Og hvad laver du så?

Christian Pedersen • 19. oktober 2022

Sådan får I styr på virksomhedens kernefortælling – og får medarbejderne til at dele den.

Vi kender det alle sammen, når vi bliver bænket ved middagsselskabet og som noget af det første stiller sin borddame/-herre det obligatoriske spørgsmål: ”Og hvad laver du så?”

Herefter tager man så en dyb indånding, for det er ikke nødvendigvis en kort og overskuelig forklaring, der følger. Faktisk kan vi under den efterfølgende samtale nå ud ad mange tangenter, og måske kommer beskrivelsen af arbejdspladsen til at virke ganske diffus.

Det er ikke nødvendigvis din sidepersons skyld. Det kan sagtens være, at den arbejdsplads han/hun repræsenterer ikke har styr på sin kernefortælling – og i hvert fald ikke har delt den med sine medarbejdere, der derfor er overladt til deres egne frie fortolkning af arbejdspladsen.

Derfor er en god idé, at man som ledelse får styr på sin virksomheds kernefortælling og løbende deler den med sine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Kort fortalt er kernefortællingen en tekst, der udgør summen af organisationens historie, kultur og viden. Det er virksomhedens fortælling, der sikrer, at der er bund og troværdighed i kommunikationen.

Kernefortællingen tager udgangspunkt i, hvorfor I er sat i verden, og hvordan netop jeres virksomhed adskiller sig fra konkurrenterne.

På vej mod kernehistorien
Med en kernefortælling kan I skabe konsistens i jeres kommunikation på tværs af kanaler og formater. Kernefortællingen fungerer som fundamentet i kommunikationen og sikrer, at I taler med én stemme: Både til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Hvordan griber man processen an?
Det første, man skal gøre, er at samle dem, der lægger virksomhedens overordnede strategi. Find jeres mission, vision og værdier og sæt ord på, hvorfor I er sat i verden, hvorfor kunderne skal vælge jer, og hvordan I kommunikerer internt og eksternt.

Herefter taler man med medarbejderne og hører deres version. Spørg gerne om, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, hvad der er det bedste ved arbejdspladsen, hvilke traditioner man har, og hvad der motiverer i dagligdagen.

Kunderne skal også spørges. Spørg dem, hvorfor de handler hos jer, hvad der kendetegner produkterne, og hvad virksomheden er god til.

To versioner
Næste trin i processen er at omformulere den viden og alle de historier, der er indsamlet, til en fortælling, der giver mening for omverdenen.

Mange vælger af skrive både en kort og en lang version af kernefortællingen. Den korte version er essensen af fortællingen om virksomheden: Fortid, nutid og fremtid.

Den lange version folder fortællingen ud om den idé og værdi, som virksomheden er bygget op omkring. Dennne version kan med fordel skrives som færdigformulerede budskaber målrettet virksomhedens målgrupper.

Test fortællingen
Når kernefortællingen ligger klar, er det vigtigt, at teste den i organisationen. Prøv den af på forskellige grupperinger, både interne og eksterne interessenter. Sørg derefter for, at den godkendes så højt i organisationen som muligt. Det sikrer kernefortællingen legitimitet og pondus til det forestående arbejde.

For det sidste skridt er det sværeste: At få kernefortællingen ud og leve. At få brugt den, huske at have den i baghovedet når tiden går, og nye tiltag skal sættes i værk.

Når kernefortællingen produceres, er det i øvrigt en fordel, hvis foto, grafik og video kan indramme virksomhedens visuelle fortælling.

Og selvfølgelig er det oplagt at folde kernefortællingen ud på sociale medier.

Tjek oktobers nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du bruger hasttags # på sociale medier.


Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More