Sommertid er agurketid

  • Af Christian Pedersen
  • 29 jun., 2022

I sommerens løb er der oplagte muligheder for at få en god historie fra sin virksomhed ud i pressen, da redaktionerne ikke har nær så travlt som på normale hverdage.

I medieverden kalder man denne tid for agurketid. Det er den periode i sommermånederne, hvor fx Folketinget holder ferie og gør det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. Udtrykket agurketid bruges derfor også som generel betegnelse for almindelig sløvhed i nyhedsstrømmen.

Ordet agurketid er en oversættelse af det tyske Sauregurkenzeit (dvs. sur-agurk-tid), som i jargonen blandt Berlins handlende henviste til den tid på højsommeren, når agurkerne modnes, og hvor det er ferie, og derfor er der ikke den store omsætning i forretningerne. I den engelsktalende verden kaldes det silly season. På svensk siger man dödsäsong ligesom på fransk, la saison morte.

Den gode historie
Overvej om du har en historie, der kan profilere din virksomhed positivt i ferietiden. Den kan handle om et nyt produkt eller en ydelse, I har udviklet. Eller det kan været et nyt initiativ, I har taget, og som jeres kunder kommer til at få glæde af. Der er mange muligheder for at få sit budskab ud i de kommende uger.
 
Tjekliste
Når du udarbejder en pressemeddelelse, så brug denne tjekliste:

  • Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab
  • Indled med resumé – der giver overblik
  • Skriv det vigtigste – for læserne – først
  • Uddyb historien i to til tre korte selvstændige afsnit
  • Et citat med angivelse af navn og titel på den der udtaler sig
  • Kontaktdata og evt. link til mere information
  • Vedhæft et godt foto

Tjek juni-julis nyhedsbrev, hvor du også kan læse månedens fede citat, bullshit-sprog på arbejdspladsen og en presseindsats, der gav omtale. 

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


Af Christian Pedersen 16. april 2025
De fleste virksomheder gemmer ofte på historier, som med fordel kan formidles som nyheder og spredes til omverden.
Af Christian Pedersen 12. marts 2025
Små ord kan have stor effekt. Mange spænder ubevidst ben for sig selv, når de formidler et budskab. De bruger ord, der svækker deres autoritet.
Show More