Budskabsrådgivning: Kan din rådgiver stå distancen?
- Af Christian Pedersen
- •
- 09 okt., 2018
- •
Tjek hvad en god rådgiver skal levere for at skabe værdi.

I kommunikationsverdenen taler vi meget om rådgivning af topledere. P.t. arrangeres den ene faglige konference og workshop efter den anden med spændende og relevante emner, der er med til at holde kommunikationschefer, - konsulenter og -rådgivere skarpe.
Men – lad os være ærlige – ikke alle kommunikationsfolk har niveauet til at rådgive på højt niveau.
Det er nu ret enkelt at spotte, om rådgiveren er af den rette støbning.
Budskabsrådgivning
Her er syv fif til, hvad du skal kigge efter i rådgivningsprocessen i forbindelse med at kommunikere de rigtige buskaber.
- Forberedelse - Den gode rådgiver har forberedt sig. Drejer det sig fx om at forberede de rigtige budskaber til et arrangement med medarbejdere eller kunder, er det vigtigt, at rådgiveren har gjort sig tanker om, hvorfor netop de anbefalede råd er de rigtige. Både råd og argumentation skal være i orden.
- Nøglebudskaber - Efter planlægning af de overordnede budskaber er det vigtigt, at rådgiveren formulerer og fin-tuner nøglebudskaberne, så de hverken er for højtflyvende eller for detaljerede og praktiske.
- Daglig anvendelse - Det værste, der kan ske, er, at budskaberne bliver udviklet, og I så efterfølgende fuldstændig glemmer dem, og aldrig bruger dem igen. Skal budskaberne påvirke de definerede målgrupper og have værdi, er det afgørende, at de bliver aktivt brugt i hverdagen.
- Inkludér derfor budskaberne, hvor det er muligt. Sørg for at anvende budskaberne på interne møder. Indarbejd dem i dine interne præsentationer, på intranettet, i Q&A’s eller budskabspapirer, fx ved interviews med journalister.
- Træn - Du skal sandsynligvis trænes, hvis budskaberne skal sidde lige i skabet og fyres af på en overbevisende måde, når du skal optræde i medierne. Her er det en fordel, at budskaberne anvendes i hverdagen, og rådgiveren træner dem med dig umiddelbart før en medieoptræden.
- Medietræning - Ved medieinterviews er det rådgiverens ansvar at få dig til at forstå pressens rolle, og hvordan journalister prioriterer en historie. Fx skærer medierne ofte mange af udtalelserne i et interview fra. Du skal derfor se interviewet som en opgave, der handler om at få netop kernebudskaberne med i det citat, der kommer med i artiklen eller klippes ind i tv-indslaget.
- Worst case - Som kommunikationsrådgiver er det i forhold til møder med pressen også vigtigt at gøre opmærksom på, at mediebilledet har ændret sig i de seneste år. Forsiden af Ekstra Bladet er ikke længere worst case. I dag skifter mediernes nyhedsdagsordener langt hurtigere end for bare få år siden. Med den rette medie- og budskabstræning er dette en oplagt mulighed for at kunne prime mediebilledet med sine dagsordener på langt flere kanaler end tidligere. Og så er det til almindelig beroligelse oplagt at nævne, at det er mindre slemt at fejle i dag end tidligere.
Tag gerne en snak med Added Value, hvis I står over for et stort projekt, hvor formidling af budskaber internt og eksternt skal sidde lige i skabet. Tjek gerne vores budskabsrådgivning i Added Values strategiske pakke.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.