Nyheder

Skriv op mod den journalistiske betalingsmur

Sun, 03 May 2026 14:08:39 GMT

Betalingsmuren i den digitale journalistik er ikke længere kun et forretningsredskab. Den påvirker i stigende grad også den måde, journalistik skrives og doseres på. Overskrift, manchet og de første afsnit skal ikke kun informere. De skal også vække så meget nysgerrighed, at læseren vil betale for resten.

En betalingsmur er den digitale barriere, der betyder, at læseren kun kan se hele artiklen, hvis vedkommende har abonnement eller betaler for adgang. Nogle medier viser kun overskrift og få linjer. Andre lader læseren komme et stykke ind i artiklen, før adgangen lukkes.

Det hænger sammen med mediernes økonomi. Abonnementer og medlemskaber er i dag blandt de vigtigste indtægtskilder for mange medier, og det sætter sine spor i redaktionernes prioriteringer.

Forskning peger på, at mængden af information foran betalingsmuren har betydning for, om læseren tegner abonnement. Giver man for meget væk i indledningen, falder incitamentet til at betale. Dermed bliver tilbageholdelse af information en del af den journalistiske form.

Det ses også i praksis. Nogle medier arbejder bevidst med at placere betalingsmuren dér, hvor læserens nysgerrighed er størst. Historien bygges op, så læseren får nok til at blive fanget, men ikke nok til at være færdig. Betalingsmuren bliver dermed en del af fortællingens dramaturgi.

Udviklingen kan også påvirke selve stofvalget. Studier tyder på, at medier med betalingsmur i højere grad prioriterer historier, der kan tiltrække og fastholde abonnenter. Det betyder ikke, at klassiske nyhedskriterier som væsentlighed, aktualitet og konflikt er forsvundet. Men de suppleres i dag af et nyt spørgsmål: Er historien værd at betale for?

Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Betalingsmuren er for mange medier en forudsætning for at finansiere original og undersøgende journalistik. Men den ændrer vilkårene. Journalistikkens opgave er ikke længere kun at oplyse hurtigt og præcist. Den skal også konvertere.

Hvad betyder det for kommunikationskonsulenten?

Det betyder, at det ikke længere er nok at komme med et godt budskab. Historien skal både have nyhedsværdi for journalisten og abonnementsværdi for mediet. Derfor virker dokumentation, data, cases, konflikt og konsekvens bedre end generelle budskaber.

Vil man trænge igennem, bør man tænke mere målrettet og mere eksklusivt. Journalisten skal hurtigt kunne se, hvorfor historien er relevant, og hvad den giver læseren, som ikke allerede er kendt. En god presseindsats i dag handler derfor ikke kun om at sende en pressemeddelelse, men om at levere stof, der kan bære en historie: Tal, adgang, kilder, cases og en skarp vinkel.

Læs hele maj-nyhedsbrevet – hvor du også møder IT-rådgiveren Chris Kjølby, der fortæller om It-sikkerhed og -backup. Du får indblik i Danmarks Radios seneste medieanalyser og råd om, hvordan du anvender anvender de korrekte billedfiler.

Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Den gode tekst begynder med modtageren

Tue, 07 Apr 2026 10:31:57 GMT

AI og ChatGPT har gjort det lettere at producere tekst. Men ikke nødvendigvis lettere at skrive godt.

For den tekst, der rammer, er skrevet til nogen — ikke bare om noget. Derfor skal du vælge din læser, før du vælger formuleringen.

Mit råd er enkelt: Begynd ikke med AI. Begynd med det, du selv ved. En erfaring. En observation. En irritation. Et eksempel. En holdning. Brug bagefter AI til at stramme op, udfordre formuleringerne og gøre teksten skarpere.

Det gør jeg selv.

Jeg har oprettet en PR-agent i ChatGPT som faglig sparringspartner, når jeg vil teste en tekst, skærpe et budskab eller få idéer til nye vinkler. Ikke til at skrive for mig, men til at gøre det, jeg selv har skrevet, bedre.

For den gode tekst begynder stadig hos modtageren.

Læseren i centrum
En god tekst er relevant, korrekt og let at forstå. Den vækker interesse, fordi den er skrevet med læseren for øje.

Her er seks enkle råd:
1. Formulér et klart budskab
Hvad vil du sige, til hvem — og hvorfor?

2. Skriv det vigtigste først
Læseren skal hurtigt forstå, hvorfor teksten er værd at bruge tid på.

3. Skriv direkte til læseren
Gør det tydeligt, hvorfor budskabet angår netop ham eller hende.

4. Skær ind til benet
Fjern det overflødige. Teksten bliver stærkere, når den bliver kortere.

5. Undgå fagudtryk
Brug et sprog, læseren forstår. Ellers mister teksten sin effekt.

6. Læs teksten igennem en ekstra gang
Fejl og upræcise formuleringer svækker troværdigheden.

Virksomheder har brug for gode historier. Ikke pyntede historier, men fortællinger, der gør budskaber konkrete, menneskelige og relevante. Det er dem, der skaber forståelse, styrker relationer og kan få mennesker til at handle.

Læs hele april-nyhedsbrevet – du også kan møde Paul Reuber i et interview om digital synlighed og virksomhedernes nye vilkår. Desuden får du tre advarsler om fejl i pressearbejdet – og bliver - forhåbentlig - klogere på, om AI erstatter medarbejdere eller først og fremmest ændrer arbejdsformen.

Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Vær hurtig uden af gætte

Mon, 09 Mar 2026 11:46:02 GMT

Når en møgsag først lever i offentligheden, bliver den sjældent mindre af sig selv.

Den første melding sætter scenen – og det er her, mange organisationer kommer galt af sted. Ikke fordi de svarer for langsomt, men fordi de svarer for tidligt med noget, der senere skal trækkes tilbage.

På min egen huskeliste til kriser er pointen meget klar: Vær til stede i medierne. Hurtigt og præcist. Den første melding sætter scenen.

I 2026 er tempoet skruet op, og støjen kan være omfattende. Rygter, “screenshots” og misforståelser kan vokse på minutter. Derfor er en sikker tommelfingerregel: Kommunikér proces, før du kommunikerer konklusion.

Det betyder, at du i første udmelding skal være krystalklar på:

Hvad I ved (og kan dokumentere)?
Hvad I ikke ved endnu?
Hvad I gør nu?
Hvornår I opdaterer igen?

Et statement, der kan sendes på 20 minutter
Her er et format, der holder – også når pulsen er høj:

Fakta nu: Hvad er sket, hvornår, og hvem kan være berørt?
Afklaring: Hvad undersøger I lige nu?
Handling: Hvad gør I for at begrænse konsekvenserne?
Næste opdatering: Hvornår kommer der nyt – og hvor?

Det er samme logik, som ligger bag de klassiske “beredskabs-spørgsmål” (hvad skete der, hvornår, hvem er berørt, hvem skal vide hvad, hvornår) – bare gjort kort og brugbart.

Tre fejl, der kan blive unødigt dyre

Overforsikring: “Vi har fuld kontrol”, før I reelt har.
Detaljefælde: For mange tekniske forklaringer uden sikker dokumentation.
Ingen rytme: Ingen aftalt tidslinje for opdateringer, så andre udfylder tomrummet.

Læs hele marts-nyhedsbrevet – og få blandt andet et interview med direktør Jannick Nytoft, De Samvirkende Købmænd, om synlighed, sociale medier og klare budskaber. Du kan også dykke ned i månedens citat, læse månedens værktøj om at prioritere nichemedier og egne kanaler frem for de største medier og få konkrete råd til, hvordan du gør en sag forståelig for dine ledelse på 30 sekunder.

Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Fra omtale til omsætning: Gør PR målbar i 2026

Wed, 11 Feb 2026 12:50:48 GMT

“Advertising is what you pay for, publicity is what you pray for.”

Den gamle sandhed holder, fordi kunder belønner troværdighed, og troværdigheden er højere i redaktionelle medier end i annoncer. Danskernes tillid til etablerede nyhedsmedier er markant højere end tilliden til sociale medier, hvilket gør PR til et stærkt supplement i enhver markedsføringsplan.

Derfor virker PR

Troværdighed driver loyalitet. Medieomtale opleves som mere legitim end betalt annonceplads – og loyale kunder køber igen og anbefaler videre.
Synlighed på tværs. En god historie i pressen kan klippes om til SoMe-posts, nyhedsbrev og website. Ét arbejde, flere kanaler.
Brand og omdømme. Konsistent PR skaber et skarpt og positivt brand, især når budskaber kobles til samfundsrelevans.

Vælg målgruppe, før du vælger medier
Succes måles ikke kun i klip-tal, men i om de rigtige mennesker ser dit budskab. Definér målgruppen (fx beslutningstagere, lokale kunder eller investorer), og match den med mediernes læserprofiler. Ofte er det vigtigere at ramme de rette medier end flest medier. Overvej også, om din vinkel er national eller lokalt forankret – det afgør, om historien lander på landsdækkende eller lokale redaktioner.

Pressemeddelelsen et vigtigt værktøj
Når pressemeddelelsen sidder i skabet, har du et indhold, der kan bruges til pitch, web og sociale kanaler. Brug den til at annoncere nye produkter/ydelser, dele data, kommentere sager, invitere til events, deltage i debat – og håndtere kriser, når de opstår.

Iværksættere: Undgå den klassiske fælde
Fejlslagne iværksættere peger ofte på utilstrækkelig markedsføring som en hovedårsag. Mange taler meget om produkt og lidt om brand og fortælling – og så drukner de gode løsninger i stilhed.

Derfor: Tænk PR ind tidligt, så markedet hører om jer, mens I bygger op.

Læs også: "Derfor skal din virksomhed bruge PR i markedsføringen "(Ritzau, whitepaper). Udvalgte tal, cases og anbefalinger er gengivet fra denne rapport.

Læs hele februar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan strategisk rådgiver Marianne M. Andersen arbejder med online synlighed og kunstig intelligens. Desuden kan du fordybe dig i månedens værktøj, hvor vi fokuserer på, hvordan et brev kan give værdi vore dage. Endelig får et overblik, hvilke kommunikationstrends du skal være særlig obs på ii 2026

Klik her - hvis du vil modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Stop utjekket mødeadfærd uden at skabe modstand

Fri, 16 Jan 2026 13:51:39 GMT

Kender du det, når et møde, du deltager i, kører helt af sporet?

Deltagerne bliver irriterede og obstruerer mødet med kommenterer og bemærkninger.

Men uhensigstmæssig mødeadfærd skyldes ikke altid bevidst obstruktion af mødet. Oftest reager deltagerne på, at rammen for mødet uklar. Altså at der ikke er styr på mødets formål, proces, beslutninger og tid.

Med få, tydelige greb kan du dæmpe støjen og holde møder, der skaber bedre beslutninger. (Guiden her er inspireret af en artikel, der identificerer 17 typiske adfærdstyper og konkrete svarreplikker til hver.)

Fem situationer – og et neutralt svar

Afbryderen: Sæt ramme fra start (tidsbokse pr. punkt). Parkér input: “God pointe – vi tager den under punkt X.”
Sukkeren: Kald det roligt ind: “Jeg fornemmer, du er uenig – hvad tænker du?” Skab psykologisk tryghed så viden ikke går tabt.
Småsnakkeren: Stands roligt mødet: “Er det noget, vi andre skal høre?” Reglen er enkel: Er du her, så er du her.
Skærmkiggeren: Aftal skærmfri møder (med faglige undtagelser). Mind høfligt om fokus, hvis telefonen glider frem.
Monologholderen: Indfør taletid og brug timer. Afbryd venligt: “Tak – lad os også høre de andre.”

Gør det lettere for dig selv før mødet

Svar på: Hvad skal komme ud af mødet?
Aftal proces og beslutningsform (hvem beslutter hvad – hvornår?)
Sæt tidsramme for de enkelte punkter og overhold rammen.
Inviter kun dem, der er nødvendige – øvrige orienteres.

Når rammen er tydelig, falder mødestøjen markant. Du får mere ærlig uenighed, bedre beslutninger – og et mødeforum, hvor alle har lyst til at bidrage.

Dermed ikke sagt, at alt går fuldstændigt, som du planlægger, men skabe du tryghed for mødedeltagerne er du godt på vej til at nå frem til beslutninger, de fleste mødedeltagere kan bakke op om.

Kilde: Signe Bonnén, “ Sådan stopper du den irriterende mødeadfærd – uden at nogen bliver sure” , Copenhagen Review of Communication (12. december 2025).

Læs hele januar-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om, hvordan formanden for Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted ser på, hvordan en mere end 100-årig forening får sine budskaber ud i 2026. Læs også om, hvordan du skriver en pitch-mail, der bliver åbnet af journalisterne.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Sådan skal du skrive et debatindlæg, hvis du vil have det bliver bragt

Mon, 15 Dec 2025 11:47:31 GMT

Debatindlæg er en genvej til indflydelse – hvis de er skarpt vinklet, aktuelt og skrevet i et klart, journalistisk sprog.

Her får du nogle af mine mest effektive greb, når jeg hjælper kunder med at komme igennem nåleøjet hos debatredaktørerne.

1) Start med den ene pointe
Hvad er din historie – i én sætning? Formulér vinklen, og skriv en rubrik, der rummer kernen. Alt, der ikke støtter hovedpointen, ryger ud.

2) Knyt den til noget aktuelt
Vis, hvorfor emnet er relevant i dag: en ny rapport, en lovændring, en aktuel sag, en konkret oplevelse. Brug gerne en kort anekdote som krog, men træk hurtigt op til den større pointe.

3) Vær saglig og skarp
Angrib idéer, ikke personer. Sæt ord på uenigheder uden at blive personlig eller injurierende. Skarphed øger læseværdigheden; personangreb fjerner fokus og sænker chancen for at blive bragt.

4) Svar på “Hvorfor skal jeg som læser gå op i det?”
Gør konsekvensen tydelig for mennesker, virksomheder eller samfund. Læseren skal mærke relevansen – og føle sig klogere efter endt læsning.

5) Tag stilling – tidligt
Debatsiderne belønner tydelige standpunkter. Skriv din konklusion tidligt, og lad resten af teksten dokumentere og nuancere den.

6) Kom til sagen og gør det kort
Fang læseren i de første linjer. Skær ind til benet, undgå opkog og gentagelser, og styr efter et stramt format. En side – eller mindre - er som regel rigeligt.

7) Skriv med energi
Vælg præcise, billedskabende ord frem for floskler. Korte sætninger, konkrete verber og tal/fakta giver fremdrift.

8) Tænk i nyhedskriterier
Aktualitet, konflikt, identifikation, væsentlighed og gerne et element af overraskelse. Konflikt er en stærk motor – men den skal være relevant, ikke forudsigelig.

9) Led efter det uventede
“Hund bider mand” er ikke en historie – “mand bider hund” er. Det er en gammel pointe. Men den holder. Derfor: Vend perspektivet: Gå imod branchens forventede fortælling, anerkend modpartens bedste argument og forklar, hvorfor din løsning alligevel er stærkere.

10) Gør det let at bringe
Hold dig til almindelig brødtekst uden tunge links, bokse og grafikker. Skriv med fuldt navn og titel, angiv evt. habilitet/rolle, og tilpas længde og formkrav til det medie, du sender til.Mere skal der ikke til. Det er bare om at komme i gang med at skrive.

Læs hele december-nyhedsbrevet - her kan du også læse et interview om nærværende ledelseskommunikation, hvor skoleleder Nanna Øhrgaard fortæller om, hvorfor kommunikationsindsatsen prioriteres højt på Sorø Privatskole. Desuden får du en anbefaling til den faglige læsning i julen og et bud på, hvor menneskelighed er den nye valuta.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Giver AI plads til kreativitet?

Mon, 17 Nov 2025 14:05:46 GMT

Jeg deltog i Kommunikationsforeningens årlige rådgiverdag – Fremtidens rådgiver 2025 – en torsdag i november på Københavns Universitet Amager sammen med 300 andre kommunikatører.

Årets tema var Er kreativiteten død? – med særlig fokus på, at vi kommunikatører i stigende grad anvender kunstig intelligens i vores tekster og produkter.

Dagens program gav et udmærket indblik i, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen og blandt dens aktører. Ét af dagens mest interessante indlæg var af Timme Bisgaard, udgiver af nyhedsbrevet Copenhagen Review of Communication, som talte over emnet "Kreativitet i en AI-tid".

Den sleske ven

”AI er som den falske, sleske ven. Vi taler ikke bare med AI. Vi betror os til den, stoler på den, er afhængige af den emotionelt. Den forstår altid, dømmer aldrig og fortæller os, hvad vi vil høre. Det er det perfekte forhold, hvilket er præcist det, der gør det farligt,” sagde Timme Bisgaard.

Han opfordrede til, at man som kommunikatør – og menneske – skal blive den kritiske stemme i forhold til AI.

”Positioner dit menneskelige indhold som supplement til AI-relationer, ikke konkurrence. Differentier gennem det AI ikke kan levere: ægte uenighed, produktiv friktion, vilje til at skuffe, vilje til at udfordre.

Autenticitetens nye definition er præcis ikke altid at være tilgængelig, ikke altid at være enig. Vær stemmen, der fortæller folk, hvad de har brug for at høre, ikke hvad de vil høre. Pas på dine virkelige venner i virkeligheden og se dem noget mere,” sagde Timme Bisgaard.

Han henviste til en artikel i Harvard Business Review, “Workslop: The Hidden Cost of AI-Generated Busywork”, som definerer AI workslop - på dansk AI-slam - som: “AI generated work content that masquerades as good work, but lacks the substance to meaningfully advance a given task.”

AI som finpudser
Bisgaard lagde vægt på, at god AI-brug er et samarbejde, "hvor man slider og slæber for at lave noget godt arbejde og så bruger AI til at finpudse og forbedre allerede godt og gennemarbejdet indhold. Det er noget helt andet end at sende en generel prompt afsted på et par sætninger og så tro, man magisk har skabt virksomhedens strategi.”

Timme Bisgaard konkluderede: ”AI er hverken helt, ven eller helt fjende – det er et spejl af vores intention. Samme teknologi kan både udvide og amputere vores kreative evner. Forskellen ligger ikke i værktøjet, men i hvordan vi bruger det. Spørgsmålet er: Hvordan bruger vi AI til at blive mere kreative, ikke mindre? Din opgave: Træn metakreativitet. Bliv dirigent, ikke passager.”

Udvikling af ideer
Metakreativietet er evnen til at lede selve processen omkring idéudvikling – ikke blot at få idéer. Det handler om at få styr på sit emne og sine værktøjer (inkl. AI). Desuden skal man kunne definere sit problem præcist og stille de rigtige modspørgsmål. Så begynder man at få et materiale, der er til at arbejde videre med.

Læs hele november-nyhedsbrevet - her kan du også læse interview med biavlerne Torben Jensen og Laila Kristiansen, der ønsker større synlighed om deres bigårde. Læs også hvad der sker, når vi mikser følelser og faglighed i vores argumentation, og få månedens tip om at skære en pressevinkel på en historie på 10 minutter. Endelig er der 12 råd til at få din næste præsentation udover rampen.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Sæsonbestemt PR der skaber omtale

Mon, 20 Oct 2025 10:18:25 GMT

Journalister og målgrupper orienterer sig efter et årshjul: Ferier, højtider, temperaturer – og de behov, der følger med. Når din nyhedshistorie kobler sig til det, der allerede fylder, øger du chancen for at blive prioriteret i redaktionen og delt i målgruppen.

Året har sin egen nyhedspuls, og mediernes fokus skifter med kalenderen: Foråret handler om eksamener og haveprojekter, sommeren om rejsekaos og badesikkerhed, efteråret om inflation og indeklima, og vinteren om influenzarisiko, cybersikkerhed ved udsalg og boligens varmeregning.

Har du en plan?

1) Byg et årshjul og en redaktionsplan

Kortlæg de anledninger, der påvirker dine kunder og de medier, du ønsker omtale i. Vær obs på: Dagsmedier reagerer hurtigt, magasiner arbejder uger eller måneder frem. Planlæg vinkler og materialer i god tid.

2) Sæt relevans og dokumentation i centrum

Knyt hver pitch til et aktuelt behov i sæsonen – og underbyg med tal, cases, eksperter eller kundeindsigter. Det gør vinklen skarp og troværdig.

3) Tænk format før udsendelse

Den samme historie kan leve som ekspertkommentar, case, debatindlæg, how-to, Q&A eller kort datahistorie. Vælg format efter medie og sæson – og hav en visuel variant klar (foto, grafik, kort video). Pressehistorier med visuelt materiale bliver markant oftere delt end rene teksthistorier.

4) Pitch med timing og tempo

Bind din henvendelse op på en kalenderhændelse (“forud for efterårsferien…”, “op til Black Friday…”) og vær klar til hurtig opfølgning, når journalisten bider på. Et kort vindue kan være afgørende.

5) Aktiver egne kanaler parallelt

Forstærk presseomtalen via omtaler på jeres website og LinkedIn med uddrag, citater og ekstra faktaark. Det gør redaktionel omtale nem at finde – og giver ekstra levetid.

Læs hele oktober-nyhedsbrevet - her kan du også læse interview med Service Manager i Coops Service Desk, Christian Blynø, der fortæller om, hvordan afdelingen sikrer, at Coops medlemmer og kunder kan få svar på alt fra medlemskab til konkrete varer, ligesom afdelingen også fungerer som intern livline for medarbejdere i butikker, på lagre og på hovedkontoret. Læs også om clickbait på facebook og få månedens tip til din mailkorrespondance: Skal du skrive "kære" eller "hej", når du skriver til folk, du ikke kender.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Når sproget mister kant

Mon, 22 Sep 2025 13:48:05 GMT

En ny analyse fra K-forum viser, at pressemeddelelser efter ChatGPT’s indtog er blevet mere polerede og positive i tonen. Strukturen er stort set den samme, men sproget er blevet glattere – og dermed ofte mindre kantet og mindre troværdigt.

For kommunikationsbranchen er det en udfordring. Troværdighed er vores stærkeste valuta. Hvis sproget bliver for pænt og emotionelt neutralt, risikerer vi at miste den autenticitet, som journalister – og i sidste ende offentligheden – efterspørger.

Troværdighed frem for skabeloner
Jeg arbejder løbende på at fastholde det skarpe og vedkommende udtryk, som gør forskellen mellem at blive set og blive overset.

Fra det virkelige liv som kommunikationsrådgiver kan jeg dele, at for adskillige af mine kunder lykkedes det mig ikke kun at skabe flere medieomtaler men også at sikre en tydeligere digital stemme, hvor virksomhedernes budskaber fremstår autentiske og vedkommende – ikke bare pæne.

I arbejdet med budskaberne for organisationer og foreninger er det afgørende for mig at udvikle fortællinger, der ikke drukner i generiske vendinger, men som giver kant og substans – hvilket medfører markant øget medieomtale.

For nogle af de kunder, der har haft behov for krisekommunikation, har det været helt afgørende at formulere budskaber, der ikke kun var sprogligt korrekte, men også bar præg af ægthed og ansvarlighed – netop det, AI har svært ved at levere.

Den menneskelige faktor
AI kan være et effektivt redskab til idéudvikling og struktur. Jeg anvender selv ChatGPT som sparringspartner, men når det handler om at sætte ord på kriser, ledelsens ansvar eller et brand, der vil skille sig ud, er der ingen vej uden om det menneskelige håndværk. Det er her erfaring, journalistisk tæft og forståelse for medielogik gør forskellen.

Hvis pressemeddelelser mister kant og autenticitet, mister vi også den tillid, der er kernen i al kommunikation.

Læs hele september-nyhedsbrevet - h vor du også kan læse et interview Kim Arthur Bremholm-Nielsen, der fortæller om, hvordan ledelsen sikrer at kommunikationen på Behandlingsstederne Langebjerggaard fungerer, da medarbejderne er placeret på 18 forskellige lokationer. Desuden fokuserer nyhedsbrevet på empatiens vigtighed, når der skal løses konflikter, ligesom du får ideer til, hvordan venlighed kan bruges som et strategisk ledelsesværktøj. Endelig får du tilbud om support til det forestående kommunal- og regionsvalg.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned.

Lad ikke undskyldningen bliver den vigtigste pressemeddelelse

Thu, 14 Aug 2025 12:27:05 GMT

Vi ser det igen og igen: Virksomheder, der bliver ramt af en shitstorm, og som enten reagerer for sent, for defensivt – eller slet ikke. Det kan koste dyrt. Ikke kun på omdømmet, men også på den interne kultur og tilliden til ledelsen.

Derfor bør det være et ledelsesanliggende at kunne sige undskyld. Ikke som en automatreaktion, men som en strategisk beslutning – kommunikeret med omtanke og integritet.

Det er min oplevelse, at i mange virksomhedsledere i stigende grad spørger: “Hvordan siger man undskyld på en måde, der faktisk virker?”

Det korte svar: Det gør man, når det er nødvendigt – og på en måde, der er både menneskelig og ansvarstagende.

Tre råd
Her er tre enkle, men afgørende råd:

Jeg anbefaler - næppe særligt overraskende - at det er bedre at være forberedt end at stå i krydsilden uden en plan.

Tag gerne fat i mig - ring 61 33 69 65 - hvis I har brug for at udvikle retningslinjer og kommunikationslinjer til de situationer, hvor undskyldningen ikke bare er nødvendig – men afgørende.

Læs hele august-nyhedsbrevet - der også bringer et interview med plejehjemsleder Mette Færch Jessen om relevant og nærværværende kommunikation med beboere og pårørende. Desuden får du månedens tip om, hvordan du forbereder interviews med journalister i AI-tid. Endelig får du et par fiduser til, hvordan du får mest ud af eksterne konsulenter til at udvikle dit team.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned .

Dit budskab skal ramme flere målgrupper

Mon, 07 Jul 2025 09:59:32 GMT

Forestil dig, at din virksomhed lancerer et nyt bæredygtighedstiltag. Der er styr på pressemeddelelsen, som sendes til relevante medier. Men hvordan sikrer du, at budskabet også rammer kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere – og ikke kun journalister?

Her kommer samspillet mellem paid, owned og earned medier i spil.

Presseindsatsen (earned) suppleres med indhold på egne kanaler – fx nyhedsbrev, website og sociale medier (owned) – og i nogle tilfælde også med målrettede annoncer eller sponsorater (paid), hvis budskabet skal have ekstra synlighed eller række ud til specifikke målgrupper.

Det handler om at tænke i kanaler – og om at bruge dem strategisk sammen.

Marketing tager sig af de betalte kanaler. Kommunikation sikrer presseomtalen. Og jeres egne platforme fungerer som fælles scene for begge discipliner. Når ét budskab foldes ud i flere formater og kanaltilpasses uden at miste sit kerneindhold, skaber det større effekt og højere troværdighed.

Kommunikation skal ikke bare udsendes – den skal orkestreres.

Sådan skaber du samspil mellem kanalerne

Start med det centrale budskab Skær det til, så det kan formidles kort, klart og troværdigt på tværs af platforme.
Planlæg udrulningen på tværs af kanaltyper. Overvej, hvordan budskabet kan tilpasses hhv. earned (presse), owned (website, SoMe) og paid (betalt indhold).
Tilpas format og vinkel til hver kanal: Pressemeddelelsen skal informere. Sociale medier skal engagere. website skal uddybe. Paid skal skabe opmærksomhed.
Skab sammenhæng – men undgå gentagelser. Brug samme kernefortælling, men justér form og tone. Det øger troværdigheden og holder modtagerens interesse.
Evaluer og justér: Mål effekt på tværs af kanaler og find ud af, hvor samspillet fungerer – og hvor det skal styrkes næste gang.

