Hvad er forskellen på marketing og kommunikation?
Christian Pedersen • 16. marts 2021
Jeg får nogle gange spørgsmål om, hvad forskellen er på kommunikation og marketing? Der er jo et vist overlap. Begge discipliner handler om at få sine budskaber ud til relevante målgrupper i forskellige former for kanaler.
PR og kommunikation
er et ledelsesværktøj, der bruges til at formidle resultater og budskaber til virksomhedens eller organisationens interesserenter. Det er typisk kunder, samarbejdspartnere, ejere, medarbejdere og pressen. Kommunikation dækker både interne og eksterne discipliner.
Generelt sigter kommunikation mod et bredt publikum, hvor målet ikke nødvendigvis er salg. Kommunikation – med underdisciplinen PR (public relations) - fokuserer især på virksomhedens omdømme og det at påvirke holdninger, der gerne skal omsættes til handlinger.
Marketing
drejer sig primært om at fortælle kunderne om de ydelser og varer, som leveres. Det kan være i form af annoncer og reklamer - med fokus på budskaber, der sælger.
Marketing eller markedsføring (kært barn har mange navne) har fokus på at skabe handling hos modtageren (call to action), som man vil have til at købe et produkt eller en ydelse her og nu.
Historien
Historisk er kommunikation en såkaldt corporate discipline. I større virksomheder er det en støttefunktion til direktionen, som får support fra en gruppe specialister med at få budskaberne ud til de relevante målgrupper.
I virksomheder hører marketingfunktionen typisk til under salgsafdelingen og har udelukkende kommerciel fokus.
I dag benytter både kommunikation og marketing sig af sociale medier. Hvor kommunikation især har fokus på medier og presse, er marketing mere til den betalte omtale i form af annoncer og reklame.
Tjek også videoen , hvor jeg på et minut forklarer forskellen på de to discipliner.
Paid - owned - earned
I dag taler man om, at virksomheder kommunikerer i kanaler, der er paid, owned eller earned. Altså, marketing tager sig af de betalte kanaler (typisk annoncer og reklamer), mens kommunikation tager sig af de fortjente kanaler (typisk ved at sikre omtale i pressen).
De ejede kanaler – især sociale medier – benyttes af begge discipliner, og det er væsentligt at udnytte synergien mellem dem. Når man fx sender en pressemeddelelse ud til pressen (earned), lægges den også på virksomheds website og sociale medier (owned), så flere målgrupper påvirkes af det samme budskab.
Når marketing betaler for en kampagne i paid medier, sikrer de på tilsvarende vis, at web, sociale medier også er kanal for disse kommercielle budskaber.
Sammensmeltning
Grænsen mellem de to discipliner er altså flydende. Men i samspil er de stærke og giver mange muligheder for at få sine budskaber endnu længere ud til de målgrupper, man ønsker at påvirke.
Venlig hilsen
Christian Pedersen
PS
Et af mine yndlingscitater om PR og reklamer perspektiverer diskussionen med en lidt anden - og måske forenklet? - vinkel. Det stammer fra bogen "The Fall of Advertising & the Rise of PR" af Al og Laura Ries:
"PR has credibility, advertising does not. People believe what they read in newspapers or magazines or what they hear on radio or see on television."
Læs hele marts-
nyhedsbrevet
, hvor du også kan læse om de seneste udgivelser hos Added Value Publishing, tilmelde dig et webinar for nyhedsbreve og læse likørproducenten NORLIQ's portræt af Christian.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Medieomtale skaber troværdighed, relationer og indhold, du kan genbruge. “Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”
Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet? Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger. Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid. Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.) Fem situationer – og et neutralt svar Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.” Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt. Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her. Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem. Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.” Gør det lettere for dig selv før mødet Svar på: Hvad skal komme ud af mødet? Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?) Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen. Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres. Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage. Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om. Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025). Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne. Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.