Få dit budskab ud med den gode historie

Christian Pedersen • 16. februar 2024

Jeg har netop holdt et indlæg for netværket for soloselvstændige på Den Kreative Matrikel i Ringsted. Et netværk jeg selv er medlem af.

Jeg fortalte bl. a., hvad der definerer en god historie for en virksomhed, og - ikke mindst - hvordan man skriver den, så den er værd at læse.

En god tekst er kendetegnet ved, at den er relevant, korrekt og forståelig, så den vækker læsernes interesse.

Det er en tekst er skrevet i et sprog, der effektivt overfører informationer fra dig, der skriver, til modtageren.

Jeg anbefaler, at man gøre sig følgende overvejelser, når man skriver sin tekst:

1) Formulér et klart budskab
Hvad er formålet er med din tekst, og hvem er modtageren? Hvad vil du have læseren til at gøre, når han eller hun har læst teksten?

2) Skriv det vigtigste først
Det er nødvendigt, at du skriver det vigtigste budskab først, så læseren ved, hvad der kan forventes, når vedkommende læser videre. Derfor kan det være en god idé, at du skriver din indledning til sidst.

3) Skriv direkte til læseren
Når du skriver direkte til modtageren, får du hende eller ham med i teksten. Derfor er det en god idé at inkludere sin læser. Hjælp læseren med at få løst sit problem.

4) Skær ind til benet
Du bør altid skære unødvendige ord fra. Vi har travlt, så gør din tekst så kort som muligt.

5) Undgå fagudtryk
Forstår dine kunder, hvad du siger? I mange brancher er der ord og udtryk, det ikke nytter at nævne for udefrakommende. Fjern dem.

6) Læs dine tekster igennem en ekstra gang
Sproglige fejl ødelægger din tekst og får dig til at fremstå uprofessionel.

Historier skaber klarhed
Vi skal fortælle vores virksomheds gode historier. Historier skaber bedre kommunikation, stærkere relationer og mere forståelse mellem mennesker.

En god historie er en måde at formidle information eller erfaring på ved hjælp af billeder, lyde, ord og handling. Gennem en god fortælling kan vi udtrykke vores budskab med større klarhed. Her kan modtageren lettere identificere sig med de oplevelser, som historierne og budskabet præsenterer.

Dit budskab kan derfor bedre vække interesse og en følelse hos modtageren. Gode historier kan samtidig skabe en adfærdsændring hos nye kunder.



I nyhedsbrevet for februardeler jeg også mine erfaringer med at integrere kunstig intelligens (AI) i mit daglige arbejde, herunder ChatGPT til tekstgenerering og DALL·E samt Midjourney til at skabe billeder. Desuden kan du læse om, hvad der bliver trends på sociale medier i 2024, og endelig giver jeg nogle råd om, hvilke fotos du skal vælge for at give din pressemeddelelse gennemslagskraft.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs mere om Netværk for soloselvstændige i Ringsted Kommune.



Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More