Læs hele juli-nyhedsbrevet - i denne sommerudgave får input til at få dine budskaber i agurketiden, og månedens tip er råd om, hvordan du får mest muligt ud af dine AI-genererede fotos. Endelig får du en opfordring til at bruge ChatGPT som sparringspartner, når du arbejder dine tekster.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned .

Krisekommunikation under pres

Mon, 23 Jun 2025 08:17:27 GMT

Når krisen rammer, er det ikke kun handling, men også ord, der redder liv og beskytter omdømme.

Det understreger den opdaterede beredskabsplan fra Idrætsskolen for Udviklingshæmmede, hvor Added Value Communications seks grundprincipper for krisekommunikation indgår som pejlemærker.

De seks råd er enkle, men afgørende:
1. – handler det om menneskeliv, sikkerhed eller tillid?
2. – hvad er sket, hvornår, og hvem er berørt?
3. – hvem skal vide hvad, og hvornår?
4. – den første melding sætter scenen.
5. – vær til stede i medierne – hurtigt og præcist
6. – hvem i lokalområdet eller markedet kan blive berørt?

Krisekommunikation er ikke en disciplin, man improviserer i. Den skal være forberedt, forankret og forfinet – og ikke mindst integreret i det samlede beredskab. Med de rette rammer og træning bliver kommunikationen en aktiv del af løsningen, ikke en risiko i sig selv. Added Values råd er citeret på side 6.

Se planen her.

Læs hele juni-nyhedsbrevet - i denne udgave bringer vi en artikel om Lars Tegl fra Kompetenceforum , der fortæller om, hvordan han får mest ud af sine kommunikations- og markedsføringsressourcer som soloselvstændig. Læs også om, hvordan I kommer i gang med at arbejde med virksomhedens formål - eller purpose. Månedens tip fokuserer på, hvordan man får mest ud af at anvende citater i pressemeddelelser. Endelig kan du læse om, hvordan vores kommunikation i telefonen har udviklet sig i de senere år.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned .

Husk hvem du taler til, når du vil i medierne

Tue, 27 May 2025 10:41:27 GMT

Når du sender en pressemeddelelse ud, skal den ikke kun overbevise journalisten – den skal være relevant for mediets læsere, seere eller lyttere. Hvis din historie ikke rammer målgruppen rigtigt, ryger den nemt i papirkurven.

Det betyder, at når du skal formulere en pressemeddelelse, er det ikke nok at skrive en god historie – den skal også passe til mediets profil og målgruppe. Berlingske og Kristeligt Dagblad har forskellige læsere. Det har Euroman og Familiejournalen også.

Derfor skal du altid:

Definere din målgruppe
Udvælge medier, der matcher de målgrupper, du vil have fat i
Overveje om historien er national eller lokal
Tilpasse budskabet til mediet
Overveje regionale vinkler i landsdækkende historier

En nyhed, som du sender til pressen, bør opfylde nyhedskriterierne, og især væsentlighedskriteriet, der tager udgangspunkt i, hvor vedkommende nyheden er for det pågældende medies målgrupper.

Vil du have din historie i medierne – og ikke bare forsøge? Så handler det om målgruppeforståelse, medieindsigt og skarp vinkling.

Læs hele maj-nyhedsbrevet - her får du tips til opbygning af din næste pressemeddelelse. Du møder sognepræst Otto Lundgaard, der fortæller om, hvordan han kommunikerer som sognepræst i Ringsted Sogn. Månedens tip handler om, at tale ind i konflikterne, før andre gør det for dig. Endelig kan du læse om Added Value Kompas, der er et fokuseret rådgivningsforløb, der giver overblik, retning og konkrete anbefalinger til kommunikationsindsatsen.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Added Values nyhedsbrev hver måned .

Når fortællingen findes men ikke bliver fortalt

Wed, 16 Apr 2025 10:01:34 GMT

For nylig arbejdede Added Value med en mellemstor organisation, der stod midt i en større forandring. De havde styr på både strategien og den interne forankring – og de gjorde faktisk noget, der burde vække opmærksomhed. Alligevel oplevede de, at deres kommunikation ikke havde den ønskede gennemslagskraft. Medierne var svære at engagere, og budskaberne gled let ud igen.

Det viste sig, at historien var der – men den var gemt i interne dokumenter og strategisprog. Det, de gjorde i praksis, var langt mere interessant end det, de sagde.

Sammen fik vi arbejdet fortællingen fri af powerpoints og procesbeskrivelser og oversat den til noget, der kunne forstås, mærkes og deles.

Det gav ikke bare bedre mediedækning – det skabte også en stærkere fælles fortælling internt. Ikke fordi vi fandt på noget nyt. Men fordi vi fik øje på det, der allerede var meningsfuldt.

Tre spørgsmål

Hvis du sidder med en fortælling, der fortjener mere gennemslagskraft, kan du starte med at stille dig selv tre spørgsmål:

Hvad gør vi i praksis, som adskiller os fra andre?
Hvem har gavn af det – og hvordan kan vi vise det?
Hvilke konkrete eksempler kan understøtte vores budskab?

Ofte ligger den stærke fortælling allerede i det, I gør – den skal bare foldes ud, så den også bliver forstået og husket uden for organisationen.

På illustrationen ovenfor visualiseres ideen om, at den ægte historie mange gang er skjult i strategisproget: En stor bunke powerpoints og procesdiagrammer tårner sig op som et bjerg – inde i bjerget skimter man små glimt af levende billeder i form af en medarbejder, der hjælper en kunde, en innovation er i gang, et fællesskab.

Læs mere i april-nyhedsbrevet , hvor du kan læse første artikel i en ny serie, hvor repræsentanter for virksomheder og organisationer fortæller om, hvordan de arbejder med kommunikation og markedsføring. Denne gang er det Danny Mylting fra Lutze Proces Danmark, der fortæller. Månedens tip fokuserer på, hvordan man kan få mere ud af sit pressearbejde. Endelig er der tilbud om, hvordan man som kandidat ved det kommende kommunalvalg kan få hjælp til at skabe synlighed om sine budskaber .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Underminerer du ubevidst dit eget budskab?

Wed, 12 Mar 2025 15:25:27 GMT

Små ord kan have stor effekt. Mange kompetente mennesker spænder ubevidst ben for sig selv, når de formidler et budskab. De bruger ord og vendinger, der underminerer deres egen autoritet og får publikum til at tvivle på deres pointer.

Sprog skaber virkelighed – også i strategisk kommunikation. Ord som ”måske”, ”jeg tror” og ”lidt” kan fungere som sproglige panikknapper, der bruges for at undgå at virke skråsikker. Men i stedet skaber de usikkerhed og får taleren til at fremstå mindre overbevisende.

Tre enkle greb til at styrke din gennemslagskraft:

1. Sig det, du mener – uden forbehold

Undgå: “Jeg tror, det her kunne være en god løsning.”

Sig i stedet: “Det her er en god løsning, fordi …”

Når du selv er sikker i din formulering, bliver dit budskab langt stærkere.

2. Fjern de overflødige forsikringer

Undgå: “Jeg håber, at I får noget ud af mit oplæg.”

Sig i stedet: “Mit oplæg giver jer konkrete værktøjer til at løse [problem].”

Dit publikum skal ikke have en forventning om, at dit budskab måske er vigtigt – de skal kunne mærke det.

3. Brug stærke ord frem for svækkende markører

Undgå: “Det her er nok en af de bedre strategier.”

Sig i stedet: “Det her er en effektiv strategi, fordi …”

Hvis du selv lyder i tvivl, vil dine tilhørere også være det.

Hvad kan du lære af eksperterne?

Michelle Obama er kendt for sin stærke retorik. Hun bruger ikke svækkende formuleringer, men taler direkte og med autoritet. Et af hendes mest kendte citater er: “When they go low, we go high.”

Hun kunne have sagt: “Når andre opfører sig dårligt, bør vi forsøge at handle mere korrekt.” Men i stedet vælger hun en skarp og principfast formulering, der efterlader ingen tvivl om budskabet: Uanset hvad andre gør, holder vi fast i vores værdier.

Steve Jobs var en mester i at formulere enkle, stærke budskaber. Han ville aldrig have sagt: “Jeg tror, iPhone bliver en stor succes.” Han sagde: “iPhone will change everything.” Og han fik ret.

Held og lykke med din næste præsentation.

Læs videre i marts-nyhedsbrevet , hvor du også får Added Values råd til, hvad du skal være obs på, når du forbereder din næsten præsentation eller tale. Tjek også hvad der kommer til at sætte mediedagsordenen i 2025 og få månedens tip: Tænk som en journalist, når du skal skrive dit næste nyhedsbrev.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Tilpas din strategi til et medielandskab i forandring

Wed, 19 Feb 2025 11:03:46 GMT

Hvordan sikrer du, at din kommunikation er relevant, troværdig og effektiv i en digital tidsalder?

I dag modtager forbrugere og beslutningstagere tusindvis af budskaber dagligt – fra nyhedsbreve og sociale medier til notifikationer og annoncer. Konkurrencen om opmærksomheden er hård, og samtidig er tilliden til afsenderne under pres. Fake news, AI-genereret indhold og skjult reklame har gjort modtagerne mere kritiske og selektive.

Samtidig ændrer de digitale platforme løbende spillereglerne. Indhold, der fungerede i går, fungerer måske ikke i morgen. LinkedIn prioriterer fx længere, værdiskabende opslag, mens Instagram belønner korte videoer og personlig storytelling.

Tre strategiske greb til digital kommunikation

For at navigere i det digitale kommunikationslandskab kræver det en strategi, der balancerer relevans, troværdighed og effekt. Her er tre centrale principper:

1. Indsigt i din målgruppe

Effektiv kommunikation starter med indsigt. Hvor befinder din målgruppe sig digitalt? Hvilket indhold engagerer dem? Og hvilke formater foretrækker de?

Værktøjer som Google Analytics, LinkedIn Insights og sociale mediers analysefunktioner kan give viden om adfærd og præferencer. Hvis målgruppen foretrækker videoindhold, skal kommunikationen tilpasses derefter – og ikke blot gentage de samme teksttunge budskaber fra en årsrapport.

2. Kanaltilpasset indhold – samme budskab, forskellig form

En klassisk fejl i digital kommunikation er at kopiere det samme indhold på tværs af kanaler. (Jeg vil ikke afvise, at det også kan ske hos mig…) Men hver platform har sine egne spilleregler:

LinkedIn: Ekspertindlæg og case stories.
Instagram/TikTok: Visuel storytelling, korte videoer og behind-the-scenes.
Nyhedsbreve: Dybdegående analyser, eksklusivt indhold og direkte relation til modtageren.
Podcasts/Webinarer: Fordybelse og ekspertviden til en engageret niche.

Ved at tilpasse formaterne sikrer du, at dit budskab får maksimal effekt uden at miste sammenhængskraften.

3. Troværdighed og journalistisk kvalitet

I en digital tidsalder, hvor alle kan udgive indhold, bliver kvalitet derfor en konkurrencefordel. Modtagerne gennemskuer hurtigt en salgstale, der er forklædt som “rådgivning”. Derfor vinder organisationer, der kommunikerer med transparens og troværdighed.

En journalistisk tilgang – hvor fakta, research og værdiskabelse er i centrum – kan gøre en markant forskel. Derfor skal du

bruge dokumentation og cases, der underbygger dine pointer.
være klar og præcis i din formidling, så du undgår overfladiske buzzwords.
have fokus på at skabe reel værdi for modtageren frem for blot at sælge et budskab.

Er din kommunikationsstrategi digitalt opdateret?

Effektiv digital kommunikation handler ikke om at være til stede overalt, men om at være til stede hvor det er relevant for målgruppen. Ved at kombinere datadrevet indsigt, kanaltilpasset indhold og troværdighed kan virksomheder og organisationer skære igennem støjen og opnå reel gennemslagskraft.

Læs videre i februars nyhedsbrev , hvor du også får Added Values input til at skabe en effektiv indholdsplan for din digitale kommunikation. Desuden får anbefaling til, at anvende nyhedstrekanten, når du skriver dine historier. Endelig får du en Linkedin-fidus, der vil øge synligheden, når bruger links i dine opslag.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan skaber virksomheder autentiske historier

Wed, 29 Jan 2025 09:18:43 GMT

At gå fra storytelling til storydoing handler om mere end at kommunikere budskaber effektivt. Det handler om at demonstrere virksomhedens værdier i praksis.

Når en virksomhed fremhæver bæredygtighed som en kerneværdi, bør det ikke alene afspejles i markedsføringen, men også i virksomhedens produktionsmetoder, materialevalg og samarbejdspartnere. Kun ved at lade handling følge ord kan en brandfortælling opleves som ægte og troværdig.

Drivkraften bag
Medarbejderne spiller naturligvis en rolle i storydoing. De er ikke blot repræsentanter for virksomheden. De er ofte drivkraften bag de autentiske fortællinger. Når medarbejdere forstår og kan identificere sig med virksomhedens værdier, bliver de naturlige ambassadører, der lever brandfortællingen ud i deres arbejde.

Derfor er det oplagt at inddrage medarbejderne, så de kan bidrage med deres egne perspektiver på, hvordan værdierne kan udmøntes i praksis.

Mødet med kunder
Storydoing viser sig også tydeligt i mødet med kunder og omverdenen. Kunderne oplever i stigende grad brands gennem de handlinger, virksomheden foretager, frem for de budskaber, den formidler.

Virksomheder, der tør vise deres sande ansigt – også når det indebærer fejl og udfordringer – fremstår mere troværdige. At kommunikere åbent om både fremskridt og udfordringer, for eksempel gennem bæredygtighedsrapporter eller offentlige evalueringer, understøtter en stærk og ægte brandfortælling.

Måling
Effekten af storydoing kan måles. Ud over traditionelle KPI’er som omsætning og markedsandele kan man vurdere fremgang gennem faktorer som medarbejderengagement, kundeloyalitet og positiv omtale i medierne.

At mestre storydoing handler i sidste ende om at lade handling være et naturligt udtryk for virksomhedens identitet. Når ord bliver til handling, og handling bliver til fortælling, skabes et autentisk narrativ, der ikke bare kommunikerer, men inspirerer og engagerer.

I sidste ende: Storydoing er sund fornuft. Og de fleste virksomheder lever op til det brand, som de promoverer i omverden. Men en gang i mellem kan det løbe lidt af sporet. Det sker, når ord ikke følger handling. Og det bør naturligvis undgås.

Læs januars nyhedsbrev , der også giver fem anbefalinger til at komme i gang med storydoing. Desuden kan du læse om, hvordan du tager ordet i en forsamling og gør indtryk. Endelig får du input til, hvordan du kan gøre dit kommunikationsarbejde smartere med AI.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvorfor mislykkes forandringer?

Fri, 06 Dec 2024 14:47:18 GMT

Op til 70 % af alle forandringsinitiativer mislykkes, viser forskning. Ofte skyldes det ikke mangel på gode idéer eller solide planer, men snarere, at kommunikationen svigter. Når medarbejdere ikke forstår formålet med forandringen eller føler sig overset, opstår usikkerhed og modstand, der kan bremse processen. Netop derfor er klar og strategisk kommunikation afgørende for succes.

John P. Kotters 8-trinsmodel er vejen til effektiv forandringsledelse – og især trin 4, kommunikationen, kan være afgørende for at lykkes.

Modellen giver en praktisk tilgang til at sikre, at forandringer lykkes. Her er en kort gennemgang af modellens trin:

Oplevelse af nødvendighed : Skab en fælles forståelse af, hvorfor forandringen er presserende.
Etabler den ledende koalition : Sammensæt et stærkt team, der kan drive processen.
Udvikl vision og strategi : Formuler en inspirerende vision og en konkret plan, der viser vejen.
Kommunikér visionen : Formidling er afgørende – brug klare budskaber og dialog til at engagere organisationen.
Fjern forhindringer : Identificer og adresser de barrierer, der kan stå i vejen for forandringen.
Skab kortsigtede gevinster : Fejr tidlige succeser for at fastholde momentum og motivation.
Konsolider resultater : Fortsæt med at bygge videre på succeserne og integrér dem i organisationen.
Forankr en ny kultur : Gør forandringerne til en naturlig del af virksomhedens arbejdskultur.

Med udgangspunkt i Kotters 8-trinsmodel er der gode muligheder for at gøre forandringer til en fælles rejse frem for en uoverskuelig opgave.

Tag endelig fat i mig, hvis I har udfordringer med at kommunikere forandringer i jeres organisation.

Jeg kan blandt andet hjælpe med:

• Udvikling af klare kommunikationsstrategier.
• Facilitering af workshops for at engagere ledere og medarbejdere.
• Løbende sparring, der sikrer, at kommunikationen er rettidig og effektiv.

Forandringskommunikation handler ikke kun om at informere. Det handler også om at skabe forståelse, engagere medarbejdere og sikre, at forandringer bliver forankret i kulturen.

Læs decembers nyhedsbrev , der også indeholder artikler om, hvordan man selv understøtter forandringer, og hvordan moderne politisk retorik ændrer vores opfattelse af ledere. Endelig kan du læse en artikel om at undgå komplicerede ord og udtryk, da denne brug ikke nødvendigvis stiller dig i et godt lys.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Effektiv kommunikation skaber tryghed

Mon, 11 Nov 2024 09:40:43 GMT

Jeg har i oktober gennemført et kommunikationskursus for medarbejdere i Coops Service Desk, der står for kommunikationen til organisationen, når der sker kritiske driftsafvigelser, som kan påvirke forretningen.

Jeg har i mange år haft Coop som kunde og har arrangeret en lang række kurser med fokus på at hjælpe afdelingens medarbejdere med at optimere kommunikationen med deres brugere og kunder.

Dette kursus' formål var at styrke medarbejdernes evne til at kommunikere klart og præcist og sikre, at de rette informationer når frem på det rette tidspunkt. For god ordens skyld skal det nævnes, at deltagerne på kurset i forvejen er gode til deres job og skarpe til at kommunikere præcist. Men som deres chef siger, ”vi kan altid løfte barren.”

Kurset fokuserede blandt andet på at give konsulenterne en dybere forståelse af teorierne bag effektive kommunikationssituationer og kombinere det med praktiske øvelser, der relaterer sig direkte til deres daglige arbejdsopgaver. Vi gennemgik en række klassiske kommunikationsmodeller og anvendte dem i scenarier, som medarbejderne møder i deres arbejde. Målet var, at de fik værktøjer til at sikre, at deres budskaber bliver forstået, især når tid er en kritisk faktor.

Effektiv kommunikation
Vi arbejdede med fem centrale principper, som kan skabe en optimal kommunikationssituation:

Klarhed i budskabet
Beskeden skal være præcis og fri for unødvendige komplikationer, så modtageren hurtigt kan handle på den.
Tilpasning til modtageren
Forstå modtagerens behov og tilpas tonen og indholdet, så budskabet bliver relevant og meningsfuldt. Et budskab til ledelsen kan kræve en anden tone end et budskab til en butikschef.
Åbenhed og gensidig respekt
Kommunikation fungerer bedst i en respektfuld dialog, hvor begge parter føler sig hørt og forstået. Dette er især vigtigt i kritiske situationer, hvor modtagelsen af informationen skal ske gnidningsfrit.
Kontekst og timing
Effektiv kommunikation sker på det rette tidspunkt og i den rette kontekst. Det betyder, at man bør undgå tidspunkter med stress eller distraktioner, der kan svække forståelsen.
Gode rammer for kommunikationen
Skab et miljø, der er fri for forstyrrelser, såsom eksterne lyde og telefonafbrydelser. Særlig opmærksomhed på modtagerens nonverbale signaler hjælper også med at sikre, at budskabet modtages korrekt.

Kurset indeholdt naturligvis en lang række andre kommunikationsperspektiver, som vi drøftede og øvede i. Alt i alt en god dag med plads til drøftelser af kommunikationsudfordringerne i dagligdagen. Deltagerne var så venlige ved kursets afslutning at give positiv feedback på dagens forløb.

Læs novembers nyhedsbrev , hvor også finder artikler om, hvornår en tekst er god og en liste over de 19 værste ord, der bliver brugt på jobbet i 2024. Desuden giver Martin Rossen sit bud på, hvad der skaber effektiv kommunikations. Endelig kan du læse Svend Brinksmanns generationsordbog.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan opbygger du en stærk medieprofil

Tue, 08 Oct 2024 14:46:18 GMT

Er du obs på, at en stærk medieprofil kan øge kendskabet til din virksomhed, bygge troværdighed og styrke jeres konkurrenceevne?

Her får du fem tips til at opbygge og vedligeholde en medieprofil, der brænder igennem.

1. Definér dit budskab
Første skridt er at have et klart og konsistent budskab. Hvad ønsker din virksomhed at kommunikere?

Uanset om det drejer sig om produkter, værdier eller samfundsansvar, skal budskabet være skarpt og målrettet. Det gør det lettere for medierne at forstå og formidle din historie.

2. Kend dine målgrupper – og medierne
For at opnå den ønskede synlighed, er det vigtigt at kende dine målgrupper – og de medier, de bruger. Kortlæg relevante medier, både branchemedier, lokalaviser og nationale nyhedsplatforme.

Opbyg personlige relationer til journalister og redaktører ved at levere historier, der er relevante og interessante for deres læsere. Mediernes rolle er at informere og skabe nyheder. Din virksomhed skal bidrage med indhold, der er værd at skrive om.

3. Udnyt det rette tidspunkt
Timing er afgørende for at få mediedækning. Dine pressemeddelelser og andre PR-initiativer skal være relevante i forhold til samfundsudviklingen eller særlige begivenheder.

En historie, der er forbundet til aktuelle nyhedstendenser, har langt større chance for at blive dækket.

4. Skab stærkt indhold og vær autentisk
Kvalitetsindhold er nøglen til en succesfuld medieprofil. Uanset om du bruger tekster, billeder, videoer eller lyd, skal dit materiale være engagerende og af høj kvalitet.

Samtidig er det vigtigt at være autentisk. Medierne – og læserne – reagerer positivt på virksomheder, der fremstår ærlige og transparente i deres kommunikation.

5. Vær konsekvent og synlig på flere platforme
En stærk medieprofil kræver løbende indsats. Sociale medier spiller en stadig større rolle i mediebilledet, og ved at kombinere klassiske medier med løbende aktivitet på sociale platforme, kan du sikre en bredere synlighed.

Hold nu op! Der er mange muligheder. Er det ikke bare om at komme ud over stepperne?

Læs nyhedsbrevet for oktober , hvor du kan læse om, hvordan en virksomhed i byggebranchen fik en profilerende nyhed i medierne, der var med til at cementere virksomhedens image som en innovativ og bæredygtig aktør på jordbehandlingsområdet i entreprenørbranchen. Desuden får du tips til, hvordan du kan spotte, at der er brugt kunstig intelligens i en tekst.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan undgår du de mest almindelige PR-fejl

Fri, 13 Sep 2024 11:48:29 GMT

September 2024

Jeg oplever i stigende grad, at flere og flere virksomheder ønsker at blive mere synlige i medierne. De ser fordele ved at øge deres gennemslagskraft og skabe sig en positiv offentlig profil. Men det kræver en indsats og en klar struktur, før man kaster sig ud i dette arbejde.

For der er mange fælder, der kan underminere selv den bedste PR-plan.

Her er fem af de mest almindelige fejl med nogle bud på, hvordan du kan undgå dem.

1. Manglende mål og strategi
En af de største fejltagelser, mange begår, er at sætte gang i PR-arbejdet uden klare mål og en veldefineret strategi.

Det kan resultere i spredte og ineffektive indsatser, der ikke fører til ønskede resultater. Sørg for at sætte specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbundne mål for din PR-strategi. En klar plan hjælper med at fokusere indsatsen og måle resultaterne. (Læs mere herunder).

2. Forhastede pressemeddelelser
Pressemeddelelser er et vigtigt værktøj i PR-arbejdet, men de kan også give bagslag, hvis de sendes ud uden tilstrækkelig forberedelse.

Uanset tidspresset er det afgørende at sikre, at pressemeddelelsen er klar, præcis og indeholder alle nødvendige oplysninger. Det inkluderer en stærk overskrift, en fængende indledning og korrekte fakta. Husk også at tilpasse pressemeddelelsen til de medier, du sender den til.

3. Ignorering af krisekommunikation
En fejl, mange virksomheder begår, er at ignorere behovet for en krisekommunikationsplan.

Når krisen rammer, kan det være fatalt ikke at have en klar strategi for, hvordan man kommunikerer effektivt med både interne og eksterne interessenter. Hav en en sådan plan klar, og sørg for, at alle i virksomheden kender deres rolle i den.

4. Mangel på opfølgning og måling
PR-arbejde bør ikke afsluttes, når pressemeddelelsen er sendt ud, eller kampagnen er lanceret. En almindelig fejl er at undlade at følge op og måle resultaterne af PR-aktiviteterne. Brug tid på at analysere mediedækningen, evaluere responsen, og tilpas din strategi baseret på disse data. Det sikrer, at du lærer af dine erfaringer og konstant forbedrer dine indsatser.

5. At overse sociale medier
Det vil være en alvorlig fejl at ignorere sociale medier som en del af PR-strategien. Sociale medier tilbyder unikke muligheder for direkte interaktion med målgrupperne og er et oplagt værktøj til at udbrede dit budskab.

Sørg for at have en aktiv tilstedeværelse på relevante platforme og vær klar til at engagere dig i dialogen, både når det går godt, og når der opstår udfordringer.

Ved at undgå disse almindelige fejl kan jeres organisation opbygge en stærkere, mere sammenhængende offentlig profil og opnå større gennemslagskraft i omverden.

Og så er det vel egentlig bare at gå i gang med indsatsen....

Læs september-udgaven af nyhedsbrevet , hvor du også får tre indspark til, hvordan du udvikler en effektiv kommunikationsplan. Desuden får du opskriften på, hvordan du kan bruge ChatGPT til at læse korrektur på dine tekster, så du indgå de irriterende slå- og stavefejl. Endelig kan du læse en artikel om fire tendenser i virksomhederne, der har ændret vilkårene for, hvad man kommunikerer internt og eksternt.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Den gode historie er nøglen til et stærkere brand

Tue, 13 Aug 2024 12:36:51 GMT

August 2024

I en tid, hvor virksomheder kæmper om opmærksomhed fra både kunder og talenter, er det vigtigere end nogensinde at have en klar og konsistent virksomhedshistorie. Når alle medarbejdere kan fortælle den samme historie om virksomheden, styrker man både den interne kultur og det udadrettede brand.

Virksomhedsidentitet
Når alle medarbejdere, fra ledelsen til de nyeste ansatte, kan fortælle den samme historie, opstår der en følelse af fælles mission og værdier. Det skaber ikke blot en stærkere intern kultur, men også en mere genkendelig og pålidelig virksomhed udadtil.

Konsistens i kommunikationen
Når alle medarbejdere kan formidle den samme kernehistorie, undgår man forvirring og misforståelser. Det skaber en klar linje i kommunikationen, som kan vise sig at være uvurderlig, især i en krisesituation.

Medarbejderengagement
Medarbejdere, der kan identificere sig med virksomhedens historie og værdier, er mere tilbøjelige til at vise loyalitet over for deres arbejde.

Kundetilfredshed
En klar og enslydende virksomhedshistorie betyder desuden, at kunderne véd, hvad de kan forvente. Det skaber en stærkere relation og tillid mellem virksomheden og kunderne.

Mission og værdier
Når man fremhæver de kerneværdier, som virksomheden står for, og samtidig sikrer, at disse værdier er integreret i de daglige opgaver kan det være med til at skabe en stærkere og mere sammenhængende organisation.

Når medarbejderne fortæller den samme historie, er det ikke kun et udtryk for værdierne, men også en måde at sikre, at disse værdier praktiseres i hverdagen.

