Kommunikerer du også om revolutionerende og historiske begivenheder i hverdagen?

Christian Pedersen • 15. maj 2024

Medierne har i de senere år fået flere af de såkaldt ”historiske” historier. Ja, i vores daglige kommunikation fristes vi ofte til at gøre udsagn mere bemærkelsesværdige ved brug af lignende ord som ”revolutionerende” og ”banebrydende” om dagligdags begivenheder.

Ifølge Kristeligt Dagblad viser en søgning i Infomedia blandt trykte og digitale artikler fra danske medier, at brugen af ordet ”historisk” er steget med 43 procent, når man sammenligner forekomsten i 2013 med 2023.

Går man tilbage til 2003 er brugen af ordet i 2023 steget med hele 714 procent.

”Utrolig mange ting bliver blæst op til at være så betydningsfulde, at de påvirker historiens gang. Tendensen har at gøre med, at medier og budskaber i dag vælter ind ad vores øjne og ører. Dem, der skriver budskaberne, bliver simpelthen drevet til at blæse dem op,” siger Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet til avisen.

”Men det er ikke hele forklaringen, for det får også den effekt, at hvis noget ikke bliver beskrevet som historisk, så glider det fuldstændig ind i tapetet,” siger Christian Kock.

”Hvis alt bliver blæst op til at være historisk, er det ”noget skidt” for den offentlige kommunikation”, siger han.

Begrænsning
"Min anbefaling er – naturligvis – at begrænse brugen af de populære ord, der i langt de fleste tilfælde svækker et udsagns troværdighed. Når ord som ”historisk”, ”ikonisk”, ”fantastisk”, ”episk” og ”legendarisk” indgår i beskrivelsen af en konkret begivenhed eller ting, risikerer vi at oppuste betydningen unødigt," siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen.

Han tilføjer, "at det kan føre til, at mindre betydningsfulde begivenheder får en aura af vægt og vigtighed, de ikke fortjener, hvilket i sidste ende kan udvande vores kommunikation og gøre det sværere at skelne mellem, hvad der virkelig er bemærkelsesværdigt, og hvad der blot er hverdagsnyheder klædt i flotte ord."

I nyhedsbrevet for maj kan du også læse en artikel om fordelene ved at bruge en ekstern kommunikationsrådgiver til konkrete opgaver, ligesom du får 10 råd om, hvordan du får mere ud at være gæst ved receptioner. Endelig er ideer til, hvordan man udvikler bedre prompts i ChatGPT.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More