Hvem udtaler sig til medierne?

  • Af Christian Pedersen
  • 16 feb., 2023
Det er en god idé at have taget stilling til, hvem der udtaler sig til medierne på virksomhedens vegne.
 
Alt efter virksomhedens størrelse kan en talsmandspolitik bestå at et skema med talspersoner, inkl. deres kontaktinfo og de emner, de må udtale sig om. Dette skema er oplagt at lægge på hjemmesiden.
 
I en lille virksomhed er det mest naturligt, at man har én der udtaler sig. Det vil typisk være direktøren – eller en stedfortræder, hvis direktøren er fraværende. Har virksomheden en bestyrelse, kan det i nogle tilfælde være en fordel at bringe bestyrelsesformanden på banen.
 
I større virksomheder kan det være mest hensigtsmæssigt med flere talspersoner, der udtaler sig inden for forskellige områder. Det kan fx være om virksomhedens interne forhold og emner, der berører virksomhedens forhold til omverden. Her er det oplagt at profilere medarbejdere og ledere som eksperter på specifikke områder, der kan være med til at profilere virksomheden og dermed styrke det generelle omdømme.
 
Troværdighed
Det er afgørende, at alle talspersoner agerer troværdigt, så man sikrer dig, at virksomheden fremstår overbevisende og kompetent.
 
Her er seks karaktertræk, som kendetegner den troværdige talsperson:
  • Respekt – vi respekterer mennesker, der respekterer andre - her i forbindelse med interviewsituationen.
  • Ro – ro og følelsesmæssig kontrol signalerer, der er styr på situationen.
  • Elegance – når man formår at fremstille komplicerede sager enkelt og kraftfuldt, fremstår man kompetent og med overblik.
  • Agilitet – når man kan omstille sig hurtigt ved fx at kunne besvare uventede spørgsmål overbevisende i tråd med det overordnede budskab, fremstår man overbevisende.
  • Forberedt – det gælder om at være godt forberedt på enhver rolle som talsperson. Der skal være styr på det emne, man taler om.
  • Ærlighed – fortæl altid sandheden.
Træning, træning, træning
Det er naturligt, at man, før man træder ud foran journalister, har trænet sine budskaber, så man kort og klart er i stand til at formidle virksomhedens hovedbudskaber og grundfortælling – og er klar til at svare på kritiske spørgsmål. Her kan det være en god idé at træne spørgsmål og svar foran et kamera.


Tjek  februars nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du undgår klassiske sprogfejl og en karakteristik af den professionelle forhandler.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!



Af Christian Pedersen 16. april 2025
De fleste virksomheder gemmer ofte på historier, som med fordel kan formidles som nyheder og spredes til omverden.
Af Christian Pedersen 12. marts 2025
Små ord kan have stor effekt. Mange spænder ubevidst ben for sig selv, når de formidler et budskab. De bruger ord, der svækker deres autoritet.
Show More