Brug den kanal hvor du selv styrer dine budskaber

Christian Pedersen • 15. marts 2023

Jeg mærker stigende interesse for nyhedsbreve hos flere af mine kunder i denne tid.

Nyheder og informationer kommer og går lynhurtigt på de sociale medier, og ens nyhed kan let drukne i bølgen af andre nyheder.

Her har det elektroniske nyhedsbrev den fordel, at det får lov til at ligge i indbakken, indtil modtageren har tid og overskud til at læse det. Kunderne kan selv vælge, hvornår de vil læse e-mailen i modsætning til nyhedsflowet på de sociale medier.

Det er derfor et nyhedsbrev skal være skarpt og værd at læse. Jeg forsøger fx at sikre, der er en mindst en idé eller kilde til inspiration i hvert af de nyhedsbreve, jeg udsender fra Added Value.

På sociale medier overvåger vi samtaler, hashtags og indgår i en direkte kommunikation med kunderne. I en e-mail er det envejs-kommunikation, hvor kunderne er passive modtagere. Det er derfor vigtigt at levere information på den letteste og mest overskuelige måde.

Anbefalinger

Det er lettere sagt end gjort, så her er et par anbefalinger til dig, der overvejer at udsende et nyhedsbrev:
  1. Hvem er målgruppen for nyhedsbrevet?
  2. Få styr på hvilke budskaber nyhedsbrevet skal formidle.
  3. Udarbejd en udgivelsesplan - hvor tit skal det sendes ud?
  4. Opret en liste med ideer til kommende historier.
  5. Tjek som udgangspunkt et af gratisprogrammerne som fx MailChimp, som dette nyhedsbrev udformes og udsendes i.

Tjek marts' nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du får din historie i landsdækkende medier, og hvad tendensen i budskaber til årets dimittender er.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!




Når en møgsag først lever i offentligheden, bliver den sjældent mindre af sig selv.
Af Christian Pedersen 9. marts 2026
Når en møgsag først lever i offentligheden, bliver den sjældent mindre af sig selv. Den første melding sætter scenen – og det er her, mange organisationer kommer galt af sted. Ikke fordi de svarer for langsomt, men fordi de svarer for tidligt med noget, der senere skal trækkes tilbage.
Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Show More