Forberedt til krisekommunikation
Kommer man i krise er det en fordel, at alle medarbejdere kan formidle virksomhedens kernebudskaber på en ensartet måde. Det kan samtidig være en hjælp til at håndtere krisen effektivt og bevare virksomhedens omdømme.

Nødvendigt
Min anbefaling er helt klart, at virksomheder bør investere tid i at udvikle og kommunikere deres historie til alle medarbejdere. Det er ikke kun en investering i virksomhedens brand, men også i medarbejdernes engagement og kundernes tillid.

Læs august-udgaven af nyhedsbrevet , hvor du også kan få 10 konkrete forslag til, hvordan du sætter gang i processen med at udvikle virksomhedens gode historie, ligesom du får inspiration til at give en troværdig undskyldning, så du kan komme igennem mediekrisen med oprigtighed. Endelig får du et humoristisk bud på, hvordan man vælger den bedst egnede SoMe-platform til sit budskab.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvornår skal du udsende din pressemeddelelse?

Mon, 08 Jul 2024 08:52:22 GMT

Et kommunikationsbureau har identificeret de bedste tidspunkter og metoder til at optimere pressemeddelelsers åbningsrate. Det er sket på baggrund af 34.000 pressemeddelelser, der er udsendt i perioden februar 2023 til februar 2024.

Populære tidspunkter og dage
Analysen viser, at hverdage mellem klokken 9 og 11 er de mest populære tidspunkter at udsende en pressemeddelelser på. Efter frokost falder udsendelserne, men de tager til i styrke igen mellem klokken 13 og 15. Tirsdage og torsdage er særligt populære, mens der er færre udsendelser i weekender.

Åbningsrater
Den gennemsnitlige åbningsrate blandt alle udsendte pressemeddelelser er 43,4%. For pressemeddelelser udsendt mellem klokken 5.00 og 22.00 ligger åbningsraten mellem 40% og 46%.

Betydningen af emnelinjen
En af de vigtigste faktorer, der påvirker åbningsraten, er længden af emnelinjen. Hvis en emnelinje indeholder mere end ti ord, falder åbningsraten til under gennemsnittet på 43,4%. Faldet fortsætter, jo længere emnelinjen er. Derfor anbefales det at arbejde med emnelinjen, ligesom man gør med en overskrift.

Vedhæftede filer og links
Vedhæftede filer og links i pressemeddelelser har en gennemsnitlig klikrate på 3,62%. Det er vigtigt at overveje mængden af vedhæftede filer, da for mange modtagere kan reducere klikraten.

Agurketid
Der sendes betydeligt færre pressemeddelelser i juli og august samt i april og december på grund af ferieperioder, hvilket kan påvirke åbningsraterne.

Gode råd til udsendelse af pressemeddelelser
At udsende pressemeddelelser er et håndværk. Det er vigtigt at have en skarp vinkel, gode tal og detaljer samt en gennemarbejdet rubrik. Derudover er det essentielt at have en opdateret modtagerliste, der er relevant for pressemeddelelsernes emne.

Uopdaterede lister med journalister, der ikke interesserer sig for emnet, har skiftet stofområde eller modtager for mange pressemeddelelser fra samme organisation, kan reducere effektiviteten af udsendelserne.

Læs juli-udgaven af nyhedsbrevet , hvor du også kan få inspiration til, hvordan du kan få en god historie i medierne i agurketiden.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Krisekommunikation kræver forberedelse

Wed, 12 Jun 2024 08:02:14 GMT

Vidste du, at du med fordel kan forberede dig på at håndtere en krise, før du står i mediernes søgelys med negativ omtale?

For mange virksomheder og organisationer kan en lille konflikt hurtigt udvikle sig til landsdækkende, kritisk omtale, hvis ikke en potentiel krise håndteres tidligt.

Alle virksomheder frygter mediernes vridemaskine.

Men med forberedelse på de værst tænkelige scenarier er det muligt at komme helskindet igennem en kritisk mediebehandling og bevare troværdigheden.

I krisekommunikation er det afgørende at:

Etablere et kriseteam – Identificer, hvem der skal involveres, så I er klar til at reagere hurtigt.
Centralisere kommunikationen – Udpeg én person til at udtale sig til pressen for at sikre ensartede budskaber.

Få flere råd i nyhedsbrevet "Er du klar, når krisen rammer?"

Læs juni-udgaven af nyhedsbrevet , hvor vi introducerer fordelene ved det retoriske kompas og giver gode råd til at udvikle en effektiv kommunikationsstrategi.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Kommunikerer du også om revolutionerende og historiske begivenheder i hverdagen?

Wed, 15 May 2024 13:52:05 GMT

Medierne har i de senere år fået flere af de såkaldt ”historiske” historier. Ja, i vores daglige kommunikation fristes vi ofte til at gøre udsagn mere bemærkelsesværdige ved brug af lignende ord som ”revolutionerende” og ”banebrydende” om dagligdags begivenheder.

Ifølge Kristeligt Dagblad viser en søgning i Infomedia blandt trykte og digitale artikler fra danske medier, at brugen af ordet ”historisk” er steget med 43 procent, når man sammenligner forekomsten i 2013 med 2023.

Går man tilbage til 2003 er brugen af ordet i 2023 steget med hele 714 procent.

”Utrolig mange ting bliver blæst op til at være så betydningsfulde, at de påvirker historiens gang. Tendensen har at gøre med, at medier og budskaber i dag vælter ind ad vores øjne og ører. Dem, der skriver budskaberne, bliver simpelthen drevet til at blæse dem op,” siger Christian Kock, der er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet til avisen.

”Men det er ikke hele forklaringen, for det får også den effekt, at hvis noget ikke bliver beskrevet som historisk, så glider det fuldstændig ind i tapetet,” siger Christian Kock.

”Hvis alt bliver blæst op til at være historisk, er det ”noget skidt” for den offentlige kommunikation”, siger han.

Begrænsning
"Min anbefaling er – naturligvis – at begrænse brugen af de populære ord, der i langt de fleste tilfælde svækker et udsagns troværdighed. Når ord som ”historisk”, ”ikonisk”, ”fantastisk”, ”episk” og ”legendarisk” indgår i beskrivelsen af en konkret begivenhed eller ting, risikerer vi at oppuste betydningen unødigt," siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen.

Han tilføjer, "at det kan føre til, at mindre betydningsfulde begivenheder får en aura af vægt og vigtighed, de ikke fortjener, hvilket i sidste ende kan udvande vores kommunikation og gøre det sværere at skelne mellem, hvad der virkelig er bemærkelsesværdigt, og hvad der blot er hverdagsnyheder klædt i flotte ord."

I nyhedsbrevet for maj kan du også læse en artikel om fordelene ved at bruge en ekstern kommunikationsrådgiver til konkrete opgaver, ligesom du får 10 råd om, hvordan du får mere ud at være gæst ved receptioner. Endelig er ideer til, hvordan man udvikler bedre prompts i ChatGPT.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Syv tips der får din pressemeddelelse til at overleve på redaktionerne

Mon, 15 Apr 2024 07:57:38 GMT

I en verden, hvor nyheds- og fagredaktioner bombarderes med utallige historier hver dag, er det afgørende, at din pressemeddelelse fanger journalisternes opmærksomhed.

Det handler om meget mere end blot at sende information ud. Det handler om at vække interesse, skabe forbindelser og fortælle en historie, der er umulig at ignorere.

Derfor kan kunsten at formidle en besked være lige så afgørende som selve indholdet. I artiklen dykker vi ned i, hvad der skaber en effektiv pressemeddelelse, og hvordan man undgår de fælder, der kan få journalisterne til at slette den, før de overhovedet har læst teksten igennem.

Syv tips

1)
Fang journalistens øje: Gør dit emnefelt uimodståeligt
Glem det kedelige ”Pressemeddelelse” i emnefeltet. Dit første indtryk tæller, så brug emnefeltet kreativt til at fange opmærksomheden. En god overskrift vækker nysgerrighed og lover værdi, så den er nødt til at blive læst.

Journalisten bruger få sekunder til at vurdere om din pressemeddelelse skal læses eller slettes. En intetsigende overskrift er næsten en sikker vej til at havne i den virtuelle papirkurv.

2)
Kommunikér klart og lad være med at overdrive
Undgå at pakke dit budskab ind i for mange superlativer som ”sensationelt” og ”magisk”. Det virker mod hensigten. Undgå klicheerne.

Vær autentisk og præcis – lad de faktiske styrker ved dit budskab tale for sig selv. ”Show it, don’t tell it,” som journalisterne siger.

3)
Skær Ind til Benet
Lad være med at drukne dit budskab i en masse overflødige detaljer. En god pressemeddelelse er kortfattet, præcis og klar.

Skriv det vigtigste først.

4)
Et foto siger mere end 1000 ord
Undervurder ikke værdien af et godt foto. Et foto kan ofte være billetten til mediernes opmærksomhed. Sørg for at inkludere et højkvalitetsfoto, der komplementerer din historie, og angiv fotografens navn.

Et stærkt foto kan være det, der får din historie igennem.

5)
Tilbyd let adgang til kilder
Gør det let for journalister at dykke dybere ned i din historie ved direkte at levere alt nødvendigt kildemateriale.

Undlad at sende links, der kræver login, eller vedhæftninger, de ikke kan åbne. Enkel adgang til data og undersøgelser styrker din troværdighed og journalisters evne til at fortælle din historie.

6)
Skriv en klar og letforståelig tekst
Det er din opgave at gøre en kompliceret historie forståelig og tilgængelig.

Komplekse sætninger og fagtermer kan hurtigt gøre din tekst utilgængelig. Skriv om, hvis din tekst er blevet en tæt jungle af ord og uforståelighed. Enkelhed regerer - klare, letforståelige budskaber fanger og fastholder opmærksomheden.

7)
Vær sikker på at din talsperson er til at få fat i.
En pressemeddelelse er kun så god som adgangen til dine kilder. Sørg for at din talsperson er tilgængelig og forberedt på at tage imod spørgsmål.

En kilde, der undgår pressen, er mere skadelig end hjælpsom.

I nyhedsbrevet for april kan du også læse en artikel om, at virksomhedskommunikation i fremtiden vil kræve tilpasning, hurtig respons og dybdegående analyse. Tjek også artiklen om design af nyhedsbreve og få hemmelighederne bag Steve Jobs fede taler.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs også Dit Ringsteds omtale af ovenstående artikel.

Den gode tale begynder med den gode forberedelse

Wed, 20 Mar 2024 11:33:31 GMT

Erhvervsledere skal ofte sige nogle velvalgte ord over for en forsamling. Nogle bedre til det end andre. Men betegnende er det, at jo bedre man har forberedt, hvad man skal sige, desto bedre bliver talen.

En tale er ikke blot en række ord, der bliver sagt højt; det er en mulighed for at skabe forbindelse, påvirke og inspirere tilhørerne. Uanset om det er en formel præsentation, en festtale, eller en inspirerende samtale, er forberedelsen nøglen til succes.

Statministre har i mange år haft faste taleskrive tilknyttet ministeriet. Én af dem har været Anita Furu, der har skrevet taler for fire statsministre.

Hun har netop udgivet bogen "Flygtige ord", hvor hun giver sine erfaringer og råd videre.

Som hun siger i et interview til Kristeligt Dagblad: "En god tale må gerne være både varm, vittig og klog, men den skal først og fremmest være til at forstå. Som taleskriver ser jeg det derfor som min opgave at skabe klarhed ud af sommetider komplicerede forhold. Derfor bruger jeg korte sætninger og dagligdags ord. Og jeg kommer kun med referencer, hvis de er så kendte, at de kan samle folk. Det er ikke nogen tilfældighed, at både Anker og Løkke har brugt ”Matador” i en nytårstale.”

Her er taleskriverens råd til en god tale
1. Brug tilhørernes tid på en måde, så de føler, at den ikke er spildt.
2. Fastlæg talens formål – hvad vil du opnå?
3. Find ud af, hvad du vil – og sig det.
4. Tænk ikke kun på, hvad du siger, men også på, hvad publikum hører.
5. Hav en klar struktur – ros og vid i starten, byg logisk op, og slut højt.
6. Fortæl historier og giv tid til at folde dem ud.
7. Research – hele tiden.
8. At skrive en tale er et samarbejde – lyt til kloge mennesker.
9. Brug et enkelt, konkret og levende sprog.
10. Læs talen højt for dig selv – hvis du keder dig, så skriv om eller tag ud.
11. Skær 20 procent fra i sidste redigering.
12. Husk, at mange fantastiske taler bryder med ovenstående principper – undtagen det første.

I nyhedsbrevet for marts du også få indblik i, hvad danske kommunikationskonsulenter vurderer er den største mediemæssige udfordring i 2024. Du får ligeledes en vejledning i hvilke fyldord, du med fordel bør undgå i dine tekster.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

A dded Value hjælper med at forberede og holde den gode tale. Tjek hvordan kommunikationsrådgiver Christian Pedersen vurderer arbejdsprocessen med at få frem til at levere en tale, folk sætter pris på at lytte til.

Få dit budskab ud med den gode historie

Fri, 16 Feb 2024 14:32:53 GMT

Jeg har netop holdt et indlæg for netværket for soloselvstændige på Den Kreative Matrikel i Ringsted. Et netværk jeg selv er medlem af.

Jeg fortalte bl. a., hvad der definerer en god historie for en virksomhed, og - ikke mindst - hvordan man skriver den, så den er værd at læse.

En god tekst er kendetegnet ved, at den er relevant, korrekt og forståelig, så den vækker læsernes interesse.

Det er en tekst er skrevet i et sprog, der effektivt overfører informationer fra dig, der skriver, til modtageren.

Jeg anbefaler, at man gøre sig følgende overvejelser, når man skriver sin tekst:

1) Formulér et klart budskab
Hvad er formålet er med din tekst, og hvem er modtageren? Hvad vil du have læseren til at gøre, når han eller hun har læst teksten?

2) Skriv det vigtigste først
Det er nødvendigt, at du skriver det vigtigste budskab først, så læseren ved, hvad der kan forventes, når vedkommende læser videre. Derfor kan det være en god idé, at du skriver din indledning til sidst.

3) Skriv direkte til læseren
Når du skriver direkte til modtageren, får du hende eller ham med i teksten. Derfor er det en god idé at inkludere sin læser. Hjælp læseren med at få løst sit problem.

4) Skær ind til benet
Du bør altid skære unødvendige ord fra. Vi har travlt, så gør din tekst så kort som muligt.

5) Undgå fagudtryk
Forstår dine kunder, hvad du siger? I mange brancher er der ord og udtryk, det ikke nytter at nævne for udefrakommende. Fjern dem.

6) Læs dine tekster igennem en ekstra gang
Sproglige fejl ødelægger din tekst og får dig til at fremstå uprofessionel.

Historier skaber klarhed
Vi skal fortælle vores virksomheds gode historier. Historier skaber bedre kommunikation, stærkere relationer og mere forståelse mellem mennesker.

En god historie er en måde at formidle information eller erfaring på ved hjælp af billeder, lyde, ord og handling. Gennem en god fortælling kan vi udtrykke vores budskab med større klarhed. Her kan modtageren lettere identificere sig med de oplevelser, som historierne og budskabet præsenterer.

Dit budskab kan derfor bedre vække interesse og en følelse hos modtageren. Gode historier kan samtidig skabe en adfærdsændring hos nye kunder.

I nyhedsbrevet for februar deler jeg også mine erfaringer med at integrere kunstig intelligens (AI) i mit daglige arbejde, herunder ChatGPT til tekstgenerering og DALL·E samt Midjourney til at skabe billeder. Desuden kan du læse om, hvad der bliver trends på sociale medier i 2024, og endelig giver jeg nogle råd om, hvilke fotos du skal vælge for at give din pressemeddelelse gennemslagskraft.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs mere om Netværk for soloselvstændige i Ringsted Kommune .

Spred dine holdninger i et debatindlæg

Fri, 19 Jan 2024 14:35:18 GMT

Jeg anbefaler desuden, at du følger avisens retningslinjer for indsendelse af debatindlæg, inklusive længdebegrænsninger og stilkrav.

I nyhedsbrevet for januar får du en skabelon til, hvordan du udarbejder et debatindlæg. Du får også opskriften på din næste sociale mediestrategi, ligesom du kan læse om, hvorfor der er færre stavefejl i aviserne i dag i forhold til tidligere. Endelig afsløreres det, hvilken virksomhed, der var bedst til presse i 2023.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs også hvad Byportalerne skriver om januars nyhedsbrev .

Få mere ud af dine prompts i ChatGPT

Wed, 13 Dec 2023 11:44:18 GMT

Når du arbejder med ChatGPT, kan du opnå bedre resultater ved at optimere dine prompts, der er de kommandoer, man skriver til en AI som ChatGPT.

En prompt er i bund og grund en opfordring til handling. Forestil dig en venlig assistent, der venter på, at du fortæller den, hvad den skal gøre.

I hverdagen møder du prompts hele tiden: Det kan være et spørgsmål, der beder om et svar, eller en skærm, der beder dig om at klikke et sted. De er vejen, hvorpå vi fortæller vores computere, telefoner og endda smarte hjemmeenheder, hvad de næste gang skal gøre.

Den gode prompt består af seks komponenter:

Opgave: Dette er målet med prompten. Start altid opgavesætningen med en handling som "generer", "giv", "skriv", "analyser", osv.
Kontekst: Giv relevant baggrundsinformation. Spørg fx hvad er brugerens baggrund? Hvordan ser succes ud? Hvilket miljø er de?
Eksempler: Inkluder specifikke eksempler eller rammer, som AI kan referere til for at forbedre kvaliteten af outputtet.
Persona: Hvem vil du have ChatGPT til at være? Tænk på en ekspert eller kendt person, der vil være bedst egnet til at løse opgaven.
Format: Beskriv hvordan du vil have svaret til at se ud. Ønsker du en liste, et afsnit, en e-mail osv.?
Tone: Vælg en specifik tone for svaret, som formel, venlig, entusiastisk, pessimistisk, osv.

Rækkefølgen på disse komponenter gør en forskel. Opgaven er vigtigst og bør stå først. Ovenstående liste er skrevet i prioriteret rækkefølge.

Øvelse gør mester og mulighederne for at anvendte AI i dagligdagen er imponerende.

Tjek hele nyhedsbrevet for december, hvor du også hvor du også kan læse om, hvordan AI kommer til at ændre vores computere. Læs også en artikel om vores nyhedsforbrug i 2023 og få ideer til din næste pressepitch.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Derfor skal du stadig sende pressemeddelelser ud

Tue, 07 Nov 2023 08:55:33 GMT

Medierne bruger i stigende grad pressemeddelelser. Det viser en undersøgelse som nyhedsbureauet Ritzau har gennemført.

Bureauet har undersøgt, hvor ofte ordet "pressemeddelelse" indgår i teksten i alle publicerede artikler i Danmark fra 2018 til 2022. Der er sandsynligvis flere, da man sagtens kan citere en pressemeddelelse uden nødvendigvis at nævne ordet "pressemeddelelse".

Undersøgelsen viser ligeledes en stigning fra 2018 til 2022. Forskellen mellem 2018 og 2022 varierer mellem 4 % og 34 %, afhængig af medietype. I 2020 var mediernes interesse for pressemeddelelser på sit højeste. Det var samtidig starten på covid-19-pandemien, hvor man noterede en høj opmærksomhed på pressemeddelelser, der omhandlede covid.

Tidligere har Ritzau gennemført en lignende undersøgelse fra 2014 til 2019. Her steg forbruget af pressemeddelelser fra indeks 0 i 2014 til mellem 41 % og 93 % i 2019, afhængig af medietypen, og denne stigning var konstant år for år.

Pressemeddelelsens seks bud
Når du udarbejder en pressemeddelelse, så brug denne tjekliste:

Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab
Indled med resumé – der giver overblik
Skriv det vigtigste – for læserne – først
Uddyb historien i to til tre korte selvstændige afsnit
Et citat med angivelse af navn og titel på den der udtaler sig
Kontaktdata og evt. link til mere information

... eller du kan ringe 61 33 69 65, hvis du har brug for hjælp til din næste presseindsats.

Tjek hele nyhedsbrevet for november, hvor du også får tips til at udvikle dine gode historier på LinkedIn og info om, hvordan Ringssted Håndværker - og Industriforening har udviklet en ny strategiplan med hjælp fra Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Se omtale på Byportalerne .

Tre tips til at øge synligheden

Wed, 11 Oct 2023 07:40:00 GMT

I dag er det mere end nogenside afgørende for virksomheder og organisationer at skille sig ud og træde frem i rampelyset. Én måde at trænge igennem på er ved at øge synligheden på sociale medier og i pressen.

Her tre ting du skal være opmærksom på:

1) Styrk brand og omdømme
Når din virksomhed er aktiv på sociale medier og i pressen, har du mulighed for at opbygge et stærkere brand og omdømme. Gennem regelmæssig kommunikation kan du dele din virksomheds historie, værdier og præstationer. Det skaber tillid og giver potentielle kunder og samarbejdspartnere en bedre forståelse af, hvem I er, og hvad I står for.

2) Øg kundebasen og salget
Sociale medier er en guldgrube af potentielle kunder. Ved at være til stede på platforme som Facebook, LinkedIn og Instagram, kan du nå ud til en bredere målgruppe og engagere med eksisterende og potentielle kunder. Ved at dele relevant indhold og markedsføre jeres produkter eller tjenester, kan du stimulere efterspørgslen og øge salget.

3) Få indsigt og feedback
At være synlig på sociale medier giver dig mulighed for at indsamle værdifuld indsigt og feedback fra jeres kunder. Du kan monitorere kommentarer, anmeldelser og reaktioner på dine opslag og artikler. Dette giver dig en unik mulighed for at forstå, hvad jeres kunder ønsker, og du kan tilpasse jeres forretningsstrategi i overensstemmelse hermed.

Tjek hele nyhedsbrevet for oktober, hvor du får tre konkrete bud på, hvordan øger din virksomheds synlighed, får overblik over de opgaver kommunikationskonsulenter kan hjælpe dig med og mulighed for at opleve Claus Meyer hylde det gode brød for publikum på Roskilde Festival.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvorfor rammer en 39 år gammel nyhed forsiden i 2023?

Mon, 18 Sep 2023 10:42:08 GMT

Normalt er nyheder i pressen aktuelle, sensationelle og konfliktfyldte. Men det var ingenlunde situationen, da Dagbladet i Ringsted mandag den 14. august bragte nyheden om en 39 år gammel nyhed for forsiden af avisen: ”Ringsted-pilot reddede 121 menneskeliv i sidste sekund”.

På en eller anden vis var de journalistiske nyhedskriterier sat ud af spil – eller også var de domineret af nyhedskriteriet, nærhed. Historien på avisens forside handlede nemlig om 78-årige Evald Bank, der er Ringsted-borger og i august kunne fejre sit 60-års jubilæum som aktiv pilot.

De journalistiske nyhedskriterier er de retningslinjer, som journalister og redaktører anvender for at vurdere, hvilke historier der fortjener at blive dækket og offentliggjort.

Udover forsiden bragte avisen to fulde sider (side 2 og 3) om Evalds liv og passion for at flyve. Læs artiklen her - det er en virkelig god historie.

En historie der udviklede sig
Jeg hjalp Evald med at få historien på i Dagbladet og kunne naturligvis ikke på forhånd garantere den eksponering, som han fik. I min pitch til redaktionen slog jeg på, at Evald var fra Ringsted, at han havde 60-års-jubilæum som aktiv pilot, at han var en god fortæller og – ikke mindst – at han gav en flyvetur i sit Cessna 182 med mulighed for at redaktionen kunne tage gode fotos. Jeg slog dermed på de to journalistiske kriterier, nærhed (lokal vinkel) og aktualiteten, jubilæet. Jeg nævnte intet om, at Evald for mange år siden forhindrede et flystyrt og mange menneskers død.

Jeg skrev til redaktionen og nåede ikke at følge op med en opringning, før jeg havde Evald i røret, der fortalte, at han senere på ugen fik besøg i sin hangar på Ringsted flyveplads af en journalist og en fotograf fra Dagbladet.

I 1984 ville historien om redning af 121 mennesker have levet op til kriterier, som sensation, identifikation, nærhed og aktualitet. I 2023 blev nyheden gentaget, endda med henvisning til det Ritzau-telegram, der dengang blev sendt ud.

Alt i alt en overraskende vinkel på en god jubilæumshistorie. Og Evald, ja han var meget tilfreds med omtalen - og flyver videre.

Tjek hele september -nyhedsbrevet , hvor du kan læse mere om nyhedskriterier, og hvorfor vores digitale liv har forandret sig.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Kommunikationsplan: Sådan undgår du at fægte i blinde

Fri, 11 Aug 2023 13:15:01 GMT

God kommunikation drejer sig om at skabe oplysning, forståelse og invitere til dialog.

Det kræver en plan for, hvordan og hvornår man vil kommunikere med de målgrupper, man ønsker at påvirke og få i tale.

Her får du tre råd til at udarbejde en plan, som er realistisk og let at følge op på, så I når de mål, I har besluttet jer for.

1: Få sat ord på de langsigtede mål
Før I går i gang med at udarbejde den årlige plan med indsatser måned for måned, er det en god idé at fokusere på de overordnede mål for kommunikationen.

Hvilken kommunikationsprofil ønsker I for jeres virksomhed på lang sigt? Hvordan skal man omtale jeres virksomhed, og hvilke historier skal forbindes med den?

Dernæst skal I fokusere på, hvad der i de kommende 2-3 år skal tages af konkrete initiativer for at lykkes med jeres kommunikationsindsats.

2: Få styr på målgrupper, budskaber og kanaler
Når I har styr på jeres langsigtede mål, skal I kigge på, hvem I helt konkret ønsker at kommunikere med og påvirke gennem jeres kommunikation. Altså, virksomhedens målgrupper.

Jeg anbefaler, I begrænser jer til tre målgrupper for overskuelighedens skyld. For den eksterne kommunikationsplan vil det typisk være: Kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

Få styr på, hvad jeres målgrupper har behov for at vide. Hvilke budskaber skal I formidle til dem? Og find ud af, hvilken kanal, der er bedst til at påvirke dem. Det kan være presseomtale og omtale på jeres website, sociale medier eller måske et nyhedsbrev.

3: Udarbejd en årsplan med indsatser hver måned
Selve planen bør være overskuelig og ideelt set kunne være på et A4-ark.

Lav et skema med 12 måneder, så man hver måned kan notere, hvilke målgrupper der skal påvirkes med konkrete budskaber i hvilke kanaler. Notér også hvem der er ansvarlig for den enkelte indsats.

Herefter tager I planen frem hver måned og sikrer, at den planlagte indsats gennemføres.

Tjek hele august-nyhedsbrevet , hvor du også kan læse om fotos, der er genereret med AI (kunstig intelligent), hvordan du skriver mere præcist, og du får fem gode råd om, hvordan du får mere ud af din kommunikationsindsats.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan sikrer du din virksomhed god presseomtale?

Wed, 21 Jun 2023 13:51:10 GMT

En god profil i pressen sikres grundlæggende ved at have relevante, klare budskaber i den løbende kontakt med forskellige journalister. Tid er den knappeste ressource, også for journalister, så før man ringer, skal man have skåret sin sag skarpt til.

Det gør det nemmere for journalisten at vurdere, om det er noget, man vil bruge tid på at gå videre med.

Analysebureauet Aalund har målt, hvordan en række organisationer i Danmark klarer deres PR-arbejde.

De måler det i fire dimensioner:
1)
som aktiv presseindsats. Altså, hvor opsøgende og aktiv organisationerne er i deres pressearbejde.

2)
som et udtryk for den generelle presseservice.

3)
de måler bredt på organisationens image.

