Beklage eller undskylde?
I mediemæssig sammenhæng – ja, i de fleste sammenhænge - er det ikke lige meget om, man undskylder eller beklager i forbindelse med, at man har forvoldt skade, krænket nogen, forsømt en pligt el. lign.
Vi oplever ofte vi eksempler på pseudo-undskyldninger. Der kan være udsagn, der skal ligne en undskyldning og give afsenderen de fordele, der kommer af at undskylde. Men men uden at afsenderen tager konsekvenserne af, hvad en undskyldning rent faktisk kræver. Man får dermed mistanke om, at afsenderen er mere interesseret i at få "lukket sagen" og komme videre.
I andre tilfælde er forklaringen på, at fx organisationer, firmaer og politikere beklager snarere end undskylder, da de frygter for konsekvenserne af det ansvar, de påtager sig med undskyldningen. Det kan fx være i form af erstatnings- eller strafferetligt ansvar.
Her håber afsenderne tilsyneladende på, at modtageren (eller i det mindste den brede offentlighed) ikke lægger mærke til, at de benytter beklagelsens kattelem.
Den svækkede undskyldning
Her er fem måder at svække en undskyldning på
- At undlade at sige undskyld ("ked af", "ærgerlig over", "beklage")
- At være ukonkret om brødens art og omfang ("dét, der skete")
- At undlade at nævne, hvem der er ansvarlig for brøden, for eksempel i passivformuleringer ("der blev begået fejl")
- At omtale brødens konsekvenser som hypotetiske ("hvis nogen følte sig…")
- At fokusere på ofrets reaktion ("hvis nogen følte sig…")
Betydningsmæssigt er er der ikke den store forskel på at beklage og at undskylde.
At beklage kan betyde, at man udtrykker, man er ked af at have gjort noget ubehageligt eller forkert, været til besvær eller lignende.
At undskylde betyder blandt andet at »udtrykke, at man er ked af at have forvoldt skade, krænket nogen, forsømt en pligt eller lignende«.
Den afgørende forskel på de to ord er, at når man undskylder, vedkender man sig ansvaret for den skadevoldende handling ("forvoldt", "krænket", "forsømt").
Undskyldningen kan være med til at reparere relationer, som er blevet ødelagt, da nogle overtrådte sociale eller moralske grænser for, hvordan man behandler andre.
Den undskyldende part gør sig således sårbar og giver tilsvarende modtageren mulighed for at få indflydelse på relationens fremtid.
Anbefalingen herfra er derfor at man skal mene sin undskyldning, når man udtrykker den. Og man skal samtidig have styr på sin undskyldnings ordlyd, så man agerer troværdigt, hvis man er så uheldig at komme galt af sted.
Tips til en bedre undskyldning
- Sig undskyld
- Vær præcis mht. hvad du har gjort
- Vis, at du forstår, hvorfor det var forkert at gøre
- Forklar kun, hvis det er absolut nødvendigt – undlad at bortforklare og gradbøje
- Sig, hvorfor det ikke vil ske igen
- Tilbyd at kompensere på en eller anden måde
- ... og så skader det heller ikke at lytte til ofret.
Tjek aprils nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvad der kendetegner succesfulde teams, og hvad Ringsted Kommune siger om samarbejdet med Added Value.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
