Den effektive rådgiver

Christian Pedersen • 25. juni 2018

Læs hele nyhedsbrevet

Rådgiver: Kært barn har mange navne. Det gælder også kommunikationsrådgivere og kommunikationskonsulenter, eller hvad vi nu ellers kaldes.

En rådgiver er derfor et vidt begreb. Vi findes i alle brancher og sektorer. Rådgivning indeholder en mangfoldighed af muligheder. Det er blevet endnu tydeligere for mig, da jeg for nylig læste en ny bog “Slå til! Den effektive rådgivers DNA” af de to erfarne kommunikationsforskere Anne Katrine Lund og Helle Petersen.

Teoretisk fundament
Det er en glimrende bog at blive inspireret af, både som rådgiver og som bruger af rådgivning. “Slå til!” er udkommet på Gyldendal Business og koster 300,- kr.

I otte kapitler fører forfatterne os gennem temaer som rådgiverens strategiske forandring, den retoriske forberedelse, psykologisk disponering, de rette ord, mental og praktisk forberedelse og det at kunne slå til i rådgiverrummet.

Bogen har et solidt teoretisk fundament – den er jo skrevet af forskere – men indholdet er formidlet i et præcist og let læseligt sprog. Jeg kan især godt lige bogens mange modeller og skemaer, som giver et godt overblik over konkrete temaer, der kan hjælpe en rådgiver til at opbygge god systematik i konkrete rådgivningssituationer.

Interviews
I forordet skriver forfatterne, at indholdet bygger på egne erfaringer kombineret med med forskellige dataindsamlingsmetoder og litteraturstudier. Desuden er forskellige rådgivere interviewet, og de citeres løbende i bogen. Dermed kommer forfatterne godt omkring i forskellige brancher, virksomheder og institutioner, og læserne præsenteres for forskellige former for rådgivning, både i virksomheder og den offentlige sektor.

Bogens stærke teoretiske fundament spærrer måske lidt for den praktiske tilgang til det at være udførende rådgiver. Personligt havde jeg gerne set nogle praktisk-anvendelige tjeklister og guidelines til brug i de forskellige for rådgivningsfaser og -situationer. Desuden havde et afsnit om rådgiveren som sælger af sine ydelser været relevant og brugbart.

Men alt i alt en klar anbefaling til at dykke ned bogen og få inspiration og nye ideer til sit daglige arbejde – uanset om man har titel af rådgiver eller har et job, hvor man hjælper sine kunder, kolleger eller chefer med at finde frem til de bedste løsninger på problemer af enhver slags.

Du kan også finde inspiration og få support ved at kigge nærmere på Added Values rådgivning til store virksomheder.


Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand.
Af Christian Pedersen 11. februar 2026
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Af Christian Pedersen 16. januar 2026
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
Show More