Få dine budskaber ud i pressen

Christian Pedersen • 21. november 2022

Hvornår er det bedste tidspunkt at sende sin pressemeddelelse til redaktionerne?

Det har nyhedsbureauet Ritzau dykket ned i, og de har registeret, at den travleste time i ugen med udsendelse af flest pressemeddelelser er torsdag morgen mellem klokken 5 og 7, skarpt forfulgt af torsdag formiddag mellem klokken 11 og 12.

To tredjedele af alle pressemeddelelser udsendes om morgenen eller om formiddagen. Det skyldes blandt andet, at mange ønsker, at deres pressemeddelelser skal ligge klar til mediernes redaktionsmøder om formiddagen.

På alle hverdage starter det store ryk med udsendelse af pressemeddelelser fra klokken 5 om morgenen. Efter klokken 16 ligger det til gengæld meget stille med udsendelserne.

Af dem, der udsender pressemeddelelser i weekenden, vælger flest at udsende lørdag i tidsrummet mellem klokken 4 og 7. I weekenden, efter frokost, udsendes der nærmest ingen pressemeddelelser.

Hvornår skal man udsende?
Ritzau anbefaler, at hvis pressemeddelelsen omhandler et dagsaktuelt emne, bør den sendes afsted til redaktionerne så hurtigt som muligt, uanset ugedag og tidspunkt på dagen.

Mange redaktioner og medier starter med morgenudsendelser tidligt, så der er livlig aktivitet på nyhedsredaktionerne fra tidlig morgen.

Hvis pressemeddelelsen derimod ikke omhandler en aktuel sag, kan det måske godt betale sig at sende den til medierne udenfor de spidsbelastede tidspunkter.

I praksis vil tidspunktet for udsendelsen dog næppe ngøre nogen forskel for, om pressemeddelelsen slipper igennem til mediernes redaktører. Om de så bliver prioriteret, er en anden sag.

I løbet af året fordeler udsendelserne af pressemeddelser sig, som vist nedenfor.

Lidt over halvdelen af alle årets pressemeddelelser udsendes i marts, april, maj, september, oktober og november.

Til sammenligning udsendes kun knap 12 procent af alle pressemeddelelser i februar og juli måned, som er præget af hhv. vinter- og sommerferie.

Tjek novembers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om pressemeddelelsens ABC, og hvordan du opnår to timers gratis rådgivning.


Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!




Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More