Dit budskab skal ramme flere målgrupper

Christian Pedersen • 7. juli 2025
Forestil dig, at din virksomhed lancerer et nyt bæredygtighedstiltag. Der er styr på pressemeddelelsen, som sendes til relevante medier. Men hvordan sikrer du, at budskabet også rammer kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere – og ikke kun journalister? Her kommer samspillet mellem paid, owned og earned medier i spil. Presseindsatsen (earned) suppleres med indhold på egne kanaler – fx nyhedsbrev, website og sociale medier (owned) – og i nogle tilfælde også med målrettede annoncer eller sponsorater (paid), hvis budskabet skal have ekstra synlighed eller række ud til specifikke målgrupper. Det handler om at tænke i kanaler – og om at bruge dem strategisk sammen. Marketing tager sig af de betalte kanaler. Kommunikation sikrer presseomtalen. Og jeres egne platforme fungerer som fælles scene for begge discipliner. Når ét budskab foldes ud i flere formater og kanaltilpasses uden at miste sit kerneindhold, skaber det større effekt og højere troværdighed. Kommunikation skal ikke bare udsendes – den skal orkestreres. Sådan skaber du samspil mellem kanalerne Start med det centrale budskab Skær det til, så det kan formidles kort, klart og troværdigt på tværs af platforme. Planlæg udrulningen på tværs af kanaltyper Overvej, hvordan budskabet kan tilpasses hhv. earned (presse), owned (website, SoMe) og paid (betalt indhold). Tilpas format og vinkel til hver kanal Pressemeddelelsen skal informere. Sociale medier skal engagere. website skal uddybe. Paid skal skabe opmærksomhed. Skab sammenhæng – men undgå gentagelser Brug samme kernefortælling, men justér form og tone. Det øger troværdigheden og holder modtagerens interesse. Evaluer og justér Mål effekt på tværs af kanaler og find ud af, hvor samspillet fungerer – og hvor det skal styrkes næste gang.

Forestil dig, at din virksomhed lancerer et nyt bæredygtighedstiltag. Der er styr på pressemeddelelsen, som sendes til relevante medier. Men hvordan sikrer du, at budskabet også rammer kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere – og ikke kun journalister?

Her kommer samspillet mellem paid, owned og earned medier i spil.


Presseindsatsen (earned) suppleres med indhold på egne kanaler – fx nyhedsbrev, website og sociale medier (owned) – og i nogle tilfælde også med målrettede annoncer eller sponsorater (paid), hvis budskabet skal have ekstra synlighed eller række ud til specifikke målgrupper.


Det handler om at tænke i kanaler – og om at bruge dem strategisk sammen.


Marketing tager sig af de betalte kanaler. Kommunikation sikrer presseomtalen. Og jeres egne platforme fungerer som fælles scene for begge discipliner. Når ét budskab foldes ud i flere formater og kanaltilpasses uden at miste sit kerneindhold, skaber det større effekt og højere troværdighed.


Kommunikation skal ikke bare udsendes – den skal orkestreres.

 

Sådan skaber du samspil mellem kanalerne

  1. Start med det centrale budskab Skær det til, så det kan formidles kort, klart og troværdigt på tværs af platforme.
  2. Planlæg udrulningen på tværs af kanaltyper. Overvej, hvordan budskabet kan tilpasses hhv. earned (presse), owned (website, SoMe) og paid (betalt indhold).
  3. Tilpas format og vinkel til hver kanal: Pressemeddelelsen skal informere. Sociale medier skal engagere. website skal uddybe. Paid skal skabe opmærksomhed.
  4. Skab sammenhæng – men undgå gentagelser. Brug samme kernefortælling, men justér form og tone. Det øger troværdigheden og holder modtagerens interesse.
  5. Evaluer og justér: Mål effekt på tværs af kanaler og find ud af, hvor samspillet fungerer – og hvor det skal styrkes næste gang.


Læs hele juli-nyhedsbrevet - i denne sommerudgave får input til at få dine budskaber i agurketiden, og månedens tip er råd om, hvordan du får mest muligt ud af dine AI-genererede fotos. Endelig får du en opfordring til at bruge ChatGPT som sparringspartner, når du arbejder dine tekster.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Skriv op mod den journalistiske betalingsmur

Af Christian Pedersen • 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt

Den gode tekst begynder med modtageren

Af Christian Pedersen • 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More