4)
og hvordan topledelsen er tilgængelig, troværdig og støtter op om organisationens pressearbejde.

Tjek sommerens nyhedsbrev , hvor du også kan læse om, hvilke organisationer, der er bedst til pressekontakt, har det bedste image og er bedst til at bringe topchefen i spil i medierne. Du får også ideer til, hvordan du pressemæssigt kan udnytte sommerens agurketid. Endelig giver nyhedsbrevet en række SoMe-tips i sommervarmen.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Spammer du dine potentielle kunder?

Thu, 11 May 2023 12:40:29 GMT

Som bekendt kræver markedsføring pr. e-mail samtykke fra modtageren. Så selv om det synes oplagt at sende e-mails til potentielle kunder, hvor du fortæller om alt det gode, du kan hjælpe vedkommende med, er det altså ikke lovligt.

Ikke alle modtagere vil tage en uanmodet henvendelse postivt op, og du risikerer, at en ophidset modtager anmelder dig for spam.

Den lovlige e-mail
Men faktisk er det lovligt at markedsføre sine egne tilsvarende produkter elektronisk over for en kunde, som i forbindelse med et tidligere køb har givet sin elektroniske adresse til virksomheden. Denne markedsføring af tilsvarende produkter kan ske lovligt, helt uden forudgående samtykke fra kunden.

Kunden skal dog have ret til let og gebyrfrit at frabede sig sådanne henvendelser.

Rammerne for markedsføring
Som juristerne siger, er det altid en konkret vurdering, om man holder sig inden for rammerne af lovlig markedsføring.

Der skal være tale om tilsvarende produkter eller ydelser, som virksomheden selv forhandler. Produkterne eller ydelserne behøver ikke at være identiske, men skal være inden for samme kategori som det, kunden tidligere købt.

Har kunden fx købt en sofa, må sælgeren gerne markedsføre plejeprodukter til den købte sofa. Har kunden omvendt kun købt plejemidler til en sofa, må sælgeren ikke markedsføre sofaer over for kunden, da en sofa ifølge Forbrugerombudsmanden ikke er et tilsvarende produkt til et sofaplejemiddel.

Servicemeddelelser
Ikke alt kræver samtykke fra modtageren. Du må nemlig gerne sende en servicemeddelelse til kunder eller andre.

Har din virksomhed fået ny adresse eller nyt telefonnummer, må du gerne sende denne information elektronisk uden forudgående samtykke fra modtageren, så længe beskeden alene handler om den konkrete information og ikke samtidig indeholder nogen form for markedsføring af produkter eller ydelser, eller på anden måde en branding af virksomheden.

SMVDanmark har skrevet en glimrende artikel om hvad man må og ikke må, når det gælder elektronisk markedsføring. Se den her .

Tjek majs nyhedsbrev , hvor du også kan læse om, hvad der er trenden inden for årsrapporter. Desuden tre hurtige videoråd om, hvordan du styrker din virksomheds kommunikation og markedsføring og skaber øget synlighed om ydelser og produkter.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Beklage eller undskylde?

Wed, 12 Apr 2023 09:23:10 GMT

I mediemæssig sammenhæng – ja, i de fleste sammenhænge - er det ikke lige meget om, man undskylder eller beklager i forbindelse med, at man har forvoldt skade, krænket nogen, forsømt en pligt el. lign.

Vi oplever ofte vi eksempler på pseudo-undskyldninger. Der kan være udsagn, der skal ligne en undskyldning og give afsenderen de fordele, der kommer af at undskylde. Men men uden at afsenderen tager konsekvenserne af, hvad en undskyldning rent faktisk kræver. Man får dermed mistanke om, at afsenderen er mere interesseret i at få "lukket sagen" og komme videre.

I andre tilfælde er forklaringen på, at fx organisationer, firmaer og politikere beklager snarere end undskylder, da de frygter for konsekvenserne af det ansvar, de påtager sig med undskyldningen. Det kan fx være i form af erstatnings- eller strafferetligt ansvar.

Her håber afsenderne tilsyneladende på, at modtageren (eller i det mindste den brede offentlighed) ikke lægger mærke til, at de benytter beklagelsens kattelem.

Den svækkede undskyldning
Her er fem måder at svække en undskyldning på

At undlade at sige undskyld ("ked af", "ærgerlig over", "beklage")
At være ukonkret om brødens art og omfang ("dét, der skete")
At undlade at nævne, hvem der er ansvarlig for brøden, for eksempel i passivformuleringer ("der blev begået fejl")
At omtale brødens konsekvenser som hypotetiske ("hvis nogen følte sig…")
At fokusere på ofrets reaktion ("hvis nogen følte sig…")

Forskellen
Betydningsmæssigt er er der ikke den store forskel på at beklage og at undskylde.

At beklage kan betyde, at man udtrykker, man er ked af at have gjort noget ubehageligt eller forkert, været til besvær eller lignende.

At undskylde betyder blandt andet at »udtrykke, at man er ked af at have forvoldt skade, krænket nogen, forsømt en pligt eller lignende«.

Den afgørende forskel på de to ord er, at når man undskylder, vedkender man sig ansvaret for den skadevoldende handling ("forvoldt", "krænket", "forsømt").

Undskyldningen kan være med til at reparere relationer, som er blevet ødelagt, da nogle overtrådte sociale eller moralske grænser for, hvordan man behandler andre.

Den undskyldende part gør sig således sårbar og giver tilsvarende modtageren mulighed for at få indflydelse på relationens fremtid.

Anbefalingen herfra er derfor at man skal mene sin undskyldning, når man udtrykker den. Og man skal samtidig have styr på sin undskyldnings ordlyd, så man agerer troværdigt, hvis man er så uheldig at komme galt af sted.

Tips til en bedre undskyldning
- Sig undskyld
- Vær præcis mht. hvad du har gjort
- Vis, at du forstår, hvorfor det var forkert at gøre
- Forklar kun, hvis det er absolut nødvendigt – undlad at bortforklare og gradbøje
- Sig, hvorfor det ikke vil ske igen
- Tilbyd at kompensere på en eller anden måde
- ... og så skader det heller ikke at lytte til ofret.

Tjek aprils nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvad der kendetegner succesfulde teams, og hvad Ringsted Kommune siger om samarbejdet med Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Brug den kanal hvor du selv styrer dine budskaber

Wed, 15 Mar 2023 12:52:35 GMT

Jeg mærker stigende interesse for nyhedsbreve hos flere af mine kunder i denne tid.

Nyheder og informationer kommer og går lynhurtigt på de sociale medier, og ens nyhed kan let drukne i bølgen af andre nyheder.

Her har det elektroniske nyhedsbrev den fordel, at det får lov til at ligge i indbakken, indtil modtageren har tid og overskud til at læse det. Kunderne kan selv vælge, hvornår de vil læse e-mailen i modsætning til nyhedsflowet på de sociale medier.

Det er derfor et nyhedsbrev skal være skarpt og værd at læse. Jeg forsøger fx at sikre, der er en mindst en idé eller kilde til inspiration i hvert af de nyhedsbreve, jeg udsender fra Added Value.

På sociale medier overvåger vi samtaler, hashtags og indgår i en direkte kommunikation med kunderne. I en e-mail er det envejs-kommunikation, hvor kunderne er passive modtagere. Det er derfor vigtigt at levere information på den letteste og mest overskuelige måde.

Anbefalinger

Det er lettere sagt end gjort, så her er et par anbefalinger til dig, der overvejer at udsende et nyhedsbrev:

Hvem er målgruppen for nyhedsbrevet?
Få styr på hvilke budskaber nyhedsbrevet skal formidle.
Udarbejd en udgivelsesplan - hvor tit skal det sendes ud?
Opret en liste med ideer til kommende historier.
Tjek som udgangspunkt et af gratisprogrammerne som fx MailChimp, som dette nyhedsbrev udformes og udsendes i.

Tjek marts' nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du får din historie i landsdækkende medier, og hvad tendensen i budskaber til årets dimittender er.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvem udtaler sig til medierne?

Thu, 16 Feb 2023 11:47:05 GMT

Det er en god idé at have taget stilling til, hvem der udtaler sig til medierne på virksomhedens vegne.

Alt efter virksomhedens størrelse kan en talsmandspolitik bestå at et skema med talspersoner, inkl. deres kontaktinfo og de emner, de må udtale sig om. Dette skema er oplagt at lægge på hjemmesiden.

I en lille virksomhed er det mest naturligt, at man har én der udtaler sig. Det vil typisk være direktøren – eller en stedfortræder, hvis direktøren er fraværende. Har virksomheden en bestyrelse, kan det i nogle tilfælde være en fordel at bringe bestyrelsesformanden på banen.

I større virksomheder kan det være mest hensigtsmæssigt med flere talspersoner, der udtaler sig inden for forskellige områder. Det kan fx være om virksomhedens interne forhold og emner, der berører virksomhedens forhold til omverden. Her er det oplagt at profilere medarbejdere og ledere som eksperter på specifikke områder, der kan være med til at profilere virksomheden og dermed styrke det generelle omdømme.

Troværdighed
Det er afgørende, at alle talspersoner agerer troværdigt, så man sikrer dig, at virksomheden fremstår overbevisende og kompetent.

Her er seks karaktertræk, som kendetegner den troværdige talsperson:

Respekt – vi respekterer mennesker, der respekterer andre - her i forbindelse med interviewsituationen.
Ro – ro og følelsesmæssig kontrol signalerer, der er styr på situationen.
Elegance – når man formår at fremstille komplicerede sager enkelt og kraftfuldt, fremstår man kompetent og med overblik.
Agilitet – når man kan omstille sig hurtigt ved fx at kunne besvare uventede spørgsmål overbevisende i tråd med det overordnede budskab, fremstår man overbevisende.
Forberedt – det gælder om at være godt forberedt på enhver rolle som talsperson. Der skal være styr på det emne, man taler om.
Ærlighed – fortæl altid sandheden.

Træning, træning, træning
Det er naturligt, at man, før man træder ud foran journalister, har trænet sine budskaber, så man kort og klart er i stand til at formidle virksomhedens hovedbudskaber og grundfortælling – og er klar til at svare på kritiske spørgsmål. Her kan det være en god idé at træne spørgsmål og svar foran et kamera.

Tjek februars nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du undgår klassiske sprogfejl og en karakteristik af den professionelle forhandler.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

ChatGPT: Ny fascinerende teknologi med spændende perspektiver

Wed, 25 Jan 2023 14:38:18 GMT

ChatGPT er en ny og avanceret kunstig intelligens, som man kan skrive til på sin telefon eller computer - og så skriver den det, man beder den om.

Kort fortalt er ChatGPT en algoritme, som tager udgangspunkt i store og komplekse mængder data, den er blevet fodret med.

Man kan stille robotten konkrete spørgsmål, føre en samtale med den eller bede den skrive en tekst.

Det kan være en analyse af ét lands forhold til et andet. Eller den kan skrive et portræt af en kendt personlighed.

Du kan endda bede den skrive i en bestemt tone, sarkastisk, humoristisk eller akademisk.

ChatGPT er udviklet af virksomheden OpenAI, som blandt andre Elon Musk, der står bag Tesla og SpaceX, var med til at stifte.

Jobs forandres
Fascinerende, men også skræmmende. Jeg kan se, at mit kommunikationsjob gradvist kan overtages af en Chatbot. Og det samme gælder for mange andre typer job, som i de kommende år kommer til at forandre sig pga. denne teknologi.

Det er samtidig bekymrende, at ChatGPT vil gøre det let for elever og studerende at plagiere og få værktøjet til at skrive deres opgaver.

Artikel om PR-branchen
Men fascinerende er det, når jeg beder Chatbot skrive en artikel om den danske PR-branche - og så kommer dette skriv:

PR-branchen i Danmark er en vital del af erhvervslivet, der hjælper virksomheder med at opbygge og vedligeholde deres omdømme, samt at kommunikere deres budskab til offentligheden.

PR-professionelle arbejder med at skabe positiv omtale og opmærksomhed omkring deres klienters produkter, tjenester og brand. Dette kan omfatte at organisere pressekonferencer, skrive pressemeddelelser, oprette og vedligeholde sociale mediekonti og udvikle og gennemføre kampagner.

Den danske PR-branche har set en stigning i efterspørgslen efter digitale og sociale medier tjenester i løbet af de sidste par år. Dette skyldes, at flere og flere mennesker bruger internettet og sociale medier til at finde information om virksomheder og deres produkter, hvilket har ført til en ændring i, hvordan virksomheder kommunikerer deres budskaber til offentligheden.

Det er vigtigt for PR-agenter at holde sig opdateret med den nyeste teknologi og tendenser inden for digital kommunikation, så de kan give deres klienter den bedste rådgivning og service.

Der er også en øget fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) og bæredygtighed i branchen, da flere virksomheder ønsker at kommunikere deres engagement i disse emner til offentligheden.

Generelt er PR-branchen i Danmark konkurrencedygtig, med flere store internationale PR-firmaer samt mange mindre, specialiserede bureauer. For at lykkes i branchen er det vigtigt at have et godt kendskab til branchen, samt evnen til at skrive godt, kommunikere effektivt og tænke kreativt.

PR-branchen i Danmark fortsætter med at være en vigtig del af erhvervslivet, og med den stigende betydning af digitale og sociale medier, er der et stort potentiale for vækst og udvikling i branchen fremover.

Tjek selv hjemmesiden https://openai.com/api/ og stil dine egne spørgsmål. Du skal logge på for at få adgang til at tale med robotten.

Tjek januars nyhedsbrev, hvor du også kan få gode råd til at få dine budskaber udover rampen, når du holder tale.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Overskriften skal vække interesse

Mon, 19 Dec 2022 10:33:15 GMT

Hvor lang – eller hvor kort – bør overskriften i en pressemeddelelse egentlig være?

Tja, det korte svar er, at det er der ikke nogen regler for. Til gengæld er der nogle hensyn, som er gode at kende til.

Gør den derfor kort og præcis.

Den gennemsnitlige længde på overskriften i en pressemeddelelse udsendt gennem nyhedsbureauet Ritzau er på 56 tegn.

Det er betydeligt længere end overskriften på denne artikel, der er på 30 tegn.

Risiko
Overskriften – eller rubrikken, som den også kaldes i fagsproget – er det første, som modtageren ser, når pressemeddelelsen lander i indbakken. Er overskriften kort og præcis, vil den være lettere at opfatte og opfange hurtigt for modtageren frem for en længere overskrift.

Der er en risiko for, at en meget lang overskrift ikke kan læses til ende, hvis modtageren har en e-mailopsætning på computeren, tabletten eller telefonen, der gør, at der kun er begrænset plads til overskriften i emnefeltet i e-mailoversigten.

Pressemeddelelser, der gøres tilgængelige i virksomhedens eller organisationens presserum, vil typisk blive indekseret af Googles søgemaskiner. Det vil sige, at de bliver synlige i Googles søgeresultater, hvor titlerne også afskæres, hvis de er for lange. Længden varierer en smule, men Google viser typisk et sted mellem 50 og 60 anslag i titlen, og holder du dig inden for 60 anslag, anslås det, at du i 90 % af alle tilfælde vil få vist hele din overskrift.

Dvs. du skal gøre overskriften i pressemeddelelsen så kort – og dækkende for indholdet – som muligt.

En gang imellem kan man støde på afsendere af pressemeddelelser, der benytter overskriften til at skrive, at der er tale om en pressemeddelelse, for eksempel ved at skrive ”Pressemeddelelse: Overskrift”. Det er dog ikke en praksis, der kan anbefales.

Efter du har sendt din pressemeddelelse ud, er det en god idé, at lægge teksten på din virksomheds hjemmeside og sociale medier, så budskaberne når endnu længere ud.

Det viser jeres kunder og andre interessenter, at I er aktive i nyhedsbilledet og dermed relevante og opdaterede på verden omkring jer.

Tjek decembers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om Added Value Publishings første bog, månedens citat mv.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Få dine budskaber ud i pressen

Mon, 21 Nov 2022 11:16:36 GMT

Hvornår er det bedste tidspunkt at sende sin pressemeddelelse til redaktionerne?

Det har nyhedsbureauet Ritzau dykket ned i, og de har registeret, at den travleste time i ugen med udsendelse af flest pressemeddelelser er torsdag morgen mellem klokken 5 og 7, skarpt forfulgt af torsdag formiddag mellem klokken 11 og 12.

To tredjedele af alle pressemeddelelser udsendes om morgenen eller om formiddagen. Det skyldes blandt andet, at mange ønsker, at deres pressemeddelelser skal ligge klar til mediernes redaktionsmøder om formiddagen.

På alle hverdage starter det store ryk med udsendelse af pressemeddelelser fra klokken 5 om morgenen. Efter klokken 16 ligger det til gengæld meget stille med udsendelserne.

Af dem, der udsender pressemeddelelser i weekenden, vælger flest at udsende lørdag i tidsrummet mellem klokken 4 og 7. I weekenden, efter frokost, udsendes der nærmest ingen pressemeddelelser.

Hvornår skal man udsende?
Ritzau anbefaler, at hvis pressemeddelelsen omhandler et dagsaktuelt emne, bør den sendes afsted til redaktionerne så hurtigt som muligt, uanset ugedag og tidspunkt på dagen.

Mange redaktioner og medier starter med morgenudsendelser tidligt, så der er livlig aktivitet på nyhedsredaktionerne fra tidlig morgen.

Hvis pressemeddelelsen derimod ikke omhandler en aktuel sag, kan det måske godt betale sig at sende den til medierne udenfor de spidsbelastede tidspunkter.

I praksis vil tidspunktet for udsendelsen dog næppe ngøre nogen forskel for, om pressemeddelelsen slipper igennem til mediernes redaktører. Om de så bliver prioriteret, er en anden sag.

I løbet af året fordeler udsendelserne af pressemeddelser sig, som vist nedenfor.

Lidt over halvdelen af alle årets pressemeddelelser udsendes i marts, april, maj, september, oktober og november.

Til sammenligning udsendes kun knap 12 procent af alle pressemeddelelser i februar og juli måned, som er præget af hhv. vinter- og sommerferie.

Tjek novembers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om pressemeddelelsens ABC, og hvordan du opnår to timers gratis rådgivning.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Og hvad laver du så?

Wed, 19 Oct 2022 10:13:57 GMT

Sådan får I styr på virksomhedens kernefortælling – og får medarbejderne til at dele den.

Vi kender det alle sammen, når vi bliver bænket ved middagsselskabet og som noget af det første stiller sin borddame/-herre det obligatoriske spørgsmål: ”Og hvad laver du så?”

Herefter tager man så en dyb indånding, for det er ikke nødvendigvis en kort og overskuelig forklaring, der følger. Faktisk kan vi under den efterfølgende samtale nå ud ad mange tangenter, og måske kommer beskrivelsen af arbejdspladsen til at virke ganske diffus.

Det er ikke nødvendigvis din sidepersons skyld. Det kan sagtens være, at den arbejdsplads han/hun repræsenterer ikke har styr på sin kernefortælling – og i hvert fald ikke har delt den med sine medarbejdere, der derfor er overladt til deres egne frie fortolkning af arbejdspladsen.

Derfor er en god idé, at man som ledelse får styr på sin virksomheds kernefortælling og løbende deler den med sine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Kort fortalt er kernefortællingen en tekst, der udgør summen af organisationens historie, kultur og viden. Det er virksomhedens fortælling, der sikrer, at der er bund og troværdighed i kommunikationen.

Kernefortællingen tager udgangspunkt i, hvorfor I er sat i verden, og hvordan netop jeres virksomhed adskiller sig fra konkurrenterne.

På vej mod kernehistorien
Med en kernefortælling kan I skabe konsistens i jeres kommunikation på tværs af kanaler og formater. Kernefortællingen fungerer som fundamentet i kommunikationen og sikrer, at I taler med én stemme: Både til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Hvordan griber man processen an?
Det første, man skal gøre, er at samle dem, der lægger virksomhedens overordnede strategi. Find jeres mission, vision og værdier og sæt ord på, hvorfor I er sat i verden, hvorfor kunderne skal vælge jer, og hvordan I kommunikerer internt og eksternt.

Herefter taler man med medarbejderne og hører deres version. Spørg gerne om, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, hvad der er det bedste ved arbejdspladsen, hvilke traditioner man har, og hvad der motiverer i dagligdagen.

Kunderne skal også spørges. Spørg dem, hvorfor de handler hos jer, hvad der kendetegner produkterne, og hvad virksomheden er god til.

To versioner
Næste trin i processen er at omformulere den viden og alle de historier, der er indsamlet, til en fortælling, der giver mening for omverdenen.

Mange vælger af skrive både en kort og en lang version af kernefortællingen. Den korte version er essensen af fortællingen om virksomheden: Fortid, nutid og fremtid.

Den lange version folder fortællingen ud om den idé og værdi, som virksomheden er bygget op omkring. Dennne version kan med fordel skrives som færdigformulerede budskaber målrettet virksomhedens målgrupper.

Test fortællingen
Når kernefortællingen ligger klar, er det vigtigt, at teste den i organisationen. Prøv den af på forskellige grupperinger, både interne og eksterne interessenter. Sørg derefter for, at den godkendes så højt i organisationen som muligt. Det sikrer kernefortællingen legitimitet og pondus til det forestående arbejde.

For det sidste skridt er det sværeste: At få kernefortællingen ud og leve. At få brugt den, huske at have den i baghovedet når tiden går, og nye tiltag skal sættes i værk.

Når kernefortællingen produceres, er det i øvrigt en fordel, hvis foto, grafik og video kan indramme virksomhedens visuelle fortælling.

Og selvfølgelig er det oplagt at folde kernefortællingen ud på sociale medier.

Tjek oktobers nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan du bruger hasttags # på sociale medier.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvornår skal du poste på sociale medier?

Mon, 12 Sep 2022 08:35:53 GMT

Det kan være lidt af en jungle at finde det rigtige tidspunkt, når man skal lægge en nyhed på sin facebook- eller linkedin-side.

For hvad er det bedste tidspunkt at poste på? - som det hedder på nydansk.

Det er der lidt forskellige meninger, om men jeg har dykket lidt ned i substansen, og det ser ud til at undgår man lørdag og søndag og de sene aftentimer, så kan det ikke gå helt galt.

Ovenstående skema har jeg fundet på hjemmesiden Social Selling, der peger på, at formiddage mandag til torsdag er optimale tidspunkter at få sine budskaber ud på.

På nogle amerikanske hjemmesider er anbefalingerne mere specifikke, og de giver anbefalinger for tidspunkter for de enkelte sociale medier. Tjek fx Search Engine Social som skriver at deres research bygger på erfaringer fra mere end 30.000 kunder.

Men det er naturligvis en god idé at gøre sig sine egne erfaringer mht. hvad der giver ens opslag den største synlighed.

Tjek septembers nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvad en power point til 2,3 mio. kr. skal indeholde, og hvad Dansk Møbeltransports nye kampagne for at tiltrække flere medarbejdere består af.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hold øje med ordenes betydning

Mon, 15 Aug 2022 07:45:19 GMT

Vores sprog udvikler sig fra år til år. Ord der tidligere havde én betydning, kan i dag betyde noget helt andet.

Tag et ord som udmærket : Har man i sine skoletid har prøvet at få en aflevering tilbage, hvori der stod ”Udmærket” og opfattet det som om, at det var okay eller fint nok? Så tænker man som den yngre del af befolkningen. Ordet har nemlig fået en anden betydning, da den ældre generation opfatter det som noget helt uovertruffen og fremragende. Det kan derfor godt kræve lidt uddybelse, hvis man får en sådan bemærkning.

I den politiske verden ser man især, at ordenes betydning løbende ændrer sig. Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi her ofte er udsat for en vis manipulation fra politikere og embedsapparat side, når de skal forsøge at overbevise befolkningen om nye tiltag, der kommer til påvirke samfundet.

Én betydning
Det har den allestednærværende professor Svend Brinkmann gennemskuet, og han har listet en række ord op, som - i følge ham - trods deres forskellighed betyder det samme:

Effektivisering = Nedskæring
Forbedring = Nedskæring
Modernisering = Nedskæring
Omlægning = Nedskæring
Omprioritering = Nedskæring
Optimering = Nedskæring
Reform = Nedskæring
Stramning = Nedskæring
Tilpasning = Nedskæring
Udvikling = Nedskæring
Udflytning = Nedskæring

Derfor, vær obs på ordenes og sammenhæng. Det gælder både i politikersproget og i managementsproget, hvor der oftes siges ét og menes noget andet.

Tjek augusts nyhedsbrev, hvor du også kan læse om, hvordan debatindlæg kan skabe positiv profilering i omverden.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Det gode foto kan bane vej for den gode historie

Wed, 29 Jun 2022 10:54:17 GMT

Ifølge teknologi-mediet Mashable er 80 procent af journalister og bloggere mere tilbøjelige til at dække en nyhed, hvis der sammen med pressemeddelelsen vedhæftes et billede. Det er derfor en god idé at inkludere billeder og fotos i det pressemateriale, der sendes til medier og lægges på nettet.

Fotos og billeder gør, at læserne har mere lyst til at læse tekster. Desuden er informationer med illustrationer lettere at huske end tekster og informationer uden.

Det kan være, at billedet fortæller hele historien, eller måske gør billedet pressemeddelelsen mere personlig. I sidste ende kan fotoet være afgørende for, om din pressemeddelelse bliver anvendt.

Brugt hyppigere
Pressemeddelelser med billeder og video bliver ifølge Mashable delt tre gange hyppigere end pressemeddelelser, der indeholder ren tekst. Modtagerne bruger 30 sekunder mere på en pressemeddelelse, der indeholder billede eller video.

Sender du et billede afsted sammen med din pressemeddelelse, slipper medierne for at bruge penge på billedet, og de sparer tid på at finde et passende billede selv. Har du ikke medsendt et passende billede med pressemeddelelsen, kan du omvendt risikere, at din historie bliver fravalgt af redaktionen.

Derfor sender jeg altid fotos med, når jeg e-mailer pressemeddelelser til redaktionerne.

Tjek majs nyhedsbrev, hvor du også kan læse månedens fede citat, bullshit-sprog på arbejdspladsen og en presseindsats, der gav omtale.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sommertid er agurketid

Wed, 29 Jun 2022 10:33:01 GMT

I sommerens løb er der oplagte muligheder for at få en god historie fra sin virksomhed ud i pressen, da redaktionerne ikke har nær så travlt som på normale hverdage.

I medieverden kalder man denne tid for agurketid. Det er den periode i sommermånederne, hvor fx Folketinget holder ferie og gør det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. Udtrykket agurketid bruges derfor også som generel betegnelse for almindelig sløvhed i nyhedsstrømmen.

Ordet agurketid er en oversættelse af det tyske Sauregurkenzeit (dvs. sur-agurk-tid), som i jargonen blandt Berlins handlende henviste til den tid på højsommeren, når agurkerne modnes, og hvor det er ferie, og derfor er der ikke den store omsætning i forretningerne. I den engelsktalende verden kaldes det silly season. På svensk siger man dödsäsong ligesom på fransk, la saison morte.

Den gode historie
Overvej om du har en historie, der kan profilere din virksomhed positivt i ferietiden. Den kan handle om et nyt produkt eller en ydelse, I har udviklet. Eller det kan været et nyt initiativ, I har taget, og som jeres kunder kommer til at få glæde af. Der er mange muligheder for at få sit budskab ud i de kommende uger.

Tjekliste
Når du udarbejder en pressemeddelelse, så brug denne tjekliste:

Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab

Indled med resumé – der giver overblik

Skriv det vigtigste – for læserne – først

Uddyb historien i to til tre korte selvstændige afsnit

Et citat med angivelse af navn og titel på den der udtaler sig

Kontaktdata og evt. link til mere information

Vedhæft et godt foto

Tjek j uni-julis nyhedsbrev, hvor du også kan læse månedens fede citat, bullshit-sprog på arbejdspladsen og en presseindsats, der gav omtale.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvad laver en PR-konsulent?

