Sådan skal du skrive et debatindlæg, hvis du vil have det bliver bragt

Christian Pedersen • 15. december 2025

Debatindlæg er en genvej til indflydelse – hvis de er skarpt vinklet, aktuelt og skrevet i et klart, journalistisk sprog. 

Her får du nogle af mine mest effektive greb, når jeg hjælper kunder med at komme igennem nåleøjet hos debatredaktørerne.

1) Start med den ene pointe
Hvad er din historie – i én sætning? Formulér vinklen, og skriv en rubrik, der rummer kernen. Alt, der ikke støtter hovedpointen, ryger ud.

2) Knyt den til noget aktuelt
Vis, hvorfor emnet er relevant i dag: en ny rapport, en lovændring, en aktuel sag, en konkret oplevelse. Brug gerne en kort anekdote som krog, men træk hurtigt op til den større pointe.

3) Vær saglig og skarp
Angrib idéer, ikke personer. Sæt ord på uenigheder uden at blive personlig eller injurierende. Skarphed øger læseværdigheden; personangreb fjerner fokus og sænker chancen for at blive bragt.

4) Svar på “Hvorfor skal jeg som læser gå op i det?”
Gør konsekvensen tydelig for mennesker, virksomheder eller samfund. Læseren skal mærke relevansen – og føle sig klogere efter endt læsning.

5) Tag stilling – tidligt
Debatsiderne belønner tydelige standpunkter. Skriv din konklusion tidligt, og lad resten af teksten dokumentere og nuancere den.

6) Kom til sagen og gør det kort
Fang læseren i de første linjer. Skær ind til benet, undgå opkog og gentagelser, og styr efter et stramt format. En side – eller mindre - er som regel rigeligt.

7) Skriv med energi
Vælg præcise, billedskabende ord frem for floskler. Korte sætninger, konkrete verber og tal/fakta giver fremdrift.

8) Tænk i nyhedskriterier
Aktualitet, konflikt, identifikation, væsentlighed og gerne et element af overraskelse. Konflikt er en stærk motor – men den skal være relevant, ikke forudsigelig.

9) Led efter det uventede
“Hund bider mand” er ikke en historie – “mand bider hund” er. Det er en gammel pointe. Men den holder. Derfor: Vend perspektivet: Gå imod branchens forventede fortælling, anerkend modpartens bedste argument og forklar, hvorfor din løsning alligevel er stærkere.

10) Gør det let at bringe
Hold dig til almindelig brødtekst uden tunge links, bokse og grafikker. Skriv med fuldt navn og titel, angiv evt. habilitet/rolle, og tilpas længde og formkrav til det medie, du sender til.Mere skal der ikke til. Det er bare om at komme i gang med at skrive.


Læs hele december-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om nærværende ledelseskommunikation, hvor skoleleder Nanna Øhrgaard fortæller om, hvorfor kommunikationsindsatsen prioriteres højt på Sorø Privatskole. Desuden får du en anbefaling til den faglige læsning i julen og et bud på, hvor menneskelighed er den nye valuta.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.



Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More