejl af vores intention. Samme teknologi kan både udvide og amputere vores kreative evner. Forskellen ligger ikke i værktøjet, men i hvordan vi bruger det.  Spørgsmålet er: Hvordan bruger vi AI til at blive mere kreative, ikke mindre? Din opgave: Træn metakreativitet. Bliv dirigent, ikke passager.”


Udvikling af ideer
Metakreativietet er evnen til at lede selve processen omkring idéudvikling – ikke blot at få idéer. Det handler om at få styr på sit emne og sine værktøjer (inkl. AI). Desuden skal man kunne definere sit problem præcist og stille de rigtige modspørgsmål. Så begynder man at få et materiale, der er til at arbejde videre med.


Læs hele november-nyhedsbrevet - her kan du også læse interview med biavlerne Torben Jensen og Laila Kristiansen, der ønsker større synlighed om deres bigårde. Læs også hvad der sker, når vi mikser følelser og faglighed i vores argumentation, og få månedens tip om at skære en pressevinkel på en historie på 10 minutter. Endelig er der 12 råd til at få din næste præsentation udover rampen.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.


Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More