Sådan undgår du de mest almindelige PR-fejl

Christian Pedersen • 13. september 2024

September 2024

Jeg oplever i stigende grad, at flere og flere virksomheder ønsker at blive mere synlige i medierne. De ser fordele ved at øge deres gennemslagskraft og skabe sig en positiv offentlig profil. Men det kræver en indsats og en klar struktur, før man kaster sig ud i dette arbejde.

For der er mange fælder, der kan underminere selv den bedste PR-plan.

Her er fem af de mest almindelige fejl med nogle bud på, hvordan du kan undgå dem.

1. Manglende mål og strategi
En af de største fejltagelser, mange begår, er at sætte gang i PR-arbejdet uden klare mål og en veldefineret strategi.

Det kan resultere i spredte og ineffektive indsatser, der ikke fører til ønskede resultater. Sørg for at sætte specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne mål for din PR-strategi. En klar plan hjælper med at fokusere indsatsen og måle resultaterne. (Læs mere herunder).

2. Forhastede pressemeddelelser
Pressemeddelelser er et vigtigt værktøj i PR-arbejdet, men de kan også give bagslag, hvis de sendes ud uden tilstrækkelig forberedelse.

Uanset tidspresset er det afgørende at sikre, at pressemeddelelsen er klar, præcis og indeholder alle nødvendige oplysninger. Det inkluderer en stærk overskrift, en fængende indledning og korrekte fakta. Husk også at tilpasse pressemeddelelsen til de medier, du sender den til.

3. Ignorering af krisekommunikation
En fejl, mange virksomheder begår, er at ignorere behovet for en krisekommunikationsplan.

Når krisen rammer, kan det være fatalt ikke at have en klar strategi for, hvordan man kommunikerer effektivt med både interne og eksterne interessenter. Hav en en sådan plan klar, og sørg for, at alle i virksomheden kender deres rolle i den.

4. Mangel på opfølgning og måling
PR-arbejde bør ikke afsluttes, når pressemeddelelsen er sendt ud, eller kampagnen er lanceret. En almindelig fejl er at undlade at følge op og måle resultaterne af PR-aktiviteterne. Brug tid på at analysere mediedækningen, evaluere responsen, og tilpas din strategi baseret på disse data. Det sikrer, at du lærer af dine erfaringer og konstant forbedrer dine indsatser.

5. At overse sociale medier
Det vil være en alvorlig fejl at ignorere sociale medier som en del af PR-strategien. Sociale medier tilbyder unikke muligheder for direkte interaktion med målgrupperne og er et oplagt værktøj til at udbrede dit budskab.

Sørg for at have en aktiv tilstedeværelse på relevante platforme og vær klar til at engagere dig i dialogen, både når det går godt, og når der opstår udfordringer.

Ved at undgå disse almindelige fejl kan jeres organisation opbygge en stærkere, mere sammenhængende offentlig profil og opnå større gennemslagskraft i omverden.

Og så er det vel egentlig bare at gå i gang med indsatsen....

Læs september-udgaven af nyhedsbrevet ,hvor du også får tre indspark til, hvordan du udvikler en effektiv kommunikationsplan. Desuden får du opskriften på, hvordan du kan bruge ChatGPT til at læse korrektur på dine tekster, så du indgå de irriterende slå- og stavefejl. Endelig kan du læse en artikel om fire tendenser i virksomhederne, der har ændret vilkårene for, hvad man kommunikerer internt og eksternt.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Af Christian Pedersen 3. maj 2026
Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten. En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes. Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer. Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form. Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi. Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for? Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere. Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten? Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber. Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel. Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler. Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.
AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt
Af Christian Pedersen 7. april 2026
Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op og gøre teksten skarpere.
Show More