Historierne skal altid have et formål
Christian Pedersen • 24. januar 2022
Vi er allerede godt i gang med 2022, og 2021 synes allerede langt væk.
Sidste år havde Added Value mange opgaver, der rakte lige fra udvikling af kommunikationsstrategier med fokus på at sætte mål og skabe struktur i kommunikationsindsatsen til presseopgaver, hvor det gjaldt om at gøre virksomheder og deres ydelser synlige. Selvom de fleste virksomheder både kommunikerer gennem egne hjemmesider og sociale medier, er det især gennem de journalistisk redigerede medier, at man for alvor får sit budskab meget bredt ud og får nye kunder i tale.
Jeg mærker stigende opmærksomhed på, at man ønsker at være forberedt på, at medierne også er kritiske og i nogle situationer ønsker at udfordre, hvordan nogle virksomheder driver deres forretning. Det er ikke altid, at pressen giver én en fair behandling. Det skal man være forberedt på. Derfor kræver det et godt mediekriseberedskab, som jeg også har hjulpet organisationer med at få på plads i løbet af året.
Den gode historie på sociale medier er der stadig flere kunder, der har brug for, og som jeg hjælper med at formidle. Historierne skal altid have et formål og støtte den enkelte virksomheds værdier og formål.
Endelig efterspørger kunderne tekster til annoncer, foldere, sociale medier og web, som fortsat er i høj kurs både hos store og mindre organisationer.
Tjek januars nyhedsbrev,
hvor du også kan læse om trends på de sociale medier i 2022 og lær af politikerne, når det gælder om at involvere dine følgere. Tjek også mine to videoer om, hvordan virksomheder kan styrke deres synlighed i omverdenen,
og hvad hemmeligheden er bag effektive nyhedsbreve.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

