Den gode tale begynder med den gode forberedelse

Christian Pedersen • 20. marts 2024



Erhvervsledereskal ofte sige nogle velvalgte ord over for en forsamling. Nogle bedre til det end andre. Men betegnende er det, at jo bedre man har forberedt, hvad man skal sige, desto bedre bliver talen.

En tale er ikke blot en række ord, der bliver sagt højt; det er en mulighed for at skabe forbindelse, påvirke og inspirere tilhørerne. Uanset om det er en formel præsentation, en festtale, eller en inspirerende samtale, er forberedelsen nøglen til succes.

Statministre har i mange år haft faste taleskrive tilknyttet ministeriet. Én af dem har været Anita Furu, der har skrevet taler for fire statsministre.

Hun har netop udgivet bogen "Flygtige ord", hvor hun giver sine erfaringer og råd videre.

Som hun siger i et interview til Kristeligt Dagblad: "En god tale må gerne være både varm, vittig og klog, men den skal først og fremmest være til at forstå. Som taleskriver ser jeg det derfor som min opgave at skabe klarhed ud af sommetider komplicerede forhold. Derfor bruger jeg korte sætninger og dagligdags ord. Og jeg kommer kun med referencer, hvis de er så kendte, at de kan samle folk. Det er ikke nogen tilfældighed, at både Anker og Løkke har brugt ”Matador” i en nytårstale.”


Her er taleskriverens råd til en god tale
1. Brug tilhørernes tid på en måde, så de føler, at den ikke er spildt.
2. Fastlæg talens formål – hvad vil du opnå?
3. Find ud af, hvad du vil – og sig det.
4. Tænk ikke kun på, hvad du siger, men også på, hvad publikum hører.
5. Hav en klar struktur – ros og vid i starten, byg logisk op, og slut højt.
6. Fortæl historier og giv tid til at folde dem ud.
7. Research – hele tiden.
8. At skrive en tale er et samarbejde – lyt til kloge mennesker.
9. Brug et enkelt, konkret og levende sprog.
10. Læs talen højt for dig selv – hvis du keder dig, så skriv om eller tag ud.
11. Skær 20 procent fra i sidste redigering.
12. Husk, at mange fantastiske taler bryder med ovenstående principper – undtagen det første.


I nyhedsbrevet for marts du også få indblik i, hvad danske kommunikationskonsulenter vurderer er den største mediemæssige udfordring i 2024. Du får ligeledes en vejledning i hvilke fyldord, du med fordel bør undgå i dine tekster.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



A dded Value hjælper med at forberede og holde den gode tale. Tjek hvordan kommunikationsrådgiver Christian Pedersen vurderer arbejdsprocessen med at få frem til at levere en tale, folk sætter pris på at lytte til.

Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More