Sådan skaber du struktur på din kommunikation
Christian Pedersen • 16. juni 2021
Efter at samfundet er begyndt at lukke op, har flere organisationer bedt mig hjælpe dem med at udarbejde kommunikationsstrategier. I begyndelsen af juni holdt jeg derfor en workshop for Røde Kors Hjemmet i Sorø, der havde samlet bestyrelser og medarbejderrepræsentanter til at give input til institutionens kommunikationsfokus i de kommende år.
En god kommunikationsstrategi er kendetegnet ved, at den
• giver overblik
• får styr på målgrupper, budskaber og kanaler
• skaber struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar
• sikrer bedre resultater
• sparer tid
I denne workshop tog vi udgangspunkt i, at deltagerne i grupper gav input til de områder, der skal prioriteres i Røde Kors Hjemmets kommunikation, både internt og eksternt.
Vi fokuserede på:
– Hvem skal der kommunikeres med?
– Hvad skal der kommunikeres?
– I hvilke kanaler skal der kommunikeres?
– Hvornår skal der kommunikeres?
Det blev en god eftermiddag med megen debat og forslag til indsatsområder. Ikke mindst fik ledelsen og bestyrelserne en kommunikationsstrategi og -plan, de kan bruge som værktøj til at styrke institutionens kommunikation over for de interessenter, hvor dialogen skal udvikles.
Læs hele nyhedsbrevet
fra juni
, hvor du også får tips til hvordan du udarbejder en kommunikationsstrategi
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.