Den gode tale begynder med den gode forberedelse

Christian Pedersen • 20. marts 2024



Erhvervsledereskal ofte sige nogle velvalgte ord over for en forsamling. Nogle bedre til det end andre. Men betegnende er det, at jo bedre man har forberedt, hvad man skal sige, desto bedre bliver talen.

En tale er ikke blot en række ord, der bliver sagt højt; det er en mulighed for at skabe forbindelse, påvirke og inspirere tilhørerne. Uanset om det er en formel præsentation, en festtale, eller en inspirerende samtale, er forberedelsen nøglen til succes.

Statministre har i mange år haft faste taleskrive tilknyttet ministeriet. Én af dem har været Anita Furu, der har skrevet taler for fire statsministre.

Hun har netop udgivet bogen "Flygtige ord", hvor hun giver sine erfaringer og råd videre.

Som hun siger i et interview til Kristeligt Dagblad: "En god tale må gerne være både varm, vittig og klog, men den skal først og fremmest være til at forstå. Som taleskriver ser jeg det derfor som min opgave at skabe klarhed ud af sommetider komplicerede forhold. Derfor bruger jeg korte sætninger og dagligdags ord. Og jeg kommer kun med referencer, hvis de er så kendte, at de kan samle folk. Det er ikke nogen tilfældighed, at både Anker og Løkke har brugt ”Matador” i en nytårstale.”

Her er taleskriverens råd til en god tale
1. Brug tilhørernes tid på en måde, så de føler, at den ikke er spildt.
2. Fastlæg talens formål – hvad vil du opnå?
3. Find ud af, hvad du vil – og sig det.
4. Tænk ikke kun på, hvad du siger, men også på, hvad publikum hører.
5. Hav en klar struktur – ros og vid i starten, byg logisk op, og slut højt.
6. Fortæl historier og giv tid til at folde dem ud.
7. Research – hele tiden.
8. At skrive en tale er et samarbejde – lyt til kloge mennesker.
9. Brug et enkelt, konkret og levende sprog.
10. Læs talen højt for dig selv – hvis du keder dig, så skriv om eller tag ud.
11. Skær 20 procent fra i sidste redigering.
12. Husk, at mange fantastiske taler bryder med ovenstående principper – undtagen det første.


I nyhedsbrevet for marts du også få indblik i, hvad danske kommunikationskonsulenter vurderer er den største mediemæssige udfordring i 2024. Du får ligeledes en vejledning i hvilke fyldord, du med fordel bør undgå i dine tekster.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



A dded Value hjælper med at forberede og holde den gode tale. Tjek hvordan kommunikationsrådgiver Christian Pedersen vurderer arbejdsprocessen med at få frem til at levere en tale, folk sætter pris på at lytte til.

Skriv op mod den journalistiske betalingsmur

Af Christian Pedersen • 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt

Den gode tekst begynder med modtageren

Af Christian Pedersen • 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More