Kommunikerer du også om revolutionerende og historiske begivenheder i hverdagen?
- Af Christian Pedersen
- •
- 15 maj, 2024
- •

Medierne har i de senere år fået flere af de såkaldt ”historiske” historier. Ja, i vores daglige kommunikation fristes vi ofte til at gøre udsagn mere bemærkelsesværdige ved brug af lignende ord som ”revolutionerende” og ”banebrydende” om dagligdags begivenheder.
Ifølge Kristeligt Dagblad viser en søgning i Infomedia blandt trykte og digitale artikler fra danske medier, at brugen af ordet ”historisk” er steget med 43 procent, når man sammenligner forekomsten i 2013 med 2023.
Går man tilbage til 2003 er brugen af ordet i 2023 steget med hele 714 procent.
”Utrolig mange ting bliver blæst op til at være så betydningsfulde, at de påvirker historiens gang. Tendensen har at gøre med, at medier og budskaber i dag vælter ind ad vores øjne og ører. Dem, der skriver budskaberne, bliver simpelthen drevet til at blæse dem op,” siger Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet til avisen.
”Men det er ikke hele forklaringen, for det får også den effekt, at hvis noget ikke bliver beskrevet som historisk, så glider det fuldstændig ind i tapetet,” siger Christian Kock.
”Hvis alt bliver blæst op til at være historisk, er det ”noget skidt” for den offentlige kommunikation”, siger han.
Begrænsning
"Min anbefaling er – naturligvis – at begrænse brugen af de populære ord, der i langt de fleste tilfælde svækker et udsagns troværdighed. Når ord som ”historisk”, ”ikonisk”, ”fantastisk”, ”episk” og ”legendarisk” indgår i beskrivelsen af en konkret begivenhed eller ting, risikerer vi at oppuste betydningen unødigt," siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen.
Han tilføjer, "at det kan føre til, at mindre betydningsfulde begivenheder får en aura af vægt og vigtighed, de ikke fortjener, hvilket i sidste ende kan udvande vores kommunikation og gøre det sværere at skelne mellem, hvad der virkelig er bemærkelsesværdigt, og hvad der blot er hverdagsnyheder klædt i flotte ord."
Ifølge Kristeligt Dagblad viser en søgning i Infomedia blandt trykte og digitale artikler fra danske medier, at brugen af ordet ”historisk” er steget med 43 procent, når man sammenligner forekomsten i 2013 med 2023.
Går man tilbage til 2003 er brugen af ordet i 2023 steget med hele 714 procent.
”Utrolig mange ting bliver blæst op til at være så betydningsfulde, at de påvirker historiens gang. Tendensen har at gøre med, at medier og budskaber i dag vælter ind ad vores øjne og ører. Dem, der skriver budskaberne, bliver simpelthen drevet til at blæse dem op,” siger Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet til avisen.
”Men det er ikke hele forklaringen, for det får også den effekt, at hvis noget ikke bliver beskrevet som historisk, så glider det fuldstændig ind i tapetet,” siger Christian Kock.
”Hvis alt bliver blæst op til at være historisk, er det ”noget skidt” for den offentlige kommunikation”, siger han.
Begrænsning
"Min anbefaling er – naturligvis – at begrænse brugen af de populære ord, der i langt de fleste tilfælde svækker et udsagns troværdighed. Når ord som ”historisk”, ”ikonisk”, ”fantastisk”, ”episk” og ”legendarisk” indgår i beskrivelsen af en konkret begivenhed eller ting, risikerer vi at oppuste betydningen unødigt," siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen.
Han tilføjer, "at det kan føre til, at mindre betydningsfulde begivenheder får en aura af vægt og vigtighed, de ikke fortjener, hvilket i sidste ende kan udvande vores kommunikation og gøre det sværere at skelne mellem, hvad der virkelig er bemærkelsesværdigt, og hvad der blot er hverdagsnyheder klædt i flotte ord."
I nyhedsbrevet for maj kan du også læse en artikel om fordelene ved at bruge en ekstern kommunikationsrådgiver til konkrete opgaver, ligesom du får 10 råd om, hvordan du får mere ud at være gæst ved receptioner. Endelig er ideer til, hvordan man udvikler bedre prompts i ChatGPT.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!