Tue, 12 Apr 2022 08:25:18 GMT

Trods mange år i kommunikationsbranchen må jeg erkende, at det ikke er alle dér ved, hvad en PR- og kommunikationskonsulent som mig laver. Vi er som branche åbenbart ikke gode nok til at fortælle om alle vore fortræffeligheder, hvad man jo kan tænke lidt over…

En gang imellem bliver jeg slået i hartkorn med reklamefolk. ”Har det der PR ikke noget med reklame og annoncer at gøre?” hører jeg ikke sjældent folk sige til mig, når de har spurgt, ”og hvad laver du så….?”

Overlap
Selvfølgelig er der et vist overlap med marketingfolkene, men det der især karakteriserer PR-folk som mig er, at vi ikke betaler for at give vores kunder omtaler gennem omtale i aviser og TV-Radio. Det er nærmest det modsatte, vi foretager os. Vi overbeviser redaktører og journalister om, at vi - på vegne af vores kunder - har gode historier, som de absolut bør bringe i deres medie.

Man taler jo om, at reklame er, hvad du betaler for, mens omtale er, hvad du håber på. PR- og kommunikationskonsulenter kan man derfor med god grund betegne som historiefortællere. Vi er med til at beskytte, styrke og opbygge vores kunders omdømme i pressen, på sociale medier og i kundernes egne medier.

Omdømme
I bund og grund handler PR om, at påvirke en virksomheds eller organisations omdømme gennem målrettet arbejde med relationerne til omverden – for at påvirke omdømmet positivt. Det positive omdømme er dog ikke det eneste mål for PR-arbejdet. Omdømmet hænger også sammen med virksomhedens og organisationens ret til at drive sin forretning.

Blandt PR-branchens produkter finder man typisk

Udarbejdelse og udsendelse af pressemeddelelser
Udarbejdelse af såkaldte presse pitches til journalister for at gøre dem interesserede i en historie
Taleskrivning
Gennemførelse af events til at skabe synlighed og omtale i relevante medier
Udarbejdelse af relevant indhold på sociale medier og hjemmesider
PR-kriseberedskab i forbindelse med konkrete events og hændelser
Udarbejdelse af kommunikations- og PR-strategier

Forskellen på en PR- og en markedsføringsindsats er kort sagt, at reklame fokuserer på betalte medier, mens PR fokuserer på fortjente medier. På engelsk taler man om paid og earned media.

Overbevise
PR-folk skal således overbevise journalister og redaktører om, at de skal skrive en positiv historie om din kunde. En historie som bliver bragt i den redaktionelle del af en avis, magasin, tv-nyhedsudsendelse eller nyhedsportal. I kontrast hertil finder man annoncer i de særlige reklameblokke og -sider. Der er derfor en redaktionel historie har større troværdighed, da den er godkendt af en uafhængig tredje part, i stedet for den er betalt af afsenderen.

Det er også vigtigt at være obs på, hvordan man skaber nyheder i pressen. En god nyhed kræver aktualitet, en skarp vinkel. Samtidig skal den være en god historie, der er nem at fortælle.

SoMe
Og til sidst dukker det gode spørgsmål så op: Kan vi ikke bare nøjes med at få budskaber på vores kunders sociale medier og hjemmesider?

Det korte svar er nej! Sociale medier og hjemmesider er vigtige og skal altid anvendes i en PR-kampagne, men for at sikre gennemslagskraften i offentligheden – og for at kunne påvirke meningsdannere – er det vigtigt også at tænke omtale i pressen med.

Nogle historier er bedst egnede til pressen, og skal de også ud i de sociale medier, skal de vinkles på mere personlige og billedmæssigt opfindsomme måde for at trænge igennem.

PR-pakken
Men selvfølgelig skal hele PR-pakken i spil, når man planlægger en medieindsats. Det er lige fra at inddrage alle tilgængelige online-medier til alle relevante pressemedier fra online-nyhedsportaler, aviser og magasiner til nyhedsprogrammer på radio og TV.

Tjek aprils nyhedsbrev , hvor du også kan læse månedens fede citat og se den nye brochure Added Value har fremstille til Valby Friplejehjem.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Tjek hvordan jeres virksomhed kan blive mere synlig.

Den troværdige virksomhed

Wed, 16 Mar 2022 14:28:23 GMT

Et omdømme er omverdens opfattelse af en virksomhed. Derfor er virksomhedens omdømme afgørende for, at den kan agere i sit marked.

For at have et godt omdømme kræver det, at virksomheden gør, hvad den siger.

Det er altså ikke nok at kommunikere korrekt og virke ægte. Handling er afgørende for at opretholde et troværdigt image, altså det indtryk som vi har af en virksomhed. Der skal derfor være sammenhæng mellem ord og handling for at agere med troværdighed.

Når jeg hjælper virksomheder og organisationer med deres PR-arbejde drejer det sig primært om få budskaberne ud til interessenterne, som typisk er kunder, samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund. I PR-arbejdet indgår typisk reputation management, hvor der arbejdes strategisk med at udvikle og påvirke virksomhedens relationer.

Værdier og normer
I lærebøgerne fokuseres særligt på en virksomheds legitimitet, der bliver afgjort af, om dens ageren bliver opfattet som værende i overensstemmelse med de herskende normer i samfundet. Det betyder i praksis, at virksomheden løbende må afstemme sin adfærd og tilpasse sin kommunikation i dialogen med stakeholderne. Værdier og normer ændrer sig løbende, og det må virksomheden tage højde for.

Jo bedre omdømme en virksomhed har, desto større er manøvrerummet. PR-arbejdet er med til at øge virksomhedens legitimitet til at drive forretning. Det er samtidig med til at sikre virksomhedens troværdighed.

Ideelt set er PR-arbejdets formål jo at være med til at formidle en gensidig forståelse mellem organisationen og dens omverden.

Tjek marts nyhedsbrev , hvor du også kan læse månedens fede citat og se den nye brochure Added Value har fremstille til Valby Friplejehjem.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Tjek hvordan jeres virksomhed kan blive mere synlig.

Den, der lever stille, er en saga blot

Thu, 17 Feb 2022 14:15:06 GMT

Gennem mine mange år i erhvervslivet har jeg oplevet en klar tendens til, at virksomheder i stigende grad ønsker at være synlige, og at de gerne vil fortælle om, hvad de foretager sig. For mange sker det ikke nødvendigvis at lyst, men fordi det er nødvendigt, fordi omverden forventer det, og fordi det er godt for forretningen.

For langt de fleste virksomheder kan betale sig at være transparente i deres forretning og ageren i dagligdagen.

Digitale og sociale medier har været med til at ændre på forholdet mellem virksomheder og omverden. I dag er det meget lettere for enkeltpersoner og smågrupper at fremføre deres synspunkter og lægge pres på en virksomhed i en konkret sag. Tidligere skulle man typisk vinde gehør for sin kritik af en virksomhed gennem et journalistisk redigeret medie, før man kunne tvinge virksomheden til at ændre adfærd. I dag er shitstorms eksempler på, at enkeltpersoner selv – og uden om de traditionelle medier – kan rejse en sag.

Det er en udfordring for virksomheder, at de sociale medier ikke har et journalistisk filter, der forholder sig kritisk til de anklager en person eller gruppe rejser mod en virksomhed. Det giver et friere og hurtigere forløb mod falske anklager.

Derfor er det endnu vigtigere i dag, at virksomheder holder øje med, hvordan samtalen foregår i omverden – også på de sociale medier, så potentielt kritiske sager ikke udvikler sig til egentlige kriser.

Datidens informationsafdelinger
Denne åbenhed i virksomhederne var bestemt ikke herskende, da jeg i slutningen af 80’erne fik mit første job i det, der dengang hed en informationsafdeling. Ja, inden da jeg måtte helt til USA for at studere kommunikation og PR, da egentlige kommunikationsuddannelser endnu ikke havde set dagens lys i Danmark.

Informationsafdeling siger vist det hele. Virksomheden meldte ud, når den havde nyt at fortælle. Man var egentlig ikke voldsomt interesseret i at gå for meget i dialog med omverden. Og da slet ikke med pressen, hvis det kunne undgås. ”Den der lever stille, lever godt”. Det var mantraet, især i mange store familieejede virksomheder, som holdt lav profil i offentligheden og fokuserede på at tjene penge, som de jo også var sat i verden for.

Derfor havde de nye, smarte kommunikationsrådgivere - og tidligere DR-journalister - kronede dage, når hjalp indadvendte, teknisk fokuserede direktører med at overleve interviews i de store medier som DR, de landsdækkende morgenaviser og formiddagsaviserne, hvis de havde forsøgt at skjule noget, der ikke altid tålte at se dagens lys.

Kompliceret verden
Meget er heldigvis sket siden da. I dag er verden mere kompliceret på det mediemæssige område. Kravene til synlighed og løbende kommunikation – dialog med omverden – er øgede. De fleste virksomheder af en vis størrelse har i dag professionaliseret deres kommunikation og har ansat eller tilknyttet kommunikationsfolk, der sikrer, at der kommunikeres med virksomhedens interessenter gennem egne medier - på hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve mv.

Udfordringen for nutidens virksomheder er jo, at de ikke kan kommunikere for meget. Samtidig er det en udfordring at ramme de rigtige målgrupper med relevant og aktuelt indhold, som giver værdi for modtagerne.

Det kræver specialistviden at håndtere dette. Klare budskaber, styr på budskaberne og - ikke mindst – i hvilke kanaler, man skal melde ud for at få mest effekt ud af sin indsats.

Mange virksomheder prioriterer også at få budskaberne ud i pressen, da man da typisk rammer beslutningstagere og ofte skaber en positiv synlighed langt udover, hvad egne medier kan afstedkomme.

Aldrig godt nok
Det er min erfaring, at kommunikationsbehovet er umætteligt. Det er aldrig godt nok. Man vil vide alt, så der kan altid kommunikeres mere og anderledes. Det føles både som en svøbe og en udfordring for en kommunikationskonsulent – og virksomhedens ledelse.

Her der det naturligt at forvente, at vi kommunikationsfolk leverer opdateret, relevant og spændende indhold for de virksomheder, vi repræsenterer, og formidler budskaber, der rammer de målgrupper, man vil have i tale gennem relevante kanaler. Hver dag, året rundt.

For hånden på hjertet: De virksomheder, der ønsker at leve stille, er lidt kedelige. De kan nemt virke som om, de er ude af trit med tiden. De overlever næppe, hvis ikke de tager sig sammen og kommer i dialog med den omverden, de er en del af.

Tjek februars nyhedsbrev , hvor du også kan læse månedens sjove citat og se, hvad Dansk Møbel Transportforenings sekretariatschef siger om samarbejdet med Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

P.S.
KLIK også på denne video, hvor jeg giver nogle eksempler på, hvordan man sikrer sig synlighed, når man ikke vil leve stille…

Historierne skal altid have et formål

Mon, 24 Jan 2022 15:02:45 GMT

Vi er allerede godt i gang med 2022, og 2021 synes allerede langt væk.

Sidste år havde Added Value mange opgaver, der rakte lige fra udvikling af kommunikationsstrategier med fokus på at sætte mål og skabe struktur i kommunikationsindsatsen til presseopgaver, hvor det gjaldt om at gøre virksomheder og deres ydelser synlige. Selvom de fleste virksomheder både kommunikerer gennem egne hjemmesider og sociale medier, er det især gennem de journalistisk redigerede medier, at man for alvor får sit budskab meget bredt ud og får nye kunder i tale.

Jeg mærker stigende opmærksomhed på, at man ønsker at være forberedt på, at medierne også er kritiske og i nogle situationer ønsker at udfordre, hvordan nogle virksomheder driver deres forretning. Det er ikke altid, at pressen giver én en fair behandling. Det skal man være forberedt på. Derfor kræver det et godt mediekriseberedskab, som jeg også har hjulpet organisationer med at få på plads i løbet af året.

Den gode historie på sociale medier er der stadig flere kunder, der har brug for, og som jeg hjælper med at formidle. Historierne skal altid have et formål og støtte den enkelte virksomheds værdier og formål.

Endelig efterspørger kunderne tekster til annoncer, foldere, sociale medier og web, som fortsat er i høj kurs både hos store og mindre organisationer.

Tjek januars nyhedsbrev, hvor du også kan læse om trends på de sociale medier i 2022 og lær af politikerne, når det gælder om at involvere dine følgere. Tjek også mine to videoer om, hvordan virksomheder kan styrke deres synlighed i omverdenen, og hvad hemmeligheden er bag effektive nyhedsbreve .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Tre fordele du mister, hvis du ikke har nogen kommunikationsplan

Wed, 15 Dec 2021 14:28:06 GMT

Hvorfor er det en god idé at bruge tid og kræfter på at udvikle en kommunikationsplan?

Svaret er enkelt, fordi en god kommunikationsplan - er kendetegnet ved, at den

1) giver overblik, så man har styr på sine målgrupper, budskaber og de kanaler, der skal kommunikeres i
2) skaber struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar for opgavernes udførelse
3) sikrer bedre resultater og sparer tid

Det er en god idé at sætte overordnede mål for sin virksomheds kommunikationsindsats, og hvad man forventer af øget synlighed. Dermed har man retningen for, hvor kommunikationen skal fokusere. Denne retning er vigtig at have, så man udsender de samme, konsistente budskaber mod de målgrupper, man har besluttet sig for at kommunikere med.

Når de overordnede mål er på plads, fx for en femårig og toårig periode, anbefaler jeg at udarbejde en kommunikationsplan for det kommende år, hvor indsatserne er beskrevet måned for måned. Dermed har man en tjekliste over, hvad der skal kommunikeres i løbet af året, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det gode ved en sådan tjekliste er, at man hurtigt kan justere den, når der dukker noget vigtigt op, som kræver action her og nu. Det betyder måske, at den planlagte indsats skubbes nogle uger eller helt bliver aflyst. Men planen gør, at det er enkelt at tage stilling til nye tiltag.

Stærkt mediepres kræver kommunikationsstrategi
Tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard til taler i en artikel på Infomedia om store virksomheders kommunikationsberedskab om, at det det ikke kun handler om, ”at topchefen skal evne at kommunikere, men også at han/hun skal ville det. Det er ikke længere ”den, der lever stille, der lever det godt”. Der eksisterer et alt for stærkt mediepres, og det er for sent først at opfinde en kommunikationsstrategi, når krisen opstår.

Derfor er kommunikationskompetencer helt sikkert også en del af ansættelsesgrundlaget i dag, når vi taler chefer i denne liga. "Jeg kan slet ikke komme i tanke om en større virksomhed, hvor man kunne sige, at CEO’ens evne til at kommunikere ikke var vigtig," er Hedegaards melding.

Bedre resultater med plan
Når jeg hjælper min kunder - både store og små virksomheder - med at eksekvere en kommunikationsplan, som vi har udviklet sammen, giver det efterfølgende betydeligt bedre resultater, i forhold til ikke at vi ikke har gjort os overvejelser og formuleret mål for virksomhedens kommunikations- og markedsføringsindsats.

Det at have en retning for, hvor man vil hen med sin kommunikation og have formuleret nogle konkrete mål for synlighed og eksponering af en virksomhed giver helt andre håndgribelige resultater, end hvis man bare reagerer på, det der sker i omverden.

Årlig justering
For at sikre at kommunikationsplanens fokus er i trit med udviklingen af forretningen, anbefaler jeg et årligt tjek af strategien. Det er en god idé at løbe de overordnede mål igennem for at se, hvor langt man er kommet på at opfylde dem. Ligeledes er det oplagt at opdatere den årlige plan, der skal eksekveres efter. En del af årets aktiviteter i den nye plan er oftest copy-paste, men sædvanligvis vil der også være nogle særlige aktiviteter for det kommende år, der skal gennemføres og eksponeres til målgrupperne.

Tjek dec embers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om læse om, hvordan man kan kommunikere sin værdier på blot tre minutter, og hvordan man rent praktisk skaber synlighed om sin virksomhed. Endelig er der et fedt citat om fordelene ved at læse skønlitteratur.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Trends i kommunikationsbranchen

Wed, 17 Nov 2021 13:39:41 GMT

Jeg har netop deltaget i seminaret "Fremtidens Rådgiver 2021", der den 11. november blev holdt på Københavns Universitet Amager.

Et af dagens interessante indlæg handlede om, hvad der p.t. er trends i kommunikationsrådgivernes verden. Det gav lektor Gitte Gravengaard fra Københavns Universitet nogle bud på.

Hun nævnte, at der i denne tid sker en øget kobling mellem kommunikation og forretning. Tilliden mellem øverste chefer og kommunikationsfolkene stiger år for år.

Ikke overraskende blev det fremhævet, at en kommunikationsrådgiver skal have nye kompetencer for at levere en ordentlig ydelse til sine chefer eller sine kunder.

Men det er stadig vigtigt, at kommunikationsgiveren har håndværket i orden og kan levere de ønskede kommunikationsprodukter som tekster, pressemeddelelser, kommunikationsplanlægning mv. Samtidig spiller rådgivning og sparring en større rolle i den daglige kommunikationsrådgivning. For mange kommer det strategiske til at fylde ligeså meget som det producerende.

Gravengaard nævnte de fem roller, som kommunikationsrådgiveren typisk udfylder i en organisation:
- producentrollen
- ambassadørrollen
- coach-rollen
- ledelesesrollen
- rådgiverrollen

Som nævnt er det coach- og rådgiverrollerne, som i stigende grad kommer til at optage især kommunikationsrådgivernes tid. Ligesom det at skabe relationer ud i hele organisationen bliver vigtigere.

Det blev fremhævet, at det er vigtigt for kommunikatører at skabe mening og fælles forståelse - det har det nu altid været. Nyt er det dog, at der større fokus på, at kommunikationsrådgiverne hjælper deres organisationer til fokusere på bæredygtighed og diversitet.

Læs nogle af de artikler, som udspringer af det forskningsprojekt, som i disse år gennemføres på Københavns Universitet på CEO Communication.

Tjek novembers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om generationsforskelle på SoMe og et interview med forfatteren til Added Value Publishings bog "Sæt ord på døden".

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Er dine budskaber til at forstå?

Mon, 18 Oct 2021 13:02:42 GMT

Kunden har altid ret, lyder de gamle ord. Og det er ikke helt forkert.

Som konsulentvirksomhed har man kun sin berettigelse, hvis man kan levere rådgivning og ydelser, som kunderne har behov for og vil betale for.

Det er enhver virksomheds udfordring. For Added Value Communication har det være dagligdagen siden etableringen i 2007. Siden da har fokus været på at hjælpe virksomheder og organisationer med at kommunikere og blive synlige over for deres kunder og samarbejdspartnere på en troværdig måde.

For det er tydeligt, at virksomheders profilering i omverdenen får stigende betydning for den opfattelse, vi har af dem.

Omverdens forventninger
I dag er man nødt til at agere professionelt i sin kommunikation, når man henvender sig til sit marked. En virksomheds kunder og potentielle kunder skal have klar og præcis besked om, hvad virksomheden står for og ønsker at sælge.

Den gamle talemåde om, at "den der lever stille lever godt", holder ikke længere. I dag forlanger kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere transparens i, hvordan en virksomhed agerer. Og forventningen fra omverden om løbende aktivitet på både hjemmesider og sociale medier stiller stigende krav om at fortælle, hvad man gør - og ikke mindst hvorfor.

Udgangspunkt i modtagerne
Når jeg rådgiver om, hvordan man får sine budskaber ud til sine kunder, er ét af mine vigtigste budskaber, at man kommunikerer på modtagernes præmisser. Det gør man ved at overveje følgende:

Hvem er mine modtagere?
Er modtagerne på forhånd interesserede i emnet?
Er de på forhånd positivt eller negativt indstillet?
Hvad ved modtagerne om emnet?
Hvad skal modtagerne i hvert fald vide bagefter?

Når man har tager stilling til disse fem punkter, er man klædt bedre på til at kommunikere med en stadig mere krævende omverden.

Læs oktobers nyhedsbrev , hvor du også kan læse om 10 ting, der ikke kræver talent og om nogle af de pointer, som Morten Münster delte med medlemmerne af Ringsted Erhvervsforum for nylig.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Er du klar, når krisen rammer?

Wed, 29 Sep 2021 07:49:32 GMT

Fem faser kendetegner den typiske mediekrise.

Jeg har netop hjulpet ledelsen på en behandlingsinstitution med at forberede sig på, hvad den kan gøre, når den skal håndtere en krise og samtidig kommer i mediernes søgelys med al den negative omtale, en mediestorm kan medføre.

En sådan institution er ofte i søgelyset fra mediernes side, og der skal ikke meget til, før en lille konflikt i dagligdagen kan føre til landsdækkende, kritisk omtale, hvis man ikke får taget luften ud af en potentiel krise så tidligt som muligt.

Alle virksomheder frygter at få en tur i mediernes vridemaskine. Men hvis man forbereder sig på de worst-case-scenarios, man kan forestille sig, er det muligt at komme helskindet igennem journalisternes kristiske behandling med troværdigheden i behold.

Nogle af de råd, jeg gav, tager udgangspunkt i at få skabt et overblik over, hvem der skal involveres i det kriseteam, der sætter sig sammen, ligeså snart krisen er i opløb. Vigtigt er det også at centralisere al kommunikation ud af huset, så der kun er én person, der udtaler sig til pressen. Dermed sikrer man sig, at der styr på de budskaber, der kommunikeres.

Strukturen er vigtig
I forberedelsen er det desuden en god idé, at

• Koordinere og organisere strømmen af informationer internt og eksternt.
• Finde ud af hvem man primært skal kommunikere med under krisen?
• Få styr på de kanaler I vil kommunikere i, når krisen folder sig ud.
• Få kortlagt de enkelte interessenters kontaktdata.

Når krisen vælter ind over virksomheden anbefaler jeg følgende:

• Vær hurtig, men ikke så hurtig, at der træffes dumdristige beslutninger.
• Hold øje med hvad der bliver sagt om firmaet for at følge udviklingen.
• Vær tydelig, transparent og troværdig i kommunikationen.
• Tag kontrol over jeres egen fortælling, inden andre gør det.
• Stræb efter at bygge, eller genopbygge, tillid.

Efter krisen er det en god idé at evaluere forløbet, så der er styr på, hvad man kan gøre bedre, hvis en ny krise skulle indtræffe.

Ring endelig på 61 33 69 65, hvis I har brug for input til, hvordan I kan forberede jer på at håndtere en krise, før - eller når - den breder sig til medierne.

Venlig hilsen

Christian Pedersen

P.S.

”Kriser vil repræsentere en eller anden form for diskontinuitet eller afbrydelser i forhold til en normal eller ønsket situation”.

Sådan definerer to af landets førende forskere i krisekommunikation, Finn Frandsen og Winni Johansen, en krise.

Læs hele nyhedsbrevet fra september , hvor du også kan læse om den gode elevatortale for politikere, og hvordan du arbejder med at få din virksomheds målgrupper i tale. Og så der der et helt forrygende Churchill-citat.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Debatindlæg kan skabe positiv profilering

Wed, 25 Aug 2021 09:21:05 GMT

Som virksomhedsleder er der mange muligheder for at komme til orde og påvirke branchen og verden omkring sig. Hvis man altså prioriterer at stå frem med sine holdninger og meninger.

Én af måderne til at opbygge en profil i branchen og omverdenen på er at benytte sig af debatindlæg om et aktuelt emne, der har nyhedsværdi og interesserer læserne af den publikation eller portal, som man søger at få indlægget optaget i.

Et godt debatindlæg er med til at profilere afsenderen, der kommer til at fremstå som ekspert på sit felt, idet den aktuelle sag, der kommenteres og perspektiveres giver billedet af en person, som tager ansvar, engagerer sig og peger på løsninger. Kort sagt en person, som man vil søge til for råd og vejledning på dette område. Ja, måske også vil handle med.

Det er ofte en udfordring for fagfolk at formidle deres viden på en forståelig måde. Her kræver det, at budskabet i debatindlægget bliver så konkret som muligt for læserne.

Fire hurtige råd

Når du skriver et debatindlæg, skal din holdning komme tydeligt frem. Debatindlægget skal give læseren noget at tænke over og måske få ændret på noget.

Overvej denne skabelon for din tekst:

1. Hvad er problemet?
Start altid debatindlægget ud med at fortælle hvad problemet er.

2. Hvilke argumenter kan der bruges?
Skriv minimum tre argumenter, som understøtter problemet.

3. Hvad kan løsningen være på problemet?
Skriv hvad du mener kan være en løsning på problemet .

4. Hav styr på, hvordan du afslutter debatindlægget.
Skriv en afslutning, hvor du giver læseren noget at tænke over.

Læs hele nyhedsbrevet fra august , hvor læse om mit samarbejde med Håndværker- og Industriforeningen i Ringsted og omegn.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Pressemeddelelsen lever og har det godt

Tue, 27 Jul 2021 09:57:14 GMT

Fra tid til anden hører man, at effekten af pressemeddelelser er aftagende.

Det er bestemt ikke mit indtryk efter mange års arbejde med presse og medier. En ordentligt vinklet, velskrevet og vel timet pressemeddelse til de rigtige redaktioner vil stort set altid blive taget op af seriøse journalister og give omtale og synlighed.

Her er tre tip du kan bruge, så du får mere ud af dine pressemeddelelser:

TIP 1 - få styr på målgrupperne

Først og fremmest gælder det om have styr på, hvilke medier pressemeddelelsen er relevant for.

Du skal have styr på de medier, som de målgrupper, du ønsker at påvirke, læser.

Det kan altså ikke nytte, at du sender en pressemeddelelse, der primært henvender sig til kunder på Midtsjælland, til Børsen, der beskæftiger sig med landsdækkende erhvervsnyheder og tendenser. Produktnyheder er heller ikke specielt tjekkede at sende til landsdækkende medier, hvis det altså ikke er en nyhed, der kommer til at påvirke mange mennesker i fremtiden.

Tjek i stedet om det ikke er lokale og regionale medier, som i første omgang er de mest relevante for din pressemeddelelse. Evt. kombineret med fagblade som beskæftiger sig med den branche og område, som jeres virksomhed repræsenterer.

TIP 2 - brug jeres egne medier

Læg pressemeddelelsen og fotos på jeres egne medier: Virksomhedens website, facebook, Linkedin og Instagram.

Tilpas teksterne til de sociale medier og sørg for links til den fulde pressemeddelelse, som det er oplagt at lægge på hjemmesiden.

TIP 3 - forstærk budskabet på video

Video er stadig det nye sort på nettet. I øjeblikket vurderer Google video højt, så lægger man videoer ud, er der gode muligheder for at øge sin synlighed.

Det er oplagt at optage et kort video-interview med den person, som udtaler sig i pressemeddelelsen og herefter lægge det på virksomhedens hjemmeside, Youtube-kanal og sociale medier.

Der ingen grund til ikke at fortælle sin historie. Den skal bare udover rampen i alle relevante kanaler.

Læs hele nyhedsbrevet fra juli , hvor du også får links til de tre mest populære supportpakker hos Added Value.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan skaber du struktur på din kommunikation

Wed, 16 Jun 2021 10:19:08 GMT

Efter at samfundet er begyndt at lukke op, har flere organisationer bedt mig hjælpe dem med at udarbejde kommunikationsstrategier. I begyndelsen af juni holdt jeg derfor en workshop for Røde Kors Hjemmet i Sorø, der havde samlet bestyrelser og medarbejderrepræsentanter til at give input til institutionens kommunikationsfokus i de kommende år.

