Hvem udtaler sig til medierne?

Christian Pedersen • 16. februar 2023

Det er en god idé at have taget stilling til, hvem der udtaler sig til medierne på virksomhedens vegne.

Alt efter virksomhedens størrelse kan en talsmandspolitik bestå at et skema med talspersoner, inkl. deres kontaktinfo og de emner, de må udtale sig om. Dette skema er oplagt at lægge på hjemmesiden.

I en lille virksomhed er det mest naturligt, at man har én der udtaler sig. Det vil typisk være direktøren – eller en stedfortræder, hvis direktøren er fraværende. Har virksomheden en bestyrelse, kan det i nogle tilfælde være en fordel at bringe bestyrelsesformanden på banen.

I større virksomheder kan det være mest hensigtsmæssigt med flere talspersoner, der udtaler sig inden for forskellige områder. Det kan fx være om virksomhedens interne forhold og emner, der berører virksomhedens forhold til omverden. Her er det oplagt at profilere medarbejdere og ledere som eksperter på specifikke områder, der kan være med til at profilere virksomheden og dermed styrke det generelle omdømme.

Troværdighed
Det er afgørende, at alle talspersoner agerer troværdigt, så man sikrer dig, at virksomheden fremstår overbevisende og kompetent.

Her er seks karaktertræk, som kendetegner den troværdige talsperson:

  • Respekt – vi respekterer mennesker, der respekterer andre - her i forbindelse med interviewsituationen.
  • Ro – ro og følelsesmæssig kontrol signalerer, der er styr på situationen.
  • Elegance – når man formår at fremstille komplicerede sager enkelt og kraftfuldt, fremstår man kompetent og med overblik.
  • Agilitet – når man kan omstille sig hurtigt ved fx at kunne besvare uventede spørgsmål overbevisende i tråd med det overordnede budskab, fremstår man overbevisende.
  • Forberedt – det gælder om at være godt forberedt på enhver rolle som talsperson. Der skal være styr på det emne, man taler om.
  • Ærlighed – fortæl altid sandheden.
Træning, træning, træning
Det er naturligt, at man, før man træder ud foran journalister, har trænet sine budskaber, så man kort og klart er i stand til at formidle virksomhedens hovedbudskaber og grundfortælling – og er klar til at svare på kritiske spørgsmål. Her kan det være en god idé at træne spørgsmål og svar foran et kamera.


Tjek februars nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du undgår klassiske sprogfejl og en karakteristik af den professionelle forhandler.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



Skriv op mod den journalistiske betalingsmur

Af Christian Pedersen • 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt

Den gode tekst begynder med modtageren

Af Christian Pedersen • 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More