Derfor skal du stadig sende pressemeddelelser ud
- Af Christian Pedersen
- •
- 07 nov., 2023
- •

Medierne bruger i stigende grad pressemeddelelser. Det viser en undersøgelse som nyhedsbureauet Ritzau har gennemført.
Bureauet har undersøgt, hvor ofte ordet "pressemeddelelse" indgår i teksten i alle publicerede artikler i Danmark fra 2018 til 2022. Der er sandsynligvis flere, da man sagtens kan citere en pressemeddelelse uden nødvendigvis at nævne ordet "pressemeddelelse".
Undersøgelsen viser ligeledes en stigning fra 2018 til 2022. Forskellen mellem 2018 og 2022 varierer mellem 4 % og 34 %, afhængig af medietype. I 2020 var mediernes interesse for pressemeddelelser på sit højeste. Det var samtidig starten på covid-19-pandemien, hvor man noterede en høj opmærksomhed på pressemeddelelser, der omhandlede covid.
Tidligere har Ritzau gennemført en lignende undersøgelse fra 2014 til 2019. Her steg forbruget af pressemeddelelser fra indeks 0 i 2014 til mellem 41 % og 93 % i 2019, afhængig af medietypen, og denne stigning var konstant år for år.
Pressemeddelelsens seks bud
Når du udarbejder en pressemeddelelse, så brug denne tjekliste:
- Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab
- Indled med resumé – der giver overblik
- Skriv det vigtigste – for læserne – først
- Uddyb historien i to til tre korte selvstændige afsnit
- Et citat med angivelse af navn og titel på den der udtaler sig
- Kontaktdata og evt. link til mere information
Tjek hele nyhedsbrevet for november, hvor du også får tips til at udvikle dine gode historier på LinkedIn og info om, hvordan Ringssted Håndværker - og Industriforening har udviklet en ny strategiplan med hjælp fra Added Value.
Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!
Se omtale på Byportalerne.