Er du klar, når krisen rammer?
Christian Pedersen • 29. september 2021
Fem faser kendetegner den typiske mediekrise.
Jeg har netop hjulpet ledelsen på en behandlingsinstitution med at forberede sig på, hvad den kan gøre, når den skal håndtere en krise og samtidig kommer i mediernes søgelys med al den negative omtale, en mediestorm kan medføre.
En sådan institution er ofte i søgelyset fra mediernes side, og der skal ikke meget til, før en lille konflikt i dagligdagen kan føre til landsdækkende, kritisk omtale, hvis man ikke får taget luften ud af en potentiel krise så tidligt som muligt.
Alle virksomheder frygter at få en tur i mediernes vridemaskine. Men hvis man forbereder sig på de worst-case-scenarios, man kan forestille sig, er det muligt at komme helskindet igennem journalisternes kristiske behandling med troværdigheden i behold.
Nogle af de råd, jeg gav, tager udgangspunkt i at få skabt et overblik over, hvem der skal involveres i det kriseteam, der sætter sig sammen, ligeså snart krisen er i opløb. Vigtigt er det også at centralisere al kommunikation ud af huset, så der kun er én person, der udtaler sig til pressen. Dermed sikrer man sig, at der styr på de budskaber, der kommunikeres.
Strukturen er vigtig
I forberedelsen er det desuden en god idé, at
• Koordinere og organisere strømmen af informationer internt og eksternt.
• Finde ud af hvem man primært skal kommunikere med under krisen?
• Få styr på de kanaler I vil kommunikere i, når krisen folder sig ud.
• Få kortlagt de enkelte interessenters kontaktdata.
Når krisen vælter ind over virksomheden anbefaler jeg følgende:
• Vær hurtig, men ikke så hurtig, at der træffes dumdristige beslutninger.
• Hold øje med hvad der bliver sagt om firmaet for at følge udviklingen.
• Vær tydelig, transparent og troværdig i kommunikationen.
• Tag kontrol over jeres egen fortælling, inden andre gør det.
• Stræb efter at bygge, eller genopbygge, tillid.
Efter krisen er det en god idé at evaluere forløbet, så der er styr på, hvad man kan gøre bedre, hvis en ny krise skulle indtræffe.
Ring endelig på 61 33 69 65, hvis I har brug for input til, hvordan I kan forberede jer på at håndtere en krise, før - eller når - den breder sig til medierne.
Venlig hilsen
Christian Pedersen
P.S.
”Kriser vil repræsentere en eller anden form for diskontinuitet eller afbrydelser i forhold til en normal eller ønsket situation”.
Sådan definerer to af landets førende forskere i krisekommunikation, Finn Frandsen og Winni Johansen, en krise.
Læs hele nyhedsbrevet fra september , hvor du også kan læse om den gode elevatortale for politikere, og hvordan du arbejder med at få din virksomheds målgrupper i tale. Og så der der et helt forrygende Churchill-citat.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.