En god kommunikationsstrategi er kendetegnet ved, at den

• giver overblik
• får styr på målgrupper, budskaber og kanaler
• skaber struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar
• sikrer bedre resultater
• sparer tid

I denne workshop tog vi udgangspunkt i, at deltagerne i grupper gav input til de områder, der skal prioriteres i Røde Kors Hjemmets kommunikation, både internt og eksternt.

Vi fokuserede på:

– Hvem skal der kommunikeres med?
– Hvad skal der kommunikeres?
– I hvilke kanaler skal der kommunikeres?
– Hvornår skal der kommunikeres?

Det blev en god eftermiddag med megen debat og forslag til indsatsområder. Ikke mindst fik ledelsen og bestyrelserne en kommunikationsstrategi og -plan, de kan bruge som værktøj til at styrke institutionens kommunikation over for de interessenter, hvor dialogen skal udvikles.

Læs hele nyhedsbrevet fra juni , hvor du også får tips til hvordan du udarbejder en kommunikationsstrategi

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Få dit budskab ud i nyhedsbreve

Wed, 26 May 2021 12:24:22 GMT

Før du går i gang med dit nyhedsbrev, anbefaler jeg, du overvejer følgende to spørgsmål:

Hvorfor skal jeg etablere et nyhedsbrev?
Hvad er en god historie eller nyhed i nyhedsbrevet?

Hvem skal læse nyhedsbrevet?
Først og fremmest skal du have styr på, hvem du vil sende det til. Har du en virksomhed, er det oplagt at målrette nyhedsbrevets budskaber til kunderne, samarbejdspartnere og potentielle kunder.

Hvad skal du formidle og sælge?
Næste skridt er at få styr på, hvad du vil fortælle dine målgrupper. Hvilke budskaber fra din virksomhed vil være interessante for dem?

Her er det en god idé at udarbejde en idéliste over de budskaber, du synes vil være relevant for målgrupperne/læserne. Hvad vil give dem værdi at læse, hvad er nice to know, og hvad er need to know? Skal nyhedsbrevet udelukkende have et kommercielt sigte med salg for øje, eller er der mere fokus på at formidle viden og nyheder? Endelig kan det også være en kombination. Eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen for, hvad man vil formidle.

Afgørende er det dog, at du er skarp på dine budskaber, og at du har en klar linje fra nyhedsbrev til nyhedsbrev.

Hvor tit til skal nyhedsbrevet sendes ud?
Der er ikke noget klart svar på, hvor tit du skal sende et nyhedsbrev ud. Det kommer helt an på, hvilken branche og type virksomhed eller organisation, du er del af.

Når jeg rådgiver mine mindre virksomhedskunder, der ønsker at sende et nyhedsbrev ud, beder jeg dem overveje, hvor meget tid og hvor mange ressourcer de ønsker at bruge pr. nyhedsbrev. Lad være med at være for ambitiøs, når er du planlægger dine udsendelser.

Hvad er det effektivt nyhedsbrev?

Et effektivt nyhedsbrev, er et nyhedsbrev, der med sit indhold rammer sine målgrupper, så de føler værdi, når det læser nyhedsbrevets indhold.

Det er samtidig vigtigt, at nyhedsbrevet har en tydelig afsender, så modtageren ikke er i tvivl om, hvem der er nyhedsbrevet kommer fra, og at modtageren selv har besluttet sig for at modtage det, enten ved direkte tilmelding eller ved accept af at modtage det som kunde.

Når et nyhedsbrev giver værdi, vil læseren typisk finde mere info om et emne eller et produkt ved at klikke på et link, der gerne fører til virksomhedens hjemmeside, hvor emnet er uddybet. Eller hvis det er et salgstilbud, fører linket direkte til køb.

Et effektivt nyhedsbrev er værd at dele med andre, enten i en mail eller på sociale medier.

Andre karakteristika ved det effektive nyhedsbrev er, at det kan være med til atskaffe tilmeldinger til et arrangement, ligesom det kan

skabe trafik på hjemmeside
øge kendskabet til afsenderen – dvs. virksomheden
skabe gensalg til eksisterende kunder

Hvad er en god historie eller nyhed i nyhedsbrevet?
En nyhed er en meddelelse, som giver modtageren ny viden. Da modtagerens vidensniveau alene er afgørende for definitionen, kan en gammel meddelelse godt være en nyhed.

Det er værd at holde sig for øje, når man skal udarbejde indholdet til sit nyhedsbrev.

For en virksomhed vil nyheder til målgruppen være:

Nye produkter og ydelser
Nye kunder
Nye samarbejdspartnere
Nye medarbejdere
Tilbud på produkter eller ydelser

Brug mailchimp
Jeg anbefaler programmet mailchimp , der er et af de mest udbredt programmer. Det er gratis at bruge, og det er enkelt overskue, både mht. den grafiske opsætning og praktiske udsendelse.

Læs hele nyhedsbrevet for maj , hvor du også får tips til hvordan du udarbejder en kommunikationsstrategi

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sæt din modtager i centrum

Mon, 19 Apr 2021 08:29:36 GMT

Når du skal kommunikere et budskab, er det en god idé, du har styr på, hvem dine modtagere er. Hvad véd de på forhånd om det, du skal kommunikere om, og hvilke holdninger vil de have til dit budskab?

Inden du kaster sig ud i at formulere en tekst, optage en video eller udarbejde en powerpoint-præsentation, vil jeg anbefale, at du løber det såkaldte "retoriske kompas" igennem. (Se figuren ovenfor).

Det er en model, der giver et hurtigt overblik over, hvordan du skal forholde dig til dine modtagere i en kommunikationssituation.

Når du studerer modellen, finder du sandsynligvis ud af, at der kan være nogle deltaljer om målgruppen, du er nødt til at tjekke en ekstra gang, før du gennemfører kommunikationsindsatsen.

Otte punkter
Kompasset består af otte punkter, du skal tage stilling til:

1. Hvad er sammenhængen?
Find ud af hvilken sammenhæng din kommunikation indgår i. Hvem er dine modtagere? Måske skal du kommunikere i forbindelse med en stor begivenhed, et møde eller en præsentere noget nyt. Situationen har betydning for, hvordan du griber din kommunikationsindsats an.

2. Hvordan er din troværdighed som afsender?
Det er vigtigt, at du som afsender lever op til de forventninger, der stilles til dig. Inden for retorikken taler man om personens ethos. Det er kort sagt personens troværdighed. I praksis betyder det, at du skal overveje, om du - eller din organisation - har den faglige og personlige pondus til at kommunikere det valgte budskab? Måske har I brug for at involvere andre, der har ekspertise på det område, I fokuserer på?

3. Hvad er formålet?
Hvorfor skal du kommunikere netop nu? Og hvad er årsagen til det? Hvem skal du påvirke med dit budskab, og hvordan ønsker du, at dine modtagere skal opfatte det, du fortæller?

4. Hvad er dit budskab?
Du skal sikre, at din kommunikation har et klart formål og er formuleret skarpt, så emnet har det rigtige indhold og overbevisende argumenter.

5. Hvilke kanaler vil du kommunikere i?
Du skal tage stilling til, hvilke medier du vil bruge for at få dit budskab ud. Her tager du udgangspunkt i det formål, du tidligere har defineret, og den sammenhæng, budskabet kommer ud i. Du skal kommunikere på én måde på et møde over for en gruppe tilhørere og på en anden måde, hvis du skal have dit budskab bredere ud, fx gennem sociale medier og/eller pressen.

6. Hvilken genre(r) bevæger du dig indenfor?
Genre betyder egentlig blot, at du skal have styr på de rammer, du udfolder dit budskab i. Der vil være forskel på at kommunikere noget mundtligt og noget skriftligt. Det kan nogle gange være nødvendigt at kombinere de to kanaler. Hav styr på hvordan det skal foregå. Måske skal dit budskab justeres til at virke i den kanal, der skal kommunikeres i.

7. Hvordan tilrettelægger du forløbet?
Timing er vigtigt at tage stilling til, når du skal planlægge din kommunikation. Hvad skal der helt konkret ske? Hvad er planen? Hvem er involveret?

8. Hvad er formen på kommunikationen?
Hvilke krav skal din kommunikation leve op til for at trænge igennem til din(e) modtager(e)? Hvis du skal holde en tale, skal du så bruge en powerpoint? Skal du sende en pressemeddelelse, hvordan skal budskabet så suppleres med fotos?

Som det fremgår, lapper nogle af punkterne i det retoriske kompas over hinanden, da punkterne belyser kommunikationssituationen fra forskellige vinkler.

Jeg vil opfordre dig til at gennemgå punkterne i det retoriske kompas næste gang, du skal planlægge en kommunikationsindsats. Med tiden kommer du mere eller mindre ubevidst til at tænke kompasset ind som en del af sin planlægning.

Du vil opleve, at brugen af det retoriske kompas kan spare dig for meget tid i den samlede proces.

Venlig hilsen

Christian Pedersen

Læs hele nyhedsbrevet for april , hvor du også kan få tips til at skrive effektive e-mails og tilmelde dig et webinar om nyhedsbreve.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Hvad er forskellen på marketing og kommunikation?

Tue, 16 Mar 2021 15:43:54 GMT

Jeg får nogle gange spørgsmål om, hvad forskellen er på kommunikation og marketing? Der er jo et vist overlap. Begge discipliner handler om at få sine budskaber ud til relevante målgrupper i forskellige former for kanaler.

PR og kommunikation
er et ledelsesværktøj, der bruges til at formidle resultater og budskaber til virksomhedens eller organisationens interesserenter. Det er typisk kunder, samarbejdspartnere, ejere, medarbejdere og pressen. Kommunikation dækker både interne og eksterne discipliner.

Generelt sigter kommunikation mod et bredt publikum, hvor målet ikke nødvendigvis er salg. Kommunikation – med underdisciplinen PR (public relations) - fokuserer især på virksomhedens omdømme og det at påvirke holdninger, der gerne skal omsættes til handlinger.

Marketing
drejer sig primært om at fortælle kunderne om de ydelser og varer, som leveres. Det kan være i form af annoncer og reklamer - med fokus på budskaber, der sælger.

Marketing eller markedsføring (kært barn har mange navne) har fokus på at skabe handling hos modtageren (call to action), som man vil have til at købe et produkt eller en ydelse her og nu.

Historien
Historisk er kommunikation en såkaldt corporate discipline. I større virksomheder er det en støttefunktion til direktionen, som får support fra en gruppe specialister med at få budskaberne ud til de relevante målgrupper.

I virksomheder hører marketingfunktionen typisk til under salgsafdelingen og har udelukkende kommerciel fokus.

I dag benytter både kommunikation og marketing sig af sociale medier. Hvor kommunikation især har fokus på medier og presse, er marketing mere til den betalte omtale i form af annoncer og reklame.

Tjek også videoen , hvor jeg på et minut forklarer forskellen på de to discipliner.

Paid - owned - earned
I dag taler man om, at virksomheder kommunikerer i kanaler, der er paid, owned eller earned. Altså, marketing tager sig af de betalte kanaler (typisk annoncer og reklamer), mens kommunikation tager sig af de fortjente kanaler (typisk ved at sikre omtale i pressen).

De ejede kanaler – især sociale medier – benyttes af begge discipliner, og det er væsentligt at udnytte synergien mellem dem. Når man fx sender en pressemeddelelse ud til pressen (earned), lægges den også på virksomheds website og sociale medier (owned), så flere målgrupper påvirkes af det samme budskab.

Når marketing betaler for en kampagne i paid medier, sikrer de på tilsvarende vis, at web, sociale medier også er kanal for disse kommercielle budskaber.

Sammensmeltning
Grænsen mellem de to discipliner er altså flydende. Men i samspil er de stærke og giver mange muligheder for at få sine budskaber endnu længere ud til de målgrupper, man ønsker at påvirke.

Venlig hilsen

Christian Pedersen

PS
Et af mine yndlingscitater om PR og reklamer perspektiverer diskussionen med en lidt anden - og måske forenklet? - vinkel. Det stammer fra bogen "The Fall of Advertising & the Rise of PR" af Al og Laura Ries:

"PR has credibility, advertising does not. People believe what they read in newspapers or magazines or what they hear on radio or see on television."

Læs hele marts- nyhedsbrevet , hvor du også kan læse om de seneste udgivelser hos Added Value Publishing, tilmelde dig et webinar for nyhedsbreve og læse likørproducenten NORLIQ's portræt af Christian.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Nye vinkler på markedsføring og presseindsats

Fri, 12 Feb 2021 11:09:54 GMT

Som nævnt i sidste nyhedsbrev har jeg stiftet forlaget Added Value Publishing , der i januar har udgivet sin første bog.

Publikationen er Dorte Gudmand Pedersens "Sæt ord på døden - en selvhjælpsbog for døende og deres pårørende."

Markedsføringen og salget af bogen er gået i gang. Indsatsen består af følgende elementer:

Vi har etableret en hjemmeside , hvor vi fortæller om bogen og forfatteren. På hjemmesiden kan man også bestille bogen . I løbet af februar vil man også kunne købe bogen i boghandlen. Den udsendes også som lydbog og e-bog.

Desuden har vi oprettet en facebookside , hvor vi skaber interesse med løbende opdateringer, og hvor forfatteren i videoindslag fortæller mere om bogen. Vi vil også markedføre bogen med annoncering på facebook.

Her i februar har vi sat gang i en presseindsats, hvor vi sender en pressemeddelelse til relevante medier, der kunne tænkes at omtale og anmelde bogen, herunder også få mulighed for at interviewe forfatteren.

Se én af omtalerne i Sjællandske Medier .

Sideløbende med markedsføringen tager forfatteren selv fat på at tilbyde bogen til hospices, plejehjem og paliative afdelinger, som vil kunne bruge bogen i deres pleje af døende. Desuden har flere bedemænd vist interesse for bogen.

Har du brug for hjælp til markedsføring af dit produkt, så ring 61 33 69 65.

Læs hele februar- nyhedsbrevet , hvor du også kan se en video om at gøre din virksomhed synlig i pressen, læse om danskernes medievaner og få et par råd om, hvordan man kan få mere ud af sin indsats på facebook.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Får du budskaberne ud til dine kunder?

Thu, 21 Jan 2021 00:00:00 GMT

I denne tid hvor coronaen i den grad påvirker vores samfund med massive nedlukninger, er vi nødt til at tænke i nye baner for at få vores budskaber ud for at gøre virksomheder, ydelser og produkter synlige, så vi får fat i flere kunder.

Som virksomhed eller organisation har man heldigvis mange muligheder for at trænge igennem til sine målgrupper i de mange kanaler, vi i dag har til rådighed. De er særligt vigtige, når nu vi bliver frarådet at mødes personligt.

Her er det oplagt at gøre mere ud af sine sociale medier og hjemmeside. Måske bør en presseindsats også overvejes?

Kan man give sine nyheder en coronavinkel, er der gode muligheder for at få sine budskaber ud i medierne og blive synlig for en større kreds.

Lyt til den gamle lærer
Naturligvis vil jeg også anbefale, at man strukturer sin indsats. Det sparer både tid og gør arbejdet mere effektivt. Her er det oplagt at udarbejde en kommunikationsplan, så man er skarp på, hvordan og hvornår budskaberne skal sendes ud.

Erfaringen viser, at den tid, man bruger til at få struktureret sit kommunikationsarbejde, er godt givet ud. Egentlig er det ligesom dengang i skolen, da dansklæreren fortalte os, at det var en god idé at udarbejde en disposition, før vi begyndte at skrive vores stile. Alligevel var vi mange, der kastede sig ud i skriveriet uden på forhånd at vide, hvor vores tekst endte....

Til inspiration - tjek gerne det tidligere nyhedsbrev om, hvad den gode kommunikationsplan skal indeholde. Eller ring 61 33 69 65 hvis du har brug for hjælp til at komme i gang.

Læs hele januarnyhedsbrevet , hvor du læse om Added Values nye forlag og få input til at få mere ud af facebook.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Profilering af konsulentvirksomhed

Mon, 21 Dec 2020 10:36:18 GMT

I efteråret har jeg hjulpet en pressehistorie på vej. Den blev bragt i Børsens Ledelsessektion den 17. december og handlede om motiverende ledelse i Billund Lufthavn.

Artiklen var længe undervejs, men det lykkedes at få den på. Den bygger på interviews med ledelsekonsulent Anne Ravn Grønholt og Billund Lufthavns HR-chef.

Læs mere om konsulentvirksomheden Motivation Management og få mere info om motiverende ledelse.

Artiklen kræver adgang til Børsen online, hvis du vil læse den på nettet. Men du kan også læse den her .

Ring 61 33 69 65 hvis du har god historie, du ønsker omtalt i medierne.

Læs hele december- nyhedsbrevet .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Få budskabet ud i alle kanaler

Wed, 11 Nov 2020 13:14:51 GMT

Virksomheder kommunikerer i mange kanaler hver eneste dag. Jeg anbefaler mine kunder, at de skal sørge for at få deres budskaber ud i alle de kanaler, de har til rådighed, når der er noget vigtigt at fortælle. Dermed øger man muligheden for at nå de personer, som budskaberne er henvendt til.

De fleste virksomheder er i dag synlige på nettet med en hjemmeside og på de sociale medier. Typisk facebook og linkedin, men i nogle brancher spiller instagram en stigende rolle.

Når en virksomhed sender en pressemeddelelse ud til relevante medier, anbefaler jeg, at man sørger for, at disse budskaber også kommer ud i virksomhedens egne kanaler, og at man sørger for, at budskab, illustrationer og længde på teksten er tilpasset det enkelte medie.

Ovenstående mindmap giver overblik over processen, man med fordel kan følge, når man planlægger at sende et budskab ud til pressen. Du kan også hente mindmap'en her .

Læs hele nyhedsbrevet i november-udgaven.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Virksomheder kommunikerer om klimamål

Fri, 09 Oct 2020 11:56:37 GMT

FN's Verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Siden de 17 verdensmål blev vedtaget for fem år siden, er der sket en del i mediernes dækning. Det viser en ny rapport fra mediebureauet Infomedia.

Måden, medierne omtaler de 17 agendaer på, ændrer sig løbende, og der har været bevægelse i, hvilke mål der er mest populærere set med journalisternes øjne.

Kunder stiller krav om at leve op til klimamål
Jeg har selv i det seneste år oplevet, at nogle er mine kunder er blevet opmærksomme på at kommunikere, at de i deres opgaveløsning lever op til nogle af FN's klimamål, da flere og flere af deres kunder stiller krav herom.

Se artiklen baseret på en pressemeddelelse, jeg har hjupet virksomheden Grøn Vækst med at udarbejde: Anlægsgartner oplever stigendende miljøkrav fra kunderne .

Klima og forbrug
Infomedias rapport viser, at de agendaer, der er mest profilerede, har ændret sig i de seneste fem år.

I 2015 talte medierne mest om bæredygtig energi, mens de fra 2016 til og med 2019 talte mest om ansvarligt forbrug og produktion. I 2020 er trenden igen vendt, og klimaet har førertrøjen på i mediedebatten.

Klimadagsordenen fylder således meget i mediebilledet sammen med de relaterede agendaer som ansvarligt forbrug og produktion samt bæredygtig energi. Tilsammen udgør disse tre agendaer mere end halvdelen af al omtalen i 2020 - måske er på bekostning af den bredere bæredygtighedsdagsorden.

Rapporten er interessant læsning og for mange virksomheder er FN's klimamål oplagt at tænke ind i forretningsmodellen og kommunikationen. Du kan downloade rapporten her .

Læs hele nyhedsbrevet i oktober-udgaven.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Gode ideer til at blive mere synlig

Mon, 07 Sep 2020 14:08:01 GMT

Det har været en herlig travl periode efter sommerferien, hvor kommunikationsopgaverne bogstavelig talt er væltet ind i bureauet.

Det skal man ikke klage over. Især ikke man når tænker på hvor få aktiviteter, der var i forårsmånederne med de første corona-restriktioner, som stort set satte samfundet i stå.

Jeg har netop løst en opgave for en mangeårig kunde, der havde brug for et kursus om, hvordan man som it-medarbejder kommunikerer skarpt og præcist med sine brugere. Jeg gennemførte to undervisnings-seancer med oplæg, øvelser og plads til masser af drøftelser og erfaringsudveksling. Læs mere i næste artikel, hvor jeg tager et af emnerne fra undervisningen op.

En anden opgave var en PR-opgave for en virksomhed, der ønskede at få budskaberne om årsregnskabet ud. Det gav en forside og omtale på to sider i Licitationen + omtaler i en række øvrige medier. Læs mere nedenfor.

Jeg har også hjulpet to undervisningsinstitutioner med at producere en række videointerviews, der skal profilere institutionerne over for kommende elever. Se et par eksempler nedenfor.

Og så fik jeg formuleret indhold til en hjemmeside for en nystartet virksomhed, så teksterne er lige til at lægge ind på sitets CMS-system.

Som altid er I velkomne til at ringe 61 33 69 65, hvis I har brug for at få input ideer, der kan udvikle jeres kommunikation.

Læs hele nyhedsbrevet i sensommer-udgaven.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Sådan rammer du den gode tekst

Tue, 28 Jul 2020 12:03:41 GMT

Den gode tekst er karakteriseret ved et aktivt, direkte og letforståeligt sprog.

1)
Formulér et klart budskab
Før du begynder skrivearbejdet, bør du notere, hvad det er, du vil sige. Hvad er formålet med din tekst, og hvem er modtageren? Hvad vil du have læseren til at gøre, når han eller hun har læst teksten?

2)
Skriv det vigtigste først
Det er nødvendigt, at du skriver det vigtigste budskab først, så læseren ved, hvad der kan forventes, når vedkommende læser videre. Derfor kan det være en god idé, at du skriver din indledning til sidst.

3) Skriv direkte til læseren
Når du skriver direkte til modtageren, får du hende eller ham med i teksten. Derfor er det en god idé at inkludere sin læser, som er ligeglad med dig. Hjælp læseren med at få løst sit problem.

4)
Skær ind til benet
Du bør altid skære unødvendige ord fra. Vi har travlt, så gør din tekst så kort som muligt. Det lyder let, men det er svært.

5)
Undgå fagudtryk
Forstår dine kunder, hvad du siger? I mange brancher er der ord og udtryk, det ikke nytter at nævne for udefrakommende. Fjern dem.

6)
Læs dine tekster igennem en ekstra gang
Sproglige fejl ødelægger din tekst og får dig til at fremstå uprofessionel. Er du ikke selv god til at sætte komma, så betal dig fra det eller find én, der er.

Har du ikke selv tid til at få skrevet teksten til dit næste kundebrev, website eller nyhedsbrev? Så ring til Christian Pedersen på 61 33 69 65 og få hjælp til at udforme en god tekst til netop dit formål.

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i maj-udgaven kan få gode råd til dine video-optagelser , ligesom du får ideer til at etablere og udvikle dit nyhedsbrev.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Krisen man skal være forberedt på

Mon, 29 Jun 2020 11:40:51 GMT

I juni har jeg været censor ved kommunikationsudannelserne på hhv. Århus Universitet, Department og Management, og CBS, Department of Management, Society and Communication.

I alt var jeg ekstern censor for 44 studerende, der havde afleveret i alt 19 bachelor-opgaver til bedømmelse. Mange af dem var ganske interessante. Bl.a. analyserede en gruppe statsministerens retorik og budskaber på de første pressemøder under coronakrisen. En anden gruppe analyserede ledelseskommunikationen i en landets zoologiske haver, og en tredje fokuserede på kommunikation i forbindelse med opførelse af megaprojekter.

Mange af opgaverne analyserede også kommunikations-situationerne ud fra et kriseperspektiv. Der findes jo rigtig mange fede og akademiske modeller, når det gælder krisekommunikation. Og mange af dem kan tilpasses virkeligheden.

Mon ikke alle virksomhedsledere har en frygt for at komme i mediernes kløer pga. en dårlig sag?

Forskyldt eller uforskyldt. Når først krisen kører, journalisterne ringer og vil have kommentarer, og shitstormen på de sociale medier når uanede højder. Så skal man i hvert fald ikke krybe i flyverskjul og håbe på, at stormen vil lægge sig efter nogle uger eller måneder. For så er virksomheden sandsynligvis fuldstændig underdrejet, hvis ikke den er gået konkurs.

Derfor er det godt at være forberedt på, at PR-krisen kan ramme.

Tre råd
Jeg vil ikke foreslå at følge alle de krisekommunikationsmodeller, som de studerende gennemgik. Nogle er dem er nok for langhårede til umiddelbar, praktisk brug.

I stedet er her tre råd, som kan være med til at begrænse de værste skader, hvis krisen rammer ens virksomhed. Her er det værd at notere sig, at man sjældent kommer ud som med helteagtig status efter at have været gennem mediemøllen.

1)
Forbered jer
Sørg for at have nogle retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvornår under en krise. Når virksomheden oplever en krise, skal det være tydeligt for medarbejderne, hvem der påtager sig ansvaret for krisekommunikationen.

Virksomheden skal have en klar krisestrategi for, hvordan der skal ageres internt i organisationen i forhold til medierne og de vigtigste interessenter. I langt de fleste tilfælde er de en god idé at topstyre kommunikationen, så der kun er én person eller i hvert fald ganske få personer, der udtaler sig.

2)
Fortæl sandheden
Når der kommunikeres med pressen, skal kommunikationen være klar og ærlig. Vedstå jeres fejl, da det ellers kan bringe virksomheden ud i et endnu voldsommere stormvejr.

Og sørg for at vise medfølelse med eventuelle ofre eller ramte, som I måske er skyld i. Medmenneskelighed og empati kan være afgørende for at skabe forståelse og opbakning til sit synspunkt.

3)
Skift fokus
Det er nok lettere sagt en gjort, men forsøg at skabe opmærksomhed på positive historier om virksomheden. Dette kan være med til at aflede fokus på den negative omtale. Men pas på at denne indsats ikke kommer til at virke for søgt. Så giver det bagslag.

Hvis I vil vide mere
Og har I lyst til at få mere indsigt i den meget forskning i krisekommunikation, så er bogen "Krisekommunikation" af Winni Johansen og Finn Frandsen anbefalelsesværdig. Den er udgivet på Forlaget Samfundslitteratur i 2007. God læselyst.

Beredskab
Og hvis I vil have bedre styr på jeres kommunikationsmæssige kriseberedskab, så er det blot at ringe 61 33 69 65.

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i maj-udgaven kan få gode råd til dine video-optagelser , ligesom du får ideer til at etablere og udvikle dit nyhedsbrev.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Kommunikation i en coronatid

Mon, 11 May 2020 14:15:17 GMT

Genåbningen af Danmark er i gang. Jeg tror vi er mange, der ser frem til, at der kommer nogle stærke virksomheder ud på den anden side af corona-krisen. Allerbedst vil det selvfølgelig være, at virksomhederne har udviklet sig og formået at styrke deres konkurrenceevne, så de er i stand til at hurtigt at øge omsætningen. Det har vi brug for som samfund. Men det kommer til at tage tid.

I et kommunikationsbureau som mit har jeg også mærket krisen trykke. Kunder sætter opgaver i bero eller ønsker kun det mest allermest nødvendige udført på aftalte opgaver. Det er naturligt, at vi alle må skære ned på omkostningerne, når indtægterne svigter. Men det gør ondt på den enkelte virksomhed, som rammes.

I krisetider spiller kommunikationen med omverden en væsentlig rolle. Det er her afgørende, at ledelsen trods vanskeligheder klart fortæller, hvad virksomhedens situation er til de væsentligste interessenter: Kunder, medarbejdere, leverandører, samarbejdspartnere mv.

