Tre fordele du mister, hvis du ikke har nogen kommunikationsplan 

Christian Pedersen • 15. december 2021

Hvorfor er det en god idé at bruge tid og kræfter på at udvikle en kommunikationsplan?

Svaret er enkelt, fordi en god kommunikationsplan - er kendetegnet ved, at den

1) giver overblik, så man har styr på sine målgrupper, budskaber og de kanaler, der skal kommunikeres i
2) skaber struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar for opgavernes udførelse
3) sikrer bedre resultater og sparer tid

Det er en god idé at sætte overordnede mål for sin virksomheds kommunikationsindsats, og hvad man forventer af øget synlighed. Dermed har man retningen for, hvor kommunikationen skal fokusere. Denne retning er vigtig at have, så man udsender de samme, konsistente budskaber mod de målgrupper, man har besluttet sig for at kommunikere med.

Når de overordnede mål er på plads, fx for en femårig og toårig periode, anbefaler jeg at udarbejde en kommunikationsplan for det kommende år, hvor indsatserne er beskrevet måned for måned. Dermed har man en tjekliste over, hvad der skal kommunikeres i løbet af året, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det gode ved en sådan tjekliste er, at man hurtigt kan justere den, når der dukker noget vigtigt op, som kræver action her og nu. Det betyder måske, at den planlagte indsats skubbes nogle uger eller helt bliver aflyst. Men planen gør, at det er enkelt at tage stilling til nye tiltag.

Stærkt mediepres kræver kommunikationsstrategi
Tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard til taler i en artikel på Infomedia om store virksomheders kommunikationsberedskab om, at det det ikke kun handler om, ”at topchefen skal evne at kommunikere, men også at han/hun skal ville det. Det er ikke længere ”den, der lever stille, der lever det godt”. Der eksisterer et alt for stærkt mediepres, og det er for sent først at opfinde en kommunikationsstrategi, når krisen opstår.

Derfor er kommunikationskompetencer helt sikkert også en del af ansættelsesgrundlaget i dag, når vi taler chefer i denne liga. "Jeg kan slet ikke komme i tanke om en større virksomhed, hvor man kunne sige, at CEO’ens evne til at kommunikere ikke var vigtig," er Hedegaards melding.

Bedre resultater med plan
Når jeg hjælper min kunder - både store og små virksomheder - med at eksekvere en kommunikationsplan, som vi har udviklet sammen, giver det efterfølgende betydeligt bedre resultater, i forhold til ikke at vi ikke har gjort os overvejelser og formuleret mål for virksomhedens kommunikations- og markedsføringsindsats.

Det at have en retning for, hvor man vil hen med sin kommunikation og have formuleret nogle konkrete mål for synlighed og eksponering af en virksomhed giver helt andre håndgribelige resultater, end hvis man bare reagerer på, det der sker i omverden.

Årlig justering
For at sikre at kommunikationsplanens fokus er i trit med udviklingen af forretningen, anbefaler jeg et årligt tjek af strategien. Det er en god idé at løbe de overordnede mål igennem for at se, hvor langt man er kommet på at opfylde dem. Ligeledes er det oplagt at opdatere den årlige plan, der skal eksekveres efter. En del af årets aktiviteter i den nye plan er oftest copy-paste, men sædvanligvis vil der også være nogle særlige aktiviteter for det kommende år, der skal gennemføres og eksponeres til målgrupperne.

Tjek dec embers nyhedsbrev, hvor du også kan læse om læse om, hvordan man kan kommunikere sin værdier på blot tre minutter, og hvordan man rent praktisk skaber synlighed om sin virksomhed. Endelig er der et fedt citat om fordelene ved at læse skønlitteratur.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More