Når sproget mister kant

Christian Pedersen • 22. september 2025

En ny analyse fra K-forum viser, at pressemeddelelser efter ChatGPT’s indtog er blevet mere polerede og positive i tonen. Strukturen er stort set den samme, men sproget er blevet glattere – og dermed ofte mindre kantet og mindre troværdigt.

For kommunikationsbranchen er det en udfordring. Troværdighed er vores stærkeste valuta. Hvis sproget bliver for pænt og emotionelt neutralt, risikerer vi at miste den autenticitet, som journalister – og i sidste ende offentligheden – efterspørger.

Troværdighed frem for skabeloner
Jeg arbejder løbende på at fastholde det skarpe og vedkommende udtryk, som gør forskellen mellem at blive set og blive overset.

Fra det virkelige liv som kommunikationsrådgiver kan jeg dele, at for adskillige af mine kunder lykkedes det mig ikke kun at skabe flere medieomtaler men også at sikre en tydeligere digital stemme, hvor virksomhedernes budskaber fremstår autentiske og vedkommende – ikke bare pæne.

I arbejdet med budskaberne for organisationer og foreninger er det afgørende for mig at udvikle fortællinger, der ikke drukner i generiske vendinger, men som giver kant og substans – hvilket medfører markant øget medieomtale.

For nogle af de kunder, der har haft behov for krisekommunikation, har det været helt afgørende at formulere budskaber, der ikke kun var sprogligt korrekte, men også bar præg af ægthed og ansvarlighed – netop det, AI har svært ved at levere.

Den menneskelige faktor
AI kan være et effektivt redskab til idéudvikling og struktur. Jeg anvender selv ChatGPT som sparringspartner, men når det handler om at sætte ord på kriser, ledelsens ansvar eller et brand, der vil skille sig ud, er der ingen vej uden om det menneskelige håndværk. Det er her erfaring, journalistisk tæft og forståelse for medielogik gør forskellen.

Hvis pressemeddelelser mister kant og autenticitet, mister vi også den tillid, der er kernen i al kommunikation.


Læs hele september-nyhedsbrevet - hvor du også kan læse et interview Kim Arthur Bremholm-Nielsen, der fortæller om, hvordan ledelsen sikrer at kommunikationen på Behandlingsstederne Langebjerggaard fungerer, da medarbejderne er placeret på 18 forskellige lokationer. Desuden fokuserer nyhedsbrevet på empatiens vigtighed, når der skal løses konflikter, ligesom du får ideer til, hvordan venlighed kan bruges som et strategisk ledelsesværktøj. Endelig får du tilbud om support til det forestående kommunal- og regionsvalg.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More