En tjekliste for en virksomheds kommunikationsindsats på vej ud af corona-krisen kan derfor være følgende:

Skab forståelse for og opbakning til de tiltag der gennemføres for at komme ud af krisen.
Øg fokus på virksomhedens egne medier til at formidle budskaberne: Hjemmesiden skal løbende opdateres, og omverden informeres om aktiviteter og indsatser via virksomhedens sociale medier. Et elektronisk nyhedsbrev er også en oplagt informationskanal at anvende.
Overvej også om det vil være en fordel af fortælle pressen om nye indsatser. Nogle virksomheder ændrer på produktion og tilpasser deres koncept til den nye virkelighed. Det er oplagt at fortælle om i medierne.

Corona og kommunikation er tæt forbundne. Under og efter den krise, som vi håber snart er historie, så vi kan komme videre i den dagligdag, vi alle savner.

Venlig hilsen
Christian Pedersen

PS
Tilbudet om gratis rådgivning gælder naturligvis fortsat nyhedsbrevets læsere. Skriv eller ring til mig på 61 33 69 65.

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i maj-udgaven kan få gode råd til dine video-optagelser , ligesom du får ideer til at etablere og udvikle dit nyhedsbrev.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Synlig i coronatider

Tue, 14 Apr 2020 14:26:40 GMT

Det giver udfordringer, når vi ikke kan mødes og er nødt til at kommunikere pr. mail, telefon eller via online-møder.

Det oplever mange af os her under corona-krisen.

Det stiller også krav om at gøre tingene anderledes, når vi ikke kan komme ud og mødes ansigt til ansigt med kunder, potentielle kunder og folk i vores netværk.

Det tvinger nemlig mange af os til at tænke i andre baner end de sædvanlige, når vi skal gøre opmærksom på vores virksomhed og ydelser. Men, mon ikke det er sundt nok?

Jeg har selv produceret nogle nye annoncer, som ovenstående, hvor jeg tilbyder gratis rådgivning for de virksomhedersledere, der ønsker at gøre deres virksomheder mere synlige i pressen eller på de sociale medier. Ikke at det er nyt og banebrydende, men det er ikke noget, jeg har gjort før på denne vis.

Der er mange måder at skabe opmærksomhed om sin virksomhed på. Mere presseomtale, flere annonce, mere aktivitet på de sociale medier. I denne tid er vi nødt til at gøre tingene anderledes, end vi plejer, hvis vi ønsker, vores virksomheder skal overleve og udvikle sig.

Venlig hilsen
Christian Pedersen

PS
Tilbudet om gratis rådgivning gælder naturligvis også nyhedsbrevets læsere. Skriv eller ring til mig på 61 33 69 65.

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i april-udgaven kan læse om, hvorfor nyhedsbreve er mere effektive end sociale medier, når det gælder om at synliggøre sin virksomhed. Få også et par fif til det effektive hjemmearbejde.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Skærpede krav til præcis kommunikation

Tue, 17 Mar 2020 12:21:58 GMT

For os der primært har arbejdsplads på hjemmekontoret, giver myndighedernes opfordring til at ikke at gå unødigt udenfor for ikke at sprede corona-virus måske ikke den helt store omvæltning.

Og så alligevel for arbejdet på kontoret er jo i dagligdagen typisk suppleret med møder og seminarer med kunder, kolleger og andre. Det giver variation, inspiration, energi og dynamik at mødes ansigt til ansigt.

Dette energiboost må vi nu undvære i de kommende uger. Eller i hvert fald finde på anden vis.

Smittefaren kommer til at ændre måden, vi kommunikerer på. Professor Bent Sørensen skiver i sin bog ”Skærmens magi” (se min anbefaling nedenfor), at vi ”i dag kommunikerer vi via korte, redigerede tekstbeskeder, snarere end vi at vi ringer til hinanden. Det er ikke noget, vi har bestemt os for, men smartphonen har registeret vores umiddelbare usikkerhed ved rigtige samtaler, der jo er ret uforudsigelige og ressourcekrævende”.

Dog, mon ikke flere af os i endnu højere grad sætter pris på den telefoniske kontakt under lukningen af Danmark – suppleret med mails og dialog via sociale medier.

Jeg har bemærket, at flere af virksomhederne i mit netværk i første omgang - naturligt nok - har haft travlt med at melde ud til deres interessenter om, hvilke forholdsregler de har taget i forhold til den allestedsnærværende smittefare.

Næste step vil typisk være at fokusere på, hvordan de sikrer virksomhedens overlevelse og udvikling.

Både mht. support til krisekommunikation og den udviklingsorienterede kommunikation står jeg naturligvis til rådighed.

Uanset om det gælder udarbejdelse af plan og formulering af budskaber i forbindelse med ændringer i virksomheden, eller om det drejer sig om produktion af nyt indhold til hjemmesiden, nyhedsbreve, sociale medier eller måske den profilfolder, som man har skubbet i flere måneder pga. travlhed. Det er oplagt, at de kommende uger også bruges til at tænke i nye forretningsområder eller opdatere de bestående.

Medierne har jo også brug for nyheder, så hvorfor ikke forsyne dem med nyt, der ikke nødvendigvis har noget med coronavrus at gøre.

Tag fat i mig – og lad os tage den første dialog i telefonen, på Messenger eller Skype.

Og - ikke mindst - take care out there.

Venlig hilsen
Christian Pedersen

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i marts-udgaven får en anbefaling om at få mere viden om om, hvordan smartphonen påvirker vores måde at kommunikere med hinanden på. Desuden fokuserer nyhedsbrevet på, hvordan vi bedre kan få folk til at huske os, og hvordan man opnår større gennemslagskraft og flere følgere på sociale medier.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Lad andre vurdere din indsats

Fri, 21 Feb 2020 12:45:51 GMT

Det er en god idé at lade sine kunder fortælle om, hvordan de opfatter de ydelser og produkter, de modtager fra deres leverandører og samarbejdspartnere.

Det gælder også undervisningsinstitutioner.

Jeg har netop hjulpet ZBC’s Gymnasium i Ringsted med at få sådanne kundeanbefalinger på plads. Gymnasiet udbyder HHX- og HTX-uddannelser. Ledelsen ønskede, at flere af de kommende årgange af elever og deres forældre skulle være opmærksomme på de muligheder for videreuddannelse, som et HHX- og HTX-eksamensbevis kan føre til.

Vi udarbejdede derfor en kommunikationsstrategi for, hvordan gymnasiet kunne gribe en sådan indsats an. Vi arbejdede med målgrupper, budskaber og kanaler for kommunikation. Ét af de indsatsområder, gymnasiets ledelse valgte at gøre mere ud af, var de såkaldte testimonials. Dvs. udtalelser fra elever om, hvordan de vurderer uddannelsen og miljøet på gymnasiet. Altså gymnasiets kunder.

Interviews
Jeg fik til opgave at interviewe elever på skolen til hhv. en skriftlig artikel og et mundtligt interview på video. Det skriftlige interview skulle anvendes som cases, der belyser, hvordan den enkelte elev oplever sin uddannelse, og hvad vedkommende får ud af den. Disse interviews kan anvendes både som tryksager og på hjemmeside.

Desuden interviewede jeg tidligere elever om, hvordan de har brugt deres eksaminer til deres videreuddannelser, og hvad ZBC’s gymnasium betød for dem. Se interviews med tidligere elever.

Endelig interviewede jeg en række lærere om, hvordan de vurderer miljøet og undervisningsformen på gymnasiet, både på skrift og video. De er alle tilgængelige på skolens facebook-side og på hjemmesiden på skrift .

Hjælp fra Added Value
Som skolen skriver på Facebook:
”Med hjælp fra Christian Pedersen - i den lokale virksomhed Added Value Communication - har vi fået produceret 8 videoer: 4 videoer, hvor nogle af vores undervisere udtaler sig, og 4 videoer, hvor nogle af vores elever udtaler sig.
Se den første video her med vores underviser, Anne Solbjerg, som underviser i dansk og mediefag, og som bl.a. fortæller om, hvordan hun oplever undervisere og elever på HTX og HHX.”

Del af indsats
Om indsatsen kommer til at bære frugt allerede i år, det er for tidligt at sige. Disse interviews er blot del af større kommunikationsindsats, som gymnasiet sætter i gang for at tiltrække elever. Indsatsen kommer til at køre over flere år.

Jeg kan kun opfordre til at du spørger dine kunder om de vil sige noget om samarbejdet. Hvis de er tilfredse siger de for det meste ja. Du kan evt. se hvad nogle af mine kunder siger om samarbejdet med Added Value .

Venlig hilsen

Christian Pedersen

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i februar-udgaven også får 10 fede tips til virksomhedens kommunikation på Linkedin, ni regler for markedsføring med video og et tankevækkende citat.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Flere foretrækker at få budskaberne ud på video

Mon, 27 Jan 2020 14:51:50 GMT

Vi er allerede i fuld gang med 2020 efter et 2019, som for Added Values vedkommende blev præget af en markant interesse for at få produceret videointerviews til websites og sociale medier.

Flere kunder efterspurgte testimonials, kommentarer og udtalelser på korte videoklip for at beskrive, hvad der sker i deres organisation eller virksomhed.

Jeg producerede selv videoer med tips og trix til at forbedre kommunikationen i årets løb. Tjek fx denne video om forskellen på marketing og PR .

Kommunikationsplaner og PR
Som i tidligere år er hjælp til PR-indsats en nøgleydelse hos Added Value. Det er lige fra udarbejdelse af kommunikations- og PR-planer til gennemførelse af PR-indsatser, hvor virksomheders og organisationers historier bliver fortalt i medierne for at skabe synlighed, interesse og opbakning.

Jeg har i årets løb holdt indlæg om, hvordan man får sin virksomhed omtalt i pressen. Selv om der bliver færre trykte aviser og magasiner, er antallet af nyhedssites og sociale medier stigende. Og PR-indsatsen for at trænge igennem til de forskellige typer medier er i princippet den samme.

Nyhedsbreve
Nyhedsbreve flyder også ud i en lind strøm. For de fleste kunder er det en nem og effektiv måde til at fortælle deres kunder og samarbejdspartnere om, hvad der sker i virksomheden og sikre, at de er opmærksomme på nyheder og aktuelle tilbud.

Nyhedsbreve er fortsat en oplagt salgs- og infokanal, der samtidig underbygger virksomhedens omdømme og fortælling.

Sociale medier
Stort set al den support jeg yder til mine kunder har et aspekt af sociale medier. For mit vedkommende er fokus især på facebook og linkedin, men instragram er en kanal flere og flere virksomheder fokuserer på, da det p.t. er her mange unge, er aktive.

Den gode tekst
Som udgangspunkt kommer vi dog ikke uden om, at den gode tekst med det relevante indhold er afgørende for at trænge igennem til medierne, til kunderne og til de øvrige målgrupper. Godt sprog og klare budskaber er med til at bane vejen for den synlighed, som de fleste virksomheder og organisationer søger. Håndværket i teksten skal være i orden for at kunne skabe resultater.

Synlighed er vigtig. Men i sidste ende er det i mødet med andre mennesker, at tingene rykker, at aftaler bliver indgået, og mulighederne viser sig. Den gode tekst, der er læst af den rigtige person, kan lede frem til dette møde.

Læs hele nyhedsbrevet , hvor du i januar-udgaven også kan få tre genveje til den effektive kommunikationsplan, inspiration til bedre dialog og en bog-anbefaling.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Aktivitet øger synlighed på sociale medier

Wed, 18 Dec 2019 11:30:59 GMT

Vidste du, at hver gang du åbner facebook, er der ca 1.500 typer indhold, facebook kan vise dig? Fra sider, du er fan af, fra venner, der har delt noget, fra grupper, du er medlem af, fra begivenheder, du er interesseret i, og fra annoncører, der gerne vil have dig til at se på en reklame. Men du ser blot omkring 300 stykker indhold om dagen.

Eller er du klar over, at man skal være obs på, at det, man liker på sociale medier, har stor betydning for ens oplevelser? Når du klikker like, bliver det set som udtryk for, hvad du foretrækker at se mere af – og omvendt: Hvad du ikke er så begejstret for.

Ud til flere end man tror
Jeg blev først for nylig klar over, at mine egne opslag ikke kommer automatisk ud til alle dem, jeg er venner med. Nogle kan have skjult mig, og andre liker måske ikke nok af det, jeg deler.

Alligevel kommer ens opslag nok ud til flere, end man skulle tro. Undersøgelser viser, at hvis man tror, at 25 personer kigger med, så er tallet nok snarere 100. Mystisk...synes jeg.

Aktiv = synlig
Vær endelig obs på, at når du er aktiv, bliver du mere synlig. Det giver flere venner og flere nyheder fra de nye venner, som du så også kan interagere med. Hvis du er heldig, liker de nye venner også flere af dine opslag, og så kommer du ud til endnu flere.

Læs mere om sociale medier i decembers nyhedsbrev .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Har du styr på elevatortalen?

Wed, 27 Nov 2019 13:53:00 GMT

Vi skal alle sammen kunne det. Præsentere vores virksomhed og job kort og præcist, så den vi taler med ikke får flakkende øjne og begynder at gabe, forbi vi er for længe om at beskrive vores ydelser og produkter.

Mange har problemer med at stille sig op og præsentere den virksomhed, de arbejder i. Det oplever jeg ofte i det salgsnetværk, jeg deltager i hver 14. dag, Global Network . Hver gang har vi ét minut til at præsentere os, vores virksomhed, og hvad vi leverer til vores kunder.

Især de deltagere, som ikke er vant til at stille sig op over for andre og fortælle, hvem de er, og hvad de sælger, har udfordringer med at formulere sig kort og præcist.

Der kan siges meget sludder på ét minut. Ja, faktisk kommer man nemt til at fremstå ufokuseret og uprofessionel, når man ikke har styr på sin elevatortale.

Elevatortalen er en kortfattet og konkret præsentation, der helt kort fortæller, hvem du er, hvad du brænder for og hvad du arbejder med. Navnet kommer af, at du skal kunne nå at præsentere dig selv, og hvordan du skaber værdi på kort tid – gerne i løbet af en tur i en elevator.

Som virksomhed er det også vigtigt, at medarbejderne har den samme fortælling om den organisation, de er en del af. Hvad kendetegner virksomheden? Hvad producerer den? Hvordan gør man en forskel? Hvem er kunderne? Hvad er medarbejderens rolle i virksomheden?

Det nytter ikke at medarbejdere har hver deres version af, hvilken virksomhed de er ansat i. Det er ledelsens opgave at sikre, at medarbejdere har den samme fortælling om virksomheden. Ledelsen bør går foran med et godt eksempel og gentagne gange fortælle, hvad de mener kendetegner virksomheden - til inspiration for medarbejderne.

Hvis du er ansat i en stor virksomhed, så tjek hvordan kollegerne fortæller om den. Man bliver ofte overrasket over, hvor forskelligt en arbejdsplads præsenteres af medarbejdere og ledelse. Det er ikke altid godt, for det giver et flimrende indtryk og skaber usikkerhed, om det er den sammme virksomhed, medarbejderne er ansat i.

Få otte præcise råd til din næste elevatortale.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Har du struktur på synligheden?

Wed, 16 Oct 2019 13:20:57 GMT

Når man står over for at udvikle en kampagne, der skal øge en institutions eller virksomheds synlighed over for dens målgrupper er det vigtigt, man har styr på strukturen i kampagnen. Altså, hvem skal man påvirke, hvad skal man fortælle dem, der skal påvirkes, og gennem hvilke medier opnår man den største effekt.

Det kræver struktur, og den struktur finder med bedst ved at udvikle en kommunikationsstrategi, hvor man får formuleret både de langsigtede og kortsigtede mål med strategien.

Fordelen ved en struktureret kommunikationsstrategi og -plan kan sammenfattes således:

• En plan giver overblik
• Man får styr på målgrupper, budskaber og kanaler
• Der kommer struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar
• Man opnår bedre resultater
• Man sparer tid

Med en plan er det meget lettere at få gang i en kampagne, hvor der er styr på hvem, der går hvad, hvornår.

Tjek evt. min video om den brugbare kommunikationsplan .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Klik videre og få viden om, hvor du kan bruge udtrykket "som jeg ser det" til sikre dig gennemslagskraft.

Kommunikation er med til opbygge virksomhedens profil

Wed, 11 Sep 2019 12:51:34 GMT

I begyndelsen af september deltog jeg i et møde i kommunikationsforeningen K1.

Emnet var "What are the Emerging Themes in Corporate Communications?", og vi fik en rapportering fra The Arthur W. Page Society, som har kommunikations-direktørerne i de største amerikanske virksomheder som medlemmer.

De amerikanske kommunikationschefer havde givet deres bud på, hvad der i disse år definerer principperne inden for corporate communcation. Altså et bud på hvordan de store virksomheder prioriterer deres kommunikation, internt og eksternt.

Disse syv principper blev nævnt som de vigtigste :

Fortæl sandheden
Vis sandheden gennem jeres handlinger
Lyt til jeres stakeholders
Fokusér på hvad der kommer til at ske i fremtiden
Gennemfør corporate communication som om hele virksomheden er afhængig af denne disciplin
Vær obs på at virksomhedens karakter og kultur udtrykkes af medarbejderne
Som kommunikationsafdeling/-medarbejder hold fast i at være rolig, tålmodig og i godt humør

Måske ikke de store nye trends her. Mange danske kommunikationsmedarbejdere arbejder allerede sådan - men med disse principper in mente siger rapporten, at den gode kommunikationschef er kendetegnet ved

at have et globalt perspektiv på tingene
at sikre at kommunikation altid går to veje
at sikre at det samme budskab formidles fra virksomheden
at vedkommende kender alle i og omkring virksomheden

I fremtiden bør nedenstående områder være blandt kommunikationschefens højst prioriterede indsatser:

at han/hun er med til at opbygge virksomhedens profil
og er med til at opbygge virksomhedens brand
og er med til at opbygge virksomhedens kultur
og er med til at opbygge den sociale ansvarlighed

Som en særlig udfordring blev det nævnt, at man fremover skal kunne håndtere fake news som virksomhed. Vi kommer til at opleve at vores øjne snyder os, så vores virkelighedsfornemmelse bryder sammen.

Det kan fx opleves ved, at det nu er muligt at sætte personer ind i videoer og lade disse personer udtale sig om kontroversielle emner, som de aldrig har sagt noget om. Skræmmende perspektiver. Og en vanskelig sag at håndtere inden for krisekommunikation.

Det er tydeligt, at mange opgaver lander hos kommunikationsfolkene, der skal vise overskud, godt humør og hjælpe organisation med at lykkedes med profileringen.

Opgaverne er mangfoldige - og det er løsningerne på tilsvarende vis.

Læs selv mere på The Arthur W. Page Society .

Tjek også hvordan Added Value leverer support til store virksomheder og organisationer.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Klik videre og få inspiration til din næste tale. Du kan også se, hvad Added Values nye PR-pakker indeholder.

Markant mediefokus på årets Ringsted Festival

Fri, 23 Aug 2019 10:14:58 GMT

Sommerens Ringsted Festival var præget af perfekt festivalvejr med meget sol og ganske få byger, en masse festglade gæster og toppen af den danske pop- og rockscene.

Det var en cocktail, der også havde mediernes interesse. Især de lokale og regionale medier dækkede festivalen intensivt og sendte i flere omgang live fra både festival- og campingplads. Det lokale Dagbladet dækkede festivalen i ugen op til og under begivenheden over flere sider hver dag.

I forhold til andre danske festivaler skilte musikprogrammet sig ikke voldsomt ud. Det var bredt sammensat og ramte såvel det unge som det modne publikum. Det var ikke her, vi kunne vinkle historierne til pressen.

Camping og fest
I stedet fik vi skabt interesse for vores nye luksustelte på campingpladsen og måske starten på et nyt koncept med fuldt udstyrede campinghytter. Desuden fokuserede flere journalister på, at festivalen i år var kontantløs, og hvad det indebar af fordele og ulemper. Herudover var der naturligvis fokus på den fest, som tusindvis af begejstrede gæster skaber midt i Ringsteds gamle lystanlæg.

Pressecenter
Pressecentret bestod i år af en vogn med 8-10 arbejdspladser til vores egne SoMe-medarbejdere. I tilknytning hertil var et telt, der foruden medarbejderne også blev benyttet af de akkrediterede journalister som lounge og arbejdsplads.

Pressecentret havde 20 medarbejdere, og 35 eksterne journalister blev akkrediteret festivalen. I alt deltog omkring 12.000 gæster, og det gode vejr medvirkede til godt salg i både barer og boder, så der hersker optimisme omkring festivalens økonomiske resultat, der endnu ikke er opgjort.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Klik videre og tjek videoerne om opbygningen af pressecentret og oplev stemningen i pressecentret under festivalen. Her kan du også se mange af de indslag, der blev bragt om årets Ringsted Festival.

Klar til pressen på Ringsted Festival

Fri, 26 Jul 2019 10:10:38 GMT

Igen i år tager Added Value på Ringsted Festival og koordinerer samarbejdet med pressen i festivalens pressecenter.

Sidste år var der stor interesse for festivalen fra både landdækkende, regionale og lokale medier, der især dækkede festen på pladsen med fokus på de mange glade gæster og den fede rockmusik.

Alt tyder på at interessen fra mediernes side er intakt denne sommer, så vi forventer også god eksponering af Ringsted Festival i 2019. Og vigtigt er det, at salget af billetter allerede ligger markant over sidste års salg på samme tid. Sidste år besøgte 10-11.000 festivalen. Vi håber på flere gæster i år.

Før festivalen går i gang torsdag, bruges ugens første tre dage til at opbygge pressecentret, så det er klar til journalister og vores egne medarbejdere. I praksis indrettes pressecentret i en gammel - men istandsat - toiletvogn, hvori der er 8-10 arbejdspladser. Hertil er knyttet et gammelt militærtelt, der indrettes som lounge til medarbejdere og journalister. 50-60 personer har deres gang i pressecentret.

Jo, vi lever det primitive liv på Ringsted Festival. Men det er festligt, hyggeligt, og stemningen er høj.

Inspirere journalister
Efter at have gjort journalisterne opmærksom på, at festivalen finder sted fra torsdag den 1. til lørdag den 3. august, består opgaverne i pressecentret herefter primært i at akkreditere og hjælpe de journalister, der ønsker at dække festivalen.

Nogle journalister har særlige ønsker til interviews med kunstnere, medarbejdere eller gæster. Her hjælper vi med at få aftaler i stand, ligesom vi giver ideer til historier om de mange arrangementer og events, der finder sted på festivalpladsen og på campingarealerne.

Foruden det eksterne presseteam har festivalen sit eget interne mediehold i pressecentret. Herfra dækker vi festen på vores egne sociale medier gennem video, fotos, podcasts og artikler. Følg Ringsted Festival 2019 på facebook .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs også om hvordan koncerter kan øge din livslængde i nyhedsbrevet.

Sådan udvikler du en brugbar plan

Tue, 25 Jun 2019 12:07:15 GMT

Forståelse og dialog
God kommunikation drejer sig om at skabe oplysning, forståelse og invitere til dialog.

Derfor er et oplagt at udarbejde en plan for, hvordan og hvornår man vil kommunikere med de målgrupper, man ønsker at påvirke og få i tale.

For at komme godt i gang får du her tre genveje til at udarbejde en plan, som er realistisk og til at følge op på, så I når de mål, I har fastsat.

Tjek videoen, ring 61 33 69 65 og få et godt tilbud på jeres næste kommunikationsplan .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet, hvor du også kan se videoen om kommunikationsplanen.

Hvad er forskellen på PR og marketing?

Sat, 25 May 2019 13:12:21 GMT

PR og kommunikation
er et værktøj for en ledelse, der ønsker at formidle resultater og budskaber til virksomhedens eller organisationens interesserenter – typisk kunder, ejere, medarbejdere og pressen. Kommunikation dækker både interne og eksterne discipliner.

Denne kommunikation sigter typisk mod et bredt publikum, hvor målet ikke nødvendigvis er salg. Kommunikation – med underdisciplinen PR (public relations) - handler især om virksomhedens omdømme og dermed om at påvirke holdninger, der evt. kan blive omsat til handlinger. Det kan være omtale af virksomhedens varer – den såkaldte produkt-PR.

Marketing
drejer sig primært om at fortælle kunderne om de ydelser og varer, som leveres. Det kan være i form af annoncer og reklamer - med fokus på sælgende budskaber.

Marketing/markedsføring har fokus på handling hos modtageren, som man vil have til at købe et produkt eller ydelse her og nu.

Historien
Historisk er kommunikation en såkaldt corporate discipline. I større virksomheder er det en støttefunktion til direktionen, som får support fra en gruppe specialister med at få budskaberne ud til relevante målgrupper.

I virksomheder hører marketingfunktionen typisk til under salgsafdelingen og har udelukkende kommerciel fokus.

Både kommunikation og marketing benytter sig af sociale medier. Hvor kommunikation især har fokus på medier og presse, er marketing mere til den betalte omtale i form af annoncer og reklame.

Glem ikke at tjekke videoen , hvor jeg peger på en række andre forskelle på de to discipliner.

Paid - owned - earned
I de senere år er man begyndt at tale om, at virksomheder kommunikerer i kanaler, der er paid, owned eller earned. Altså, marketing tager sig af de betalte kanaler (typisk annoncer og reklamer), mens kommunikation tager sig af de fortjente kanaler (typisk ved at sikre omtale i pressen).

De ejede kanaler – især sociale medier – benyttes af begge discipliner, og det er væsentligt at udnytte synergien mellem dem. Når man fx sender en pressemeddelelse ud til pressen (earned), lægges den også på virksomheds website og sociale medier (owned), så flere målgrupper påvirkes.

Når marketing betaler for en kampagne i paid medier, sikrer de på tilsvarende vis, at web, sociale medier også er kanal for disse kommercielle budskaber.

Sammensmeltning
En undersøgelse blandt 800 PR-folk og 700 PR-studerende i USA i 2017 viste, at der forventes øget sammensmeltning mellem PR (kommunikation) og marketing. Delte kanaler forventes at vinde frem på bekostning af fortjente kanaler. (Læs evt. mere i Peter Jepsens udmærkede bog ”Som ringe i vandet. Strategisk PR og omdømme i en forandret medievirkelighed", 2018).

Grænsen mellem de to discipliner er flydende. Det giver så mange muligheder for at få sine budskaber endnu længere ud til de målgrupper, man ønsker at få i tale og påvirke.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle fire historier i nyhedsbrevet, hvor du også kan se de to videoer.

Får du nok ud af dine sociale medier?

Mon, 15 Apr 2019 10:56:53 GMT

Jeg hjælper flere virksomheder med at få deres budskaber ud på de sociale medier. Det er vigtige kanaler at have styr på. Mange firmaer kæmper mod hinanden om at trænge igennem på facebook og LinkedIn, der fortsat er erhvervslivets foretrukne SoMe-platforme.

Jeg foreslår, at du overvejer nedenstående fem punkter, hvis du vil udvikle indsatsen på jeres sociale medier, så I endnu mere overbevisende får budskaberne ud til jeres følgere:

1)
Få styr på målgrupperne

Hvilke personer ønsker I at ramme? Og hvordan kan I via jeres firmaside synliggøre, at I skaber værdi for jeres forbindelser?

Målgruppen er grundlaget for, hvad jeres virksomhed vælger at fortælle om sig selv med det indhold, I vælger at dele, kommentere og opdatere.

2)
Billeder er vigtige

Når I poster et link på LinkedIn eller facebook, bliver det oftest fulgt af et billede – det vil hjælpe jer til at få mere opmærksomhed i nyhedsstrømmen. Det er samtidig vigtigt, at I husker at knytte en lille kommentar til de links, I deler.

