Blog Post

Flere foretrækker at få budskaberne ud på video

  • Af Christian Pedersen
  • 27 jan., 2020

Vi er allerede i fuld gang med 2020 efter et 2019, som for Added Values vedkommende blev præget af en markant interesse for at få produceret videointerviews til websites og sociale medier.

Flere kunder efterspurgte testimonials, kommentarer og udtalelser på korte videoklip for at beskrive, hvad der sker i deres organisation eller virksomhed.
 
Jeg producerede selv videoer med tips og trix til at forbedre kommunikationen i årets løb. Tjek fx denne video om forskellen på marketing og PR.
 
Kommunikationsplaner og PR
Som i tidligere år er hjælp til PR-indsats en nøgleydelse hos Added Value. Det er lige fra udarbejdelse af kommunikations- og PR-planer til gennemførelse af PR-indsatser, hvor virksomheders og organisationers historier bliver fortalt i medierne for at skabe synlighed, interesse og opbakning.
 
Jeg har i årets løb holdt indlæg om, hvordan man får sin virksomhed omtalt i pressen. Selv om der bliver færre trykte aviser og magasiner, er antallet af nyhedssites og sociale medier stigende. Og PR-indsatsen for at trænge igennem til de forskellige typer medier er i princippet den samme.
 
Nyhedsbreve
Nyhedsbreve flyder også ud i en lind strøm. For de fleste kunder er det en nem og effektiv måde til at fortælle deres kunder og samarbejdspartnere om, hvad der sker i virksomheden og sikre, at de er opmærksomme på nyheder og aktuelle tilbud.

Nyhedsbreve er fortsat en oplagt salgs- og infokanal, der samtidig underbygger virksomhedens omdømme og fortælling.

Sociale medier
Stort set al den support jeg yder til mine kunder har et aspekt af sociale medier. For mit vedkommende er fokus især på facebook og linkedin, men instragram er en kanal flere og flere virksomheder fokuserer på, da det p.t. er her mange unge, er aktive.
 
Den gode tekst
Som udgangspunkt kommer vi dog ikke uden om, at den gode tekst med det relevante indhold er afgørende for at trænge igennem til medierne, til kunderne og til de øvrige målgrupper. Godt sprog og klare budskaber er med til at bane vejen for den synlighed, som de fleste virksomheder og organisationer søger. Håndværket i teksten skal være i orden for at kunne skabe resultater.
 
Synlighed er vigtig. Men i sidste ende er det i mødet med andre mennesker, at tingene rykker, at aftaler bliver indgået, og mulighederne viser sig. Den gode tekst, der er læst af den rigtige person, kan lede frem til dette møde.
 
Læs hele nyhedsbrevet, hvor du i januar-udgaven også kan få tre genveje til den effektive kommunikationsplan, inspiration til bedre dialog og en bog-anbefaling.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!


 

Af Christian Pedersen 15 May, 2024
Medierne har i de senere år fået flere af de såkaldt ”historiske” historier. Ja, i vores daglige kommunikation fristes vi ofte til at gøre udsagn mere bemærkelsesværdige ved brug af lignende ord som ”revolutionerende” og ”banebrydende” om dagligdags begivenheder.
Af Christian Pedersen 15 Apr, 2024
Hvad skaber en effektiv pressemeddelelse, og hvordan man undgår de fælder, der kan få journalisterne til at slette den, før de overhovedet har læst teksten igennem.
Show More
Share by: