Krisen man skal være forberedt på
I juni har jeg været censor ved kommunikationsudannelserne på hhv. Århus Universitet, Department og Management, og CBS, Department of Management, Society and Communication.
I alt var jeg ekstern censor for 44 studerende, der havde afleveret i alt 19 bachelor-opgaver til bedømmelse. Mange af dem var ganske interessante. Bl.a. analyserede en gruppe statsministerens retorik og budskaber på de første pressemøder under coronakrisen. En anden gruppe analyserede ledelseskommunikationen i en landets zoologiske haver, og en tredje fokuserede på kommunikation i forbindelse med opførelse af megaprojekter.
Mange af opgaverne analyserede også kommunikations-situationerne ud fra et kriseperspektiv. Der findes jo rigtig mange fede og akademiske modeller, når det gælder krisekommunikation. Og mange af dem kan tilpasses virkeligheden.
Mon ikke alle virksomhedsledere har en frygt for at komme i mediernes kløer pga. en dårlig sag?
Forskyldt eller uforskyldt. Når først krisen kører, journalisterne ringer og vil have kommentarer, og shitstormen på de sociale medier når uanede højder. Så skal man i hvert fald ikke krybe i flyverskjul og håbe på, at stormen vil lægge sig efter nogle uger eller måneder. For så er virksomheden sandsynligvis fuldstændig underdrejet, hvis ikke den er gået konkurs.
Derfor er det godt at være forberedt på, at PR-krisen kan ramme.
Tre råd
Jeg vil ikke foreslå at følge alle de krisekommunikationsmodeller, som de studerende gennemgik. Nogle er dem er nok for langhårede til umiddelbar, praktisk brug.
I stedet er her tre råd, som kan være med til at begrænse de værste skader, hvis krisen rammer ens virksomhed. Her er det værd at notere sig, at man sjældent kommer ud som med helteagtig status efter at have været gennem mediemøllen.
1)
Forbered jer
Sørg for at have nogle retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvornår under en krise. Når virksomheden oplever en krise, skal det være tydeligt for medarbejderne, hvem der påtager sig ansvaret for krisekommunikationen.
Virksomheden skal have en klar krisestrategi for, hvordan der skal ageres internt i organisationen i forhold til medierne og de vigtigste interessenter. I langt de fleste tilfælde er de en god idé at topstyre kommunikationen, så der kun er én person eller i hvert fald ganske få personer, der udtaler sig.
2)
Fortæl sandheden
Når der kommunikeres med pressen, skal kommunikationen være klar og ærlig. Vedstå jeres fejl, da det ellers kan bringe virksomheden ud i et endnu voldsommere stormvejr.
Og sørg for at vise medfølelse med eventuelle ofre eller ramte, som I måske er skyld i. Medmenneskelighed og empati kan være afgørende for at skabe forståelse og opbakning til sit synspunkt.
3)
Skift fokus
Det er nok lettere sagt en gjort, men forsøg at skabe opmærksomhed på positive historier om virksomheden. Dette kan være med til at aflede fokus på den negative omtale. Men pas på at denne indsats ikke kommer til at virke for søgt. Så giver det bagslag.
Hvis I vil vide mere
Og har I lyst til at få mere indsigt i den meget forskning i krisekommunikation, så er bogen
"Krisekommunikation"
af Winni Johansen og Finn Frandsen anbefalelsesværdig. Den er udgivet på Forlaget Samfundslitteratur i 2007. God læselyst.
Beredskab
Og hvis I vil have bedre styr på jeres kommunikationsmæssige kriseberedskab, så er det blot at ringe 61 33 69 65.
Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i maj-udgaven kan få gode råd til dine video-optagelser , ligesom du får ideer til at etablere og udvikle dit nyhedsbrev.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
