Debatindlæg kan skabe positiv profilering

Christian Pedersen • 25. august 2021

Som virksomhedsleder er der mange muligheder for at komme til orde og påvirke branchen og verden omkring sig. Hvis man altså prioriterer at stå frem med sine holdninger og meninger.

Én af måderne til at opbygge en profil i branchen og omverdenen på er at benytte sig af debatindlæg om et aktuelt emne, der har nyhedsværdi og interesserer læserne af den publikation eller portal, som man søger at få indlægget optaget i.

Et godt debatindlæg er med til at profilere afsenderen, der kommer til at fremstå som ekspert på sit felt, idet den aktuelle sag, der kommenteres og perspektiveres giver billedet af en person, som tager ansvar, engagerer sig og peger på løsninger. Kort sagt en person, som man vil søge til for råd og vejledning på dette område. Ja, måske også vil handle med.

Det er ofte en udfordring for fagfolk at formidle deres viden på en forståelig måde. Her kræver det, at budskabet i debatindlægget bliver så konkret som muligt for læserne.

Fire hurtige råd

Når du skriver et debatindlæg, skal din holdning komme tydeligt frem. Debatindlægget skal give læseren noget at tænke over og måske få ændret på noget.

Overvej denne skabelon for din tekst:

1. Hvad er problemet?
Start altid debatindlægget ud med at fortælle hvad problemet er.

2. Hvilke argumenter kan der bruges?
Skriv minimum tre argumenter, som understøtter problemet.

3. Hvad kan løsningen være på problemet?
Skriv hvad du mener kan være en løsning på problemet.

4. Hav styr på, hvordan du afslutter debatindlægget.
Skriv en afslutning, hvor du giver læseren noget at tænke over.

Læs hele nyhedsbrevet fra august , hvor læse om mit samarbejde med Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted og omegn.


Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!




Ledelsen har valgt kursen. Men hverdagen følger ikke nødvendigvis med.
Af Christian Pedersen • 7. september 2026
Når en virksomhed skal kommunikere en ny strategi, bør man stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad skal mennesker gøre anderledes, når kommunikationen har virket?
LinkedIn har fået sit eget stammesprog
Af Christian Pedersen • 17. august 2026
Har du lagt mærke til, at man er ikke bare glad for sit nye job på LinkedIn? Man er stolt, ydmyg og taknemmelig over at begynde på et nyt kapitel. Man har ikke fået nye opgaver. Man har fået mulighed for at udfolde sit potentiale.
Show More