Og hvad laver du så?

Christian Pedersen • 19. oktober 2022

Sådan får I styr på virksomhedens kernefortælling – og får medarbejderne til at dele den.

Vi kender det alle sammen, når vi bliver bænket ved middagsselskabet og som noget af det første stiller sin borddame/-herre det obligatoriske spørgsmål: ”Og hvad laver du så?”

Herefter tager man så en dyb indånding, for det er ikke nødvendigvis en kort og overskuelig forklaring, der følger. Faktisk kan vi under den efterfølgende samtale nå ud ad mange tangenter, og måske kommer beskrivelsen af arbejdspladsen til at virke ganske diffus.

Det er ikke nødvendigvis din sidepersons skyld. Det kan sagtens være, at den arbejdsplads han/hun repræsenterer ikke har styr på sin kernefortælling – og i hvert fald ikke har delt den med sine medarbejdere, der derfor er overladt til deres egne frie fortolkning af arbejdspladsen.

Derfor er en god idé, at man som ledelse får styr på sin virksomheds kernefortælling og løbende deler den med sine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Kort fortalt er kernefortællingen en tekst, der udgør summen af organisationens historie, kultur og viden. Det er virksomhedens fortælling, der sikrer, at der er bund og troværdighed i kommunikationen.

Kernefortællingen tager udgangspunkt i, hvorfor I er sat i verden, og hvordan netop jeres virksomhed adskiller sig fra konkurrenterne.

På vej mod kernehistorien
Med en kernefortælling kan I skabe konsistens i jeres kommunikation på tværs af kanaler og formater. Kernefortællingen fungerer som fundamentet i kommunikationen og sikrer, at I taler med én stemme: Både til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Hvordan griber man processen an?
Det første, man skal gøre, er at samle dem, der lægger virksomhedens overordnede strategi. Find jeres mission, vision og værdier og sæt ord på, hvorfor I er sat i verden, hvorfor kunderne skal vælge jer, og hvordan I kommunikerer internt og eksternt.

Herefter taler man med medarbejderne og hører deres version. Spørg gerne om, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, hvad der er det bedste ved arbejdspladsen, hvilke traditioner man har, og hvad der motiverer i dagligdagen.

Kunderne skal også spørges. Spørg dem, hvorfor de handler hos jer, hvad der kendetegner produkterne, og hvad virksomheden er god til.

To versioner
Næste trin i processen er at omformulere den viden og alle de historier, der er indsamlet, til en fortælling, der giver mening for omverdenen.

Mange vælger af skrive både en kort og en lang version af kernefortællingen. Den korte version er essensen af fortællingen om virksomheden: Fortid, nutid og fremtid.

Den lange version folder fortællingen ud om den idé og værdi, som virksomheden er bygget op omkring. Dennne version kan med fordel skrives som færdigformulerede budskaber målrettet virksomhedens målgrupper.

Test fortællingen
Når kernefortællingen ligger klar, er det vigtigt, at teste den i organisationen. Prøv den af på forskellige grupperinger, både interne og eksterne interessenter. Sørg derefter for, at den godkendes så højt i organisationen som muligt. Det sikrer kernefortællingen legitimitet og pondus til det forestående arbejde.

For det sidste skridt er det sværeste: At få kernefortællingen ud og leve. At få brugt den, huske at have den i baghovedet når tiden går, og nye tiltag skal sættes i værk.

Når kernefortællingen produceres, er det i øvrigt en fordel, hvis foto, grafik og video kan indramme virksomhedens visuelle fortælling.

Og selvfølgelig er det oplagt at folde kernefortællingen ud på sociale medier.

Tjek oktobers nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du bruger hasttags # på sociale medier.


Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More