Kunder - store virksomheder

Kunder i store virksomheder om samarbejdet

Added Value Communication - store kunder
Added Value har gennem årene løst opgaver for en række store kunder, både virksomheder og organisationer. Her er udtalelser fra nogle af dem.

Ringsted Kommune

”Jeg har i flere år haft et godt samarbejde med Christian Pedersen fra Added Value Communication. 

Et konkret et eksempel på vores samarbejde er, at vi bad Christian udarbejde og udsende en pressemeddelelse om et samarbejde, der var opstået i Business Park Ringsted, hvor tre virksomheder var gået sammen om at producere grøn, bæredygtig asfalt. 

Christian faciliterede processen og fungerede samtidig som den opklarende interviewer, der sikrede, alle aspekter kom med, og den gode historie dermed kunne fortælles i et forståeligt sprog.”

Brian Steen Rolighed, ejendomsmægler, Ringsted Kommune, 2023


Coop Service Desk

“Coop Service Desk havde behov for at kommunikere bedre. Det var baggrunden for, at vi etablerede et nu længerevarende samarbejde med Added Value Communication om løbende uddannelse af afdelingens medarbejdere.

Målet har været at forbedre kommunikationen med brugerne i Coops butikker og hovedkontor. Sammen med Added Value Communication har vi nået klare forbedringer i den daglige kommunikation.

Vores medarbejdere har nu høj fokus på at sikre en klar og præcis kommunikation med brugerne på Coop’s intranet, i e-mails og i den daglige telefonsupport.

Vi sætter stor pris på Added Value Communications indsats. Christian Pedersen har gennemført en undervisning med praktiske øvelser fra dagligdagen. Det har givet os redskaberne til at have modtageren i centrum og til at tage udgangspunkt i den enkelte brugers behov, når vi kommunikerer. I dag tænker vi kommunikation ind i enhver opgave – fra start til slut.”

Tonny Færch, Supportchef, Coop Service Desk, 2011



“Kan klart anbefale Christian og Added Value.. dyb faglighed og utrolig kommunikator.”

Thomas Petersen, afdelingsleder Servicedesk hos Coop i Danmark, 2021

Lejre Kommune

”Christian Pedersen fra Added Value Communication har fungeret som mentor for iværksættere og mindre virksomheder i Lejre Kommune med fokus på deres kommunikation og markedsføring.

Christian har været en uvurderlig sparringspartner for flere af virksomhederne og har helt klart haft stor betydning for, at virksomhederne er kommet godt i gang.

Jeg har haft stor glæde af samarbejdet med Christian, som altid er velforberedt og brænder for sagen.”

Erhvervschef Thomas Hørdam, Lejre Kommune, 2018

Dansk Erhverv

“Added Value Communication har løftet en svær kommunikationsopgave, der går på at øge kendskabet til Dansk Erhvervs overenskomstbestemte kompetencefonde.

Opgaven er vanskelig, fordi den retter sig mod virksomheder, mod medarbejderne i virksomhederne og mod en tredje part – landets erhvervsskoler. Det er meget forskellige målgrupper med hvert sit sprog. Det betyder, at der skal kommunikeres i meget forskellige kanaler.

AVC har været meget værdifuld som projektleder og rådgiver for Dansk Erhverv gennem hele projektet og har fint formået at forene Dansk Erhvervs ønsker med de behov, som vores overenskomstparter har.

AVC har løst opgaven godt og dygtigt gennem brug af forskellige kommunikationskanaler, der både omfatter trykt informationsmateriale, etablering af hjemmesider og anvendelse af sociale medier.”

Uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv, 2012

Landbrug & Fødevarer

“Added Value Communication har bistået Landbrug & Fødevarer i processen med at udvikle en del af organisationens medlemskommunikation. Bistanden har bestået af analyse og rådgivning. Vi har analyseret Landbrug & Fødevarers eksisterende kommunikationskanaler, herunder synlighed og effekt overfor medlemmerne. Derudover er organisationens egne medarbejdere og ledelse blevet inddraget i analysen.

På baggrund af analyserne har Added Value Communication bistået Landbrug & Fødevarers ledelse i formuleringen af en operationel handlingsplan til at styrke kommunikationen med medlemmerne, som er det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv.

Added Value Communication gav os et nuanceret billede af organisationens kommunikationsaktiviteter med medlemmerne. Det har været et værdifuldt grundlag for det strategiske arbejde. En strategi, som jeg vurderer, både vil øge synligheden af og medlemmernes kendskab til Landbrug & Fødevarer.”

Claus Søgaard-Richter, direktør, Landbrug & Fødevarer, 2010

Schneider Electric

“Added Value Communication har et stærkt kommunikationskoncept, der dækker alle områder inden for corporate communication. Det er lige fra udvikling af kommunikationsstrategier til praktisk gennemførelse af den enkelte operationelle kommunikationsindsats.

Schneider Nordic Baltic har et godt og tæt samarbejde med Added Value Communication. Vi trækker løbende på bureauet ekspertise og ydelser. Added Value Communication hjælper os med at kommunikere præcist og effektivt, både internt i vores organisation og eksternt med vores kunder.”

Rune Flengsrud, CEO, Schneider Nordic Baltic, 2007-2010

Solar A/S

“Solar har etableret et samarbejde med Added Value Communication om support til koncernens kommunikationsfunktioner.

Vi har stor glæde af den løbende dialog med AVC, hvor vi har sparring om løsning og udvikling af diverse kommunikationsopgaver og indsatsområder.

AVC er inspirerende, idérig og proaktiv i samarbejdet. Vi har glæde af, at AVC foreslår nye tiltag til at få endnu mere ud af vores kommunikationsindsats.

AVC har bl.a. med succes udarbejdet et træningsforløb for koncernens kommunikationsansvarlige i at blive bedre kommunikatører. Her har vi allerede opnået et kompetenceløft.

Vi påskønner samarbejdet med AVC, som er yderst fleksibel og altid leverer de aftalte opgaver til aftalt tid.”

Merete Irner, Corporate Communication Coordinator,
og Flemming Tomdrup, CEO, Solar A/S, 2009-2012
Udover store kunder løser Added Value opgaver for mellemstore virksomheder. Se hvad kunderne siger om samarbejdet.

Tjek Added Values akutte pakke, der er support til projekter, der skulle have været færdige i går.


Ring til Added Value
Share by: