Få dit budskab ud i nyhedsbreve
Christian Pedersen • 26. maj 2021
Før du går i gang med dit nyhedsbrev, anbefaler jeg, du overvejer følgende to spørgsmål:
- Hvorfor skal jeg etablere et nyhedsbrev?
- Hvad er en god historie eller nyhed i nyhedsbrevet?
Hvem skal læse nyhedsbrevet?
Først og fremmest skal du have styr på, hvem du vil sende det til. Har du en virksomhed, er det oplagt at målrette nyhedsbrevets budskaber til kunderne, samarbejdspartnere og potentielle kunder.
Hvad skal du formidle og sælge?
Næste skridt er at få styr på, hvad du vil fortælle dine målgrupper. Hvilke budskaber fra din virksomhed vil være interessante for dem?
Her er det en god idé at udarbejde en idéliste over de budskaber, du synes vil være relevant for målgrupperne/læserne. Hvad vil give dem værdi at læse, hvad er nice to know, og hvad er need to know? Skal nyhedsbrevet udelukkende have et kommercielt sigte med salg for øje, eller er der mere fokus på at formidle viden og nyheder? Endelig kan det også være en kombination. Eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen for, hvad man vil formidle.
Afgørende er det dog, at du er skarp på dine budskaber, og at du har en klar linje fra nyhedsbrev til nyhedsbrev.
Hvor tit til skal nyhedsbrevet sendes ud?
Der er ikke noget klart svar på, hvor tit du skal sende et nyhedsbrev ud. Det kommer helt an på, hvilken branche og type virksomhed eller organisation, du er del af.
Når jeg rådgiver mine mindre virksomhedskunder, der ønsker at sende et nyhedsbrev ud, beder jeg dem overveje, hvor meget tid og hvor mange ressourcer de ønsker at bruge pr. nyhedsbrev. Lad være med at være for ambitiøs, når er du planlægger dine udsendelser.
Hvad er det effektivt nyhedsbrev?
Et effektivt nyhedsbrev, er et nyhedsbrev, der med sit indhold rammer sine målgrupper, så de føler værdi, når det læser nyhedsbrevets indhold.
Det er samtidig vigtigt, at nyhedsbrevet har en tydelig afsender, så modtageren ikke er i tvivl om, hvem der er nyhedsbrevet kommer fra, og at modtageren selv har besluttet sig for at modtage det, enten ved direkte tilmelding eller ved accept af at modtage det som kunde.
Når et nyhedsbrev giver værdi, vil læseren typisk finde mere info om et emne eller et produkt ved at klikke på et link, der gerne fører til virksomhedens hjemmeside, hvor emnet er uddybet. Eller hvis det er et salgstilbud, fører linket direkte til køb.
Et effektivt nyhedsbrev er værd at dele med andre, enten i en mail eller på sociale medier.
Andre karakteristika ved det effektive nyhedsbrev er, at det kan være med til atskaffe tilmeldinger til et arrangement, ligesom det kan
- skabe trafik på hjemmeside
- øge kendskabet til afsenderen – dvs. virksomheden
- skabe gensalg til eksisterende kunder
Hvad er en god historie eller nyhed i nyhedsbrevet?
En nyhed er en meddelelse, som giver modtageren ny viden. Da modtagerens vidensniveau alene er afgørende for definitionen, kan en gammel meddelelse godt være en nyhed.
Det er værd at holde sig for øje, når man skal udarbejde indholdet til sit nyhedsbrev.
For en virksomhed vil nyheder til målgruppen være:
- Nye produkter og ydelser
- Nye kunder
- Nye samarbejdspartnere
- Nye medarbejdere
- Tilbud på produkter eller ydelser
Brug mailchimp
Jeg anbefaler programmet mailchimp , der er et af de mest udbredt programmer. Det er gratis at bruge, og det er enkelt overskue, både mht. den grafiske opsætning og praktiske udsendelse.
Læs hele nyhedsbrevet for maj , hvor du også får tips til hvordan du udarbejder en kommunikationsstrategi
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.