Lad ikke undskyldningen bliver den vigtigste pressemeddelelse

Christian Pedersen • 14. august 2025

Vi ser det igen og igen: Virksomheder, der bliver ramt af en shitstorm, og som enten reagerer for sent, for defensivt – eller slet ikke. Det kan koste dyrt. Ikke kun på omdømmet, men også på den interne kultur og tilliden til ledelsen.


Derfor bør det være et ledelsesanliggende at kunne sige undskyld. Ikke som en automatreaktion, men som en strategisk beslutning – kommunikeret med omtanke og integritet.


Det er min oplevelse, at i mange virksomhedsledere i stigende grad spørger: “Hvordan siger man undskyld på en måde, der faktisk virker?”


Det korte svar: Det gør man, når det er nødvendigt – og på en måde, der er både menneskelig og ansvarstagende.


Tre råd
Her er tre enkle, men afgørende råd:

  1. Sig det, som det er. Drop undvigende formuleringer og glatte fraser. En undskyldning skal være klar og til at forstå – også for dem, man undskylder overfor.
  2. Tag reelt ansvar. Det virker ikke, hvis man samtidig forsøger at forklare, hvorfor man ikke helt selv var skyld i det. Enten tager man ansvaret – eller også gør man det ikke.
  3. Følg op med handling. Den stærkeste undskyldning er den, der efterfølges af konkret forandring. Ellers bliver ordene hurtigt tomme.


Jeg anbefaler - næppe særligt overraskende - at det er bedre at være forberedt end at stå i krydsilden uden en plan.


Tag gerne fat i mig - ring 61 33 69 65 - hvis I har brug for at udvikle retningslinjer og kommunikationslinjer til de situationer, hvor undskyldningen ikke bare er nødvendig – men afgørende.


Læs hele august-nyhedsbrevet - der også bringer et interview med plejehjemsleder Mette Færch Jessen om relevant og nærværværende kommunikation med beboere og pårørende. Desuden får du månedens tip om, hvordan du forbereder interviews med journalister i AI-tid. Endelig får du et par fiduser til, hvordan du får mest ud af eksterne konsulenter til at udvikle dit team.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.



Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More