Er du klar, når krisen rammer?
Christian Pedersen • 29. september 2021
Fem faser kendetegner den typiske mediekrise.
Jeg har netop hjulpet ledelsen på en behandlingsinstitution med at forberede sig på, hvad den kan gøre, når den skal håndtere en krise og samtidig kommer i mediernes søgelys med al den negative omtale, en mediestorm kan medføre.
En sådan institution er ofte i søgelyset fra mediernes side, og der skal ikke meget til, før en lille konflikt i dagligdagen kan føre til landsdækkende, kritisk omtale, hvis man ikke får taget luften ud af en potentiel krise så tidligt som muligt.
Alle virksomheder frygter at få en tur i mediernes vridemaskine. Men hvis man forbereder sig på de worst-case-scenarios, man kan forestille sig, er det muligt at komme helskindet igennem journalisternes kristiske behandling med troværdigheden i behold.
Nogle af de råd, jeg gav, tager udgangspunkt i at få skabt et overblik over, hvem der skal involveres i det kriseteam, der sætter sig sammen, ligeså snart krisen er i opløb. Vigtigt er det også at centralisere al kommunikation ud af huset, så der kun er én person, der udtaler sig til pressen. Dermed sikrer man sig, at der styr på de budskaber, der kommunikeres.
Strukturen er vigtig
I forberedelsen er det desuden en god idé, at
• Koordinere og organisere strømmen af informationer internt og eksternt.
• Finde ud af hvem man primært skal kommunikere med under krisen?
• Få styr på de kanaler I vil kommunikere i, når krisen folder sig ud.
• Få kortlagt de enkelte interessenters kontaktdata.
Når krisen vælter ind over virksomheden anbefaler jeg følgende:
• Vær hurtig, men ikke så hurtig, at der træffes dumdristige beslutninger.
• Hold øje med hvad der bliver sagt om firmaet for at følge udviklingen.
• Vær tydelig, transparent og troværdig i kommunikationen.
• Tag kontrol over jeres egen fortælling, inden andre gør det.
• Stræb efter at bygge, eller genopbygge, tillid.
Efter krisen er det en god idé at evaluere forløbet, så der er styr på, hvad man kan gøre bedre, hvis en ny krise skulle indtræffe.
Ring endelig på 61 33 69 65, hvis I har brug for input til, hvordan I kan forberede jer på at håndtere en krise, før - eller når - den breder sig til medierne.
Venlig hilsen
Christian Pedersen
P.S.
”Kriser vil repræsentere en eller anden form for diskontinuitet eller afbrydelser i forhold til en normal eller ønsket situation”.
Sådan definerer to af landets førende forskere i krisekommunikation, Finn Frandsen og Winni Johansen, en krise.
Læs hele nyhedsbrevet fra september , hvor du også kan læse om den gode elevatortale for politikere, og hvordan du arbejder med at få din virksomheds målgrupper i tale. Og så der der et helt forrygende Churchill-citat.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.