Ved at linke til artikler, som er relevante for jeres branche, viser I omverdenen, at virksomheden er obs på de nyeste tendenser. Med de rigtige links kan I skabe opmærksomhed om jeres virksomhed ved at invitere til samtaler og dermed komme i kontakt med potentielle kunder og kolleger.

3)
Skab opmærksomhed

Det handler om at blive lagt mærke til i nyhedsstrømmen. På de fleste sociale medier spiller billeder og videoer - som nævnt - en afgørende rolle. De skaber nemlig langt mere opmærksomhed. Så husk at dele denne type indhold fra tid til anden. Det er en god måde at vise, I er aktive og er med til at skabe mere liv i jeres nyhedsstrøm.

I kan også bruge billeder eller videoer til at vise produkter eller vise, I deltager i et event som virksomhed - og dermed skabe debat og dialog.

4)
Hent inspiration

Mangler I ideer til at skabe indhold på virksomhedsprofilen, eller kan I ikke blive enige om, hvad I skal kommentere, ”synes godt om” og dele?

Så er det en god ide at søge inspiration hos andre virksomheder - gerne på tværs af brancher. Du er også velkommen til at kontakte Added Value for en dialog og få et par ideer til at komme videre.

5)
Skab aktivitet

Det er afgørende, at I holder liv i jeres virksomhedsprofiler på LinkedIn, facebook og andre sociale medier Der er trist at besøge en side for blot at erfare, at sidste opdatering var for fem måneder siden.

Bliv derfor ved med at lægge nyheder på. Det vil også være med til at skabe større eksponering. Altså, så længe jeres indhold er interessant og engagerende....

Tjek gerne Added Values fleksible pakke, hvis du vil have hjælp til sociale medier.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet, hvor du også kan se de to videoer.

Få styr på virksomhedens kommunikation

Thu, 07 Mar 2019 13:20:59 GMT

Jeg er begyndt at producere små videoer med tips & trix til at forbedre sin virksomhedskommunikation.

I dette nyhedsbrev lægger jeg ud med to videoer. I den første deler Lars Tegl Rasmussen fra Kompetenceforum sine erfaringer med at profilere sin virksomhed for at få flere kunder. I den anden video giver jeg råd om, hvordan man kan gøre sin virksomhed synlig.

Kompetenceforums udfordringer
Lars peger på, at for hans virksomhed er det vigtigt, at han kan trænge igennem med sine nyheder og historier i pressen og i de sociale medier. For Kompetenceforum er der afgørende at få kunder i butikken. Derfor tager han udgangspunkt i kundernes behov, når han kommunikerer med dem, både på de sociale medier og ved direkte kontakt i telefonen.

Få overblik
En god måde at få struktureret sin virksomheds kommunikation er få overblik over, hvem man ønsker at påvirke med budskaber, der vinder genklang hos de målgrupper, man ønsker at få i tale, og at det sker på den måde, målgrupperne foretrækker.

Når overblikket er på plads, gælder det om at få planlagt indsatsen for kommunikationen: Hvad skal der ske hver måned i det kommende år, og hvem har ansvaret for at gennemføre de enkelte initiativer? Selvfølgelig skal indsatsen gennemføres på en måde, så den understøtter salget og kontakten til potentielle kunder.

Når alle disse elementer er skrevet sammen, har I en plan – en kommunikationsplan. Og så er I klar til at rykke.

Læs evt. hvad jeg tidligere har skrevet om brugbare kommunikationsplaner

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet, hvor du også kan se de to videoer.

Tre genveje til den brugbare kommunikationsplan

Fri, 08 Feb 2019 10:44:19 GMT

Enhver virksomhed, stor som lille, har brug for at have styr på sin kommunikation. Især den kommunikation og markedsføring man selv kan kontrolere og primært anvender for at påvirke sine kunder og samarbejdspartnere.

God kommunikation drejer sig om at skabe oplysning, forståelse og invitere til dialog.

Derfor er et godt at have en plan for, hvordan og hvornår man vil kommunikere med de målgrupper, man ønsker at påvirke og få i tale.

For at komme godt i gang får du her tre genveje til at udarbejde en plan, som er realistisk og til at følge op på, så I når de mål, I har fastsat.

Genvej 1: Få sat ord på de langsigtede mål
Før I går i gang med at udarbejde den årlige plan med indsatser måned for måned, er det en god idé at fokusere på de overordnede mål for kommunikationen.

Hvilken kommunikationsprofil ønsker I for jeres virksomhed på lang sigt? Hvordan skal man omtale jeres virksomhed, og hvilke historier skal forbindes med den?

Dernæst skal I fokusere på, hvad der i de kommende 2-3 år skal tages af konkrete initiativer for at lykkes med jeres kommunikationsindsats.

Genvej 2: Få styr på målgrupper, budskaber og kanaler
Når I har styr på jeres langsigtede mål, skal I kigge på, hvem I helt konkret ønsker at kommunikere med og påvirke gennem jeres kommunikation. Altså, virksomhedens målgrupper.

Jeg anbefaler, I begrænser jer til tre målgrupper for overskuelighedens skyld. For den eksterne kommunikationsplan vil det typisk være: Kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

Få styr på, hvad jeres målgrupper har behov for at vide. Hvilke budskaber skal I formidle til dem? Og find ud af, hvilken kanal, der er bedst til at påvirke dem. Det kan være presseomtale og omtale på jeres website, sociale medier eller måske et nyhedsbrev.

Genvej 3: Udarbejd en årsplan med indsatser hver måned
Selve planen bør være overskuelig og ideelt set kunne være på et A4-ark.
Lav et skema med 12 måneder, så man hver måned kan notere, hvilke målgrupper der skal påvirkes med konkrete budskaber i hvilke kanaler. Notér også hvem der er ansvarlig for den enkelte indsats.

Herefter tager I planen frem hver måned og sikrer, at den planlagte indsats gennemføres.

Se et eksempel på, hvordan en enkel kommunikationsplan kan se ud.

Vil du læse mere om kommunikationsplaner ?

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.

Sådan skræmmer du dine kunder væk med klamme tekster

cp@av-comm.dk (Christian Pedersen) — Mon, 14 Jan 2019 09:16:41 GMT

Det burde være så nemt, men det er det alligevel ikke: At skulle skrive tekster der fungerer og får læserne til at reagere, som vi ønsker.

Hvis du vil være sikker på, at ingen læser dine tekster, så skal du bare sørge for, at teksterne er uvedkommende, uforståelige, fyldt med fejl og dårligt formulerede.

Et dårligt sprog i dine tekster tager opmærksomheden væk fra indholdet og det budskab, du ønsker at formidle. I sidste ende er enhver tekst på din hjemmeside din virksomheds ansigt udadtil.

Målgruppe
Men med få overvejelser og enkle midler kan du sagtens skrue en tekst sammen, der fungerer og får dine læsere til at hænge på.

Først skal du have styr på, hvem du henvender dig til, så dit sprog rammer den målgruppe, du ønsker at få til at reagere på din tekst.

Den gode tekst
En god tekst – fx til web - er kendetegnet ved, at den er relevant, korrekt og forståelig, så den vækker læsernes interesse. Teksten er skrevet i et sprog, der effektivt overfører informationer fra dig, der skriver, til modtageren.

Vigtigste først
Indled din tekst med det, der er vigtigst for læserne. Beskriv det kort og præcist i første afsnit. Du skriver et resumé af dine pointer.

Lad være med at bruge fagudtryk og fremmedord. Formulér dig i korte sætninger og i korte afsnit, og sørg for at have nogle mellemoverskrifter. Det giver både luft i teksten og umiddelbart overblik over indholdet, når man kigger nedover den.

Fængende overskrift
Over teksten skal der være en overskift, som er både fængende og skaber interesse for at læse videre.

Overskrifter, der pirrer nysgerrigheden, kunne være:

Tre fatale fejl, du ikke véd, du begår i dine tekster
Syv sprogfejl på din hjemmeside der får dig til at se dum ud
Gør som Lars Larsen: Tre indgange til effektiv markedsføring på nettet
Tre grunde til at tjekke dine tekster en ekstra gang

I overskriften til denne tekst har jeg brugt ”Sådan-modellen”.

Mere info
Sørg for at læserne i slutningen af teksten kan få fat i mere info om emnet. Enten via links, e-mail eller telefonnummer.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.

Brug video til at få dine budskaber endnu længere ud

cp@av-comm.dk (Christian Pedersen) — Wed, 12 Dec 2018 16:26:12 GMT

Det har aldrig været nemmere at få sit budskab ud til sine målgrupper gennem de mange kommunikationskanaler, der er til rådighed i dag.

I dag er det oplagt at supplere udsendelsen af en pressemeddelelse med en video, hvor budskabet bringes i en kort udtalelse. Udover at lægge videoen på hjemmesiden er det oplagt også at få budskabet ud på virksomhedens sociale medier.

I videoens følgetekst kan der linkes til den fulde pressemeddelelse, så de, der ønsker det, kan opsøge mere info. Men ved blot at se videoen på omkring ét minut, kan man få dagens budskab fra virksomheden. Nemt og enkelt.

Gode råd
På videoen overfor - som du aktiverer her - giver salgskonsulent Jens Rasmussen tre gode råd, når man ønsker at få mere gang i sit salg.

Sådanne videoer er også gode, når man ønsker at dele sin viden for at få flere kunder. Jens er en erfaren sælger og deler gerne ud af sin viden ved én-til-én-rådgivning eller på salgskurser. Ring til ham og hør mere om mulighederne på telefon 30 25 56 14.

Være obs på
at videoer opbygger tillid.
at man kan visualisere dine pointer og eksempler.
at videoer skaber blikfang, vækker følelser og tiltrækker især mobilbrugerne.

Desuden bliver online-brugere mere og mere visuelt orienterede. Vi orienterer os dagen igennem på vores smartphones. Som virksomhed bør man derfor forholde sig til, hvordan man vil bruge video. En af de største barrierer for at komme i gang, er frygten for, at det bliver alt for dyrt.

Denne frygt er ganske ubegrundet. Added Values videoer optages og redigeres på mobiltelefon og kan produceres og uploades fra time til time.

Added Value Video
Overvejer I små, hurtige video-interviews til sprede jeres budskaber, fx når I sender en pressemedelelse ud, så ring til Added Value på telefon 61 33 69 65 og hør, hvor enkelt og hurtigt det er, at få produceret nogle korte, effektive videoer.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.

Hvordan får jeg mere ud af min pressemeddelelse?

cp@av-comm.dk (Christian Pedersen) — Wed, 14 Nov 2018 14:53:20 GMT

Hvordan får jeg mere ud af min pressemeddelelse? Det er typisk én af årsagerne til, at virksomheder kontakter mig for at få den synlighed, de synes, de fortjener.

Det er surt show, når man har brugt kræfter på at udarbejde og sende en pressemeddelelse ud, og den så kun giver omtale på de online medier, man i forvejen for betalt for at uploade sine nyheder på.

Men hvis du tænker din presseindsats lidt bredere, så er der gode muligheder for at få din virksomheds budskaber ud i de kanaler, du ønsker.

TIP 1 - få styr på målgrupperne
Først og fremmest gælder det om have styr på, hvilke medier pressemeddelelsen er relevant for.

Du skal have styr på de medier, som de målgrupper, du ønsker at påvirke, læser.

Det kan altså ikke nytte, at du sender en pressemeddelelse, der primært henvender sig til kunder på Midtsjælland til Børsen, der beskæftiger sig med landsdækkende erhvervsnyheder og tendenser. Produktnyheder er heller ikke specielt tjekkede at sende til landsdækkende medier, hvis det altså ikke er en nyhed, der kommer til at påvirke mange mennesker i fremtiden.

Tjek i stedet om det ikke er lokale og regionale medier, som i første omgang er de mest relevante for din pressemeddelelse. Evt. kombineret med fagblade som beskæftiger sig med den branche og område, som jeres virksomhed repræsenterer.

Tjek artiklen "Tre ting du skal have styr på før interview med pressen."

TIP 2 - brug jeres egne medier
Læg pressemeddelelsen og fotos på jeres egne medier: Virksomhedens website, facebook, Linkedin og Instagram.

Tilpas teksterne til de sociale medier og sørg for links til den fulde pressemeddelelse, som det er oplagt at lægge på hjemmesiden.

TIP 3 - forstærk budskabet på video
Video er det nye sort på nettet. I øjeblikket vurderer Google video højt, så lægger man videoer ud, er der gode muligheder for at øge sin synlighed.

Det er oplagt at optage et kort video-interview med den person, som udtaler sig i pressemeddelelsen og herefter lægge det på virksomhedens hjemmeside, Youtube-kanal og sociale medier.

I dag kan man faktisk optage fuldt forsvarlige videoer med en mobiltelefon, der har monteret en ekstern mikrofon. Der er adskillige redigerings-apps, der er nemme at arbejde med. Med dem kan et 1-minuts-interview ret enkelt redigeres med tilføjelse af dækbilleder og tekster. En sådan løsning er nem, billig og effektiv.

Der ingen grund til ikke at fortælle sin historie. Den skal bare udover rampen i alle relevante kanaler.

Har I brug for hjælp, kan I altid ringe på telefon 61 33 69 65.

Tjek artiklen "Tre ting der får journalisterne til at droppe din pressemeddelse."

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle fire historier i nyhedsbrevet.

Budskabsrådgivning: Kan din rådgiver stå distancen?

cp@av-comm.dk (Christian Pedersen) — Tue, 09 Oct 2018 13:55:46 GMT

Tjek hvad en god rådgiver skal levere for at skabe værdi.

I kommunikationsverdenen taler vi meget om rådgivning af topledere. P.t. arrangeres den ene faglige konference og workshop efter den anden med spændende og relevante emner, der er med til at holde kommunikationschefer, - konsulenter og -rådgivere skarpe.

Men – lad os være ærlige – ikke alle kommunikationsfolk har niveauet til at rådgive på højt niveau.

Det er nu ret enkelt at spotte, om rådgiveren er af den rette støbning.

Budskabsrådgivning
Her er syv fif til, hvad du skal kigge efter i rådgivningsprocessen i forbindelse med at kommunikere de rigtige buskaber.

Forberedelse - Den gode rådgiver har forberedt sig. Drejer det sig fx om at forberede de rigtige budskaber til et arrangement med medarbejdere eller kunder, er det vigtigt, at rådgiveren har gjort sig tanker om, hvorfor netop de anbefalede råd er de rigtige. Både råd og argumentation skal være i orden.

Nøglebudskaber - Efter planlægning af de overordnede budskaber er det vigtigt, at rådgiveren formulerer og fin-tuner nøglebudskaberne, så de hverken er for højtflyvende eller for detaljerede og praktiske.

Daglig anvendelse - Det værste, der kan ske, er, at budskaberne bliver udviklet, og I så efterfølgende fuldstændig glemmer dem, og aldrig bruger dem igen. Skal budskaberne påvirke de definerede målgrupper og have værdi, er det afgørende, at de bliver aktivt brugt i hverdagen.

Inkludér derfor budskaberne, hvor det er muligt. Sørg for at anvende budskaberne på interne møder. Indarbejd dem i dine interne præsentationer, på intranettet, i Q&A’s eller budskabspapirer, fx ved interviews med journalister.

Træn - Du skal sandsynligvis trænes, hvis budskaberne skal sidde lige i skabet og fyres af på en overbevisende måde, når du skal optræde i medierne. Her er det en fordel, at budskaberne anvendes i hverdagen, og rådgiveren træner dem med dig umiddelbart før en medieoptræden.

Medietræning - Ved medieinterviews er det rådgiverens ansvar at få dig til at forstå pressens rolle, og hvordan journalister prioriterer en historie. Fx skærer medierne ofte mange af udtalelserne i et interview fra. Du skal derfor se interviewet som en opgave, der handler om at få netop kernebudskaberne med i det citat, der kommer med i artiklen eller klippes ind i tv-indslaget.

Worst case - Som kommunikationsrådgiver er det i forhold til møder med pressen også vigtigt at gøre opmærksom på, at mediebilledet har ændret sig i de seneste år. Forsiden af Ekstra Bladet er ikke længere worst case. I dag skifter mediernes nyhedsdagsordener langt hurtigere end for bare få år siden. Med den rette medie- og budskabstræning er dette en oplagt mulighed for at kunne prime mediebilledet med sine dagsordener på langt flere kanaler end tidligere. Og så er det til almindelig beroligelse oplagt at nævne, at det er mindre slemt at fejle i dag end tidligere.

Tag gerne en snak med Added Value, hvis I står over for et stort projekt, hvor formidling af budskaber internt og eksternt skal sidde lige i skabet. Tjek gerne vores budskabsrådgivning i Added Values strategiske pakke .

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.

Klar til krisekommunikation?

cp@av-comm.dk (Christian Pedersen) — Fri, 14 Sep 2018 12:08:35 GMT

Kommunikationsrådgiverens tre råd - før du har journalisterne i røret.

Mon ikke alle virksomhedsledere har en frygt for at komme i mediernes kløer pga. en dårlig sag?

Forskyldt eller uforskyldt. Når først krisen kører, journalisterne ringer og vil have kommentarer, og shitstormen på de sociale medier når uanede højder. Så skal man i hvert fald ikke krybe i flyverskjul og håbe på, at stormen vil lægge sig – efter nogle uger eller måneder. For så er virksomheden sandsynligvis fuldstændig underdrejet, hvis ikke den er gået konkurs.

Derfor er det godt at være forberedt på, at PR-krisen kan ramme.

Her er tre råd, som kan være med til at begrænse de værste skader. For det er sjældent man kommer ud som med helteagtig status efter at have været gennem mediemølle.

1)
Forbered jer
Sørg for at have nogle retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvornår under en krise. Når virksomheden oplever en krise, skal det være tydeligt for medarbejderne, hvem der påtager sig ansvaret for krisekommunikationen.

Virksomheden skal have en klar krisestrategi for, hvordan der skal ageres internt i organisationen i forhold til medierne. I langt de fleste tilfælde er de en god idé at topstyre kommunikationen, så der kun er én person eller i hvert fald ganske få personer, der udtaler sig.

2)
Fortæl sandheden
Når der kommunikeres med pressen, skal kommunikationen være klar og ærlig. Vedstå jeres fejl, da det ellers kan bringe virksomheden ud i et endnu voldsommere stormvejr.

Og sørg for at vise medfølelse med eventuelle ofre eller ramte, som I måske er skyld i. Medmenneskelighed og empati kan være afgørende for at skabe forståelse og opbakning til sit synspunkt.

3)
Skift fokus
Det er nok lettere sagt en gjort, men forsøg at skabe opmærksomhed på positive historier om virksomheden. Dette kan være med til at aflede fokus på den negative omtale. Men pas på at denne indsats ikke kommer til at virke for søgt. Så giver det bagslag.

Ring gerne til Added Value på 61 33 69 65 - hvis I har brug for at få pudset jeres PR-kriseberedskab af. Det kan gøres ret enkelt. Før krisen rammer.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs alle tre historier i nyhedsbrevet.

Festival kogte i hedebølge

Wed, 15 Aug 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Festival presse: Årets Ringsted Festival fandt sted midt i den danske hedebølge. Det inspirerede de besøgende medier til at fokusere på, hvordan gæsterne håndterede varmen mens de festede og lyttede til musik.

Det var også den historie vi gerne ville fortælle i pressecentret, hvor jeg for sjette gang var pressechef.

Kontrast til 2017
Nogle medier valgte desuden at fokusere på den gode kontrasthistorie ved at sammenligne 2017-festivalens styrtregn og mudderdåb med dette års festivalplads, der var karakteriseret ved sol, hede og afbrændt græs på pladsen. En herlig kontrast.

Det var positivt at både lokale og regionale medier dækkede festivalen intensivt og sendte live fra pladsen i flere dage.

TV 2 nyhederne bragte torsdag et indslag fra festivalen, hvor Ringsted Festival fungerede som case i en historie om den europæiske hedebølge, og hvordan man håndterer heden fra land til land. Ekstra Bladet bragte fredag et opslag med en reportage fra festivalens campingplads med fokus på gæsternes oplevelser, og hvordan de holdt varmen ud.

Pressecentret var som sædvanligt fyldt med vores egne journalister og fotografer, der skildrede gæsterne, festen og musikken i vores egne medier.

Festival presse
Tjek nogle eksempler på omtaler i både festivalens egne medier og i de eksterne medier, som dækkede os:

TV Øst sendte live to aftener: Torsdag aften fokuserede på festen på campingpladsen og gæsternes og de frivilliges oplevelser på pladsen – og jeg fik lov til at kommentere kontrasten til sidste års festival. Tjek indslaget.

Fredag bragte TV Øst indslag om nogle af bodholderne og talte med festivalens backstage manager, der tager sig af forplejningen af de mere end 50 artister, der optræder på festivalen. Tjek indslaget .

I ugen op til festivalstart bragte Dagbladet et portræt af mig i serien ”Vores by”. Vinklen var naturligvis den forestående festival. Sjællandske Medier dækkede festivalen intensivt alle dage med anmeldelser af koncerterne, reportager fra pladsen og interviews med festivalens gæster og medarbejdere.

Festivalens medier
Vores egne folk var kreative i pressecentret. Tjek fx disse indslag:

Lokal ejendomsmægler vurderer festivalens campingvogne.

Hvem kan hurtigst kværne en festivalburger .

Den afsluttende video med – tak for i år

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Har du en plan?

Wed, 25 Jul 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Kommunikationsplanlægning: Mange virksomheder ønsker en klar og præcis kommunikationsplan, der giver overblik over deres kommunikationsindsats.

De har brug for at få styr på, hvem der gør hvad, hvornår.

En kommunikationsplan behøver ikke nødvendigvis at skulle udarbejdes på daglange workshops, hvor resultatet let bliver en uoverskuelig mængde slides med en masse ord og udtryk, som det kan være vanskeligt at få handling ud af.

Jeg anbefaler en enklere proces for kommunikationsplanlægning, hvor det vigtigste er få overblik over følgende elementer:

Hvem er målgrupperne?
Det af vigtigt at få styr på de målgrupper, som virksomheden ønsker at påvirke gennem sin kommunikation. Fx kunder, potentielle kunder, samarbejdspartnere og leverandører.

Hvad er budskaberne?
Hvad har målgrupperne behov for at vide? Dvs. hvad er relevant at fortælle den enkelte målgruppe.

Hvilke kanaler skal er der kommunikeres i?
Hvilke kanaler – eller medier – vil man anvende for at ramme sine målgrupper. Det kan være gennem omtale i pressen, salgsbreve, udsendelse af nyhedsbreve, omtaler på website og sociale medier eller præsentationer på seminarer.

Kommunikationsplanlægning
En kommunikations- og marketingplan kan med fordel bygges op på månedsbasis. Det giver overblik over:

Hvem man skal kommunikere til – målgruppen
Hvad man vil fortælle – budskabet
Hvordan man vil kommunikere – mediet
Hvem tager initiativet og hvem skal inddrages i kommunikationsindsatsen – involverede
Hvornår skal initiativet udføres – timing

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Den effektive rådgiver

Mon, 25 Jun 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Rådgiver: Kært barn har mange navne. Det gælder også kommunikationsrådgivere og kommunikationskonsulenter, eller hvad vi nu ellers kaldes.

En rådgiver er derfor et vidt begreb. Vi findes i alle brancher og sektorer. Rådgivning indeholder en mangfoldighed af muligheder. Det er blevet endnu tydeligere for mig, da jeg for nylig læste en ny bog “Slå til! Den effektive rådgivers DNA” af de to erfarne kommunikationsforskere Anne Katrine Lund og Helle Petersen.

Teoretisk fundament
Det er en glimrende bog at blive inspireret af, både som rådgiver og som bruger af rådgivning. “Slå til!” er udkommet på Gyldendal Business og koster 300,- kr.

I otte kapitler fører forfatterne os gennem temaer som rådgiverens strategiske forandring, den retoriske forberedelse, psykologisk disponering, de rette ord, mental og praktisk forberedelse og det at kunne slå til i rådgiverrummet.

Bogen har et solidt teoretisk fundament – den er jo skrevet af forskere – men indholdet er formidlet i et præcist og let læseligt sprog. Jeg kan især godt lige bogens mange modeller og skemaer, som giver et godt overblik over konkrete temaer, der kan hjælpe en rådgiver til at opbygge god systematik i konkrete rådgivningssituationer.

Interviews
I forordet skriver forfatterne, at indholdet bygger på egne erfaringer kombineret med med forskellige dataindsamlingsmetoder og litteraturstudier. Desuden er forskellige rådgivere interviewet, og de citeres løbende i bogen. Dermed kommer forfatterne godt omkring i forskellige brancher, virksomheder og institutioner, og læserne præsenteres for forskellige former for rådgivning, både i virksomheder og den offentlige sektor.

Bogens stærke teoretiske fundament spærrer måske lidt for den praktiske tilgang til det at være udførende rådgiver. Personligt havde jeg gerne set nogle praktisk-anvendelige tjeklister og guidelines til brug i de forskellige for rådgivningsfaser og -situationer. Desuden havde et afsnit om rådgiveren som sælger af sine ydelser været relevant og brugbart.

Men alt i alt en klar anbefaling til at dykke ned bogen og få inspiration og nye ideer til sit daglige arbejde – uanset om man har titel af rådgiver eller har et job, hvor man hjælper sine kunder, kolleger eller chefer med at finde frem til de bedste løsninger på problemer af enhver slags.

Du kan også finde inspiration og få support ved at kigge nærmere på Added Values rådgivning til store virksomheder.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Tre ting får journalisterne til at droppe din pressemeddelelse

Tue, 15 May 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Pressemeddelelse: Jeg har i mange år formidlet virksomheders nyheder og gode historier til journalister på dagblade, tv-stationer og fagblade.

Journalisterne er glade for nyheder fra virksomheder. Især nyheder der matcher det medie, de repræsenterer.

Pressemeddelelse og tre fælder
Men ikke alle virksomheder er lige heldige med deres pressekontakt, hører jeg fra mange journalister og redaktører. Hvis du vil være sikker på ikke at få din nyhed på, så skal du bare gøre følgende:

En Pressemeddelelse udformes som en annonce for et produkt, hvor man enten overdriver og skriver reklamesprog. Eller man skriver om et nørdet emne i et nørdet sprog.
Virksomheden ønsker kun at sælge sig selv i en pressemeddelelse og har ingen nyhed eller god historie at fortælle.
En Pressemeddelelse er ikke målrettet til de konkrete medier, så den er relevant for deres læsere eller seere.

Ja, så enkelt er det ikke at trænge igennem til redaktionerne.

Sådan lykkes du
Hvis du derimod ønsker effekt at din indsats over for pressen, så er det en god idé, at

formidle en nyhed, der lægger vægt på aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation eller konflikt. Journalister er altid på jagt efter gode historier.
tage telefonisk kontakt til redaktionen for drøfte nyheden direkte med journalisterne og tjekke, om de har særlige ønsker til kilder, fotos, aftaler mv.
love eksklusivitet til et medie – dvs. de får nyheden som en solohistorie.

Tjekliste
Når du udarbejder en pressemeddelelse, så brug denne tjekliste:

Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab
Indled med resumé – der giver overblik
Skriv det vigtigste – for læserne – først (den journalistiske nyhedstrekant – se foto)
Uddyb historien i to til tre korte selvstændige afsnit
Et citat med angivelse af navn og titel på den der udtaler sig
Kontaktdata og evt. link til mere information

Du kan også finde inspiration og få support ved at kigge nærmere på Added Values journalistiske pakke.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Tre ting du skal have styr på før interview med pressen

Thu, 12 Apr 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Som virksomhedsleder er en troværdig profil afgørende. Naturligvis. Det gælder også i medierne. Her er det afgørende, at du har styr på dine budskaber og fremtræden, når du skal svare på journalisternes skrappe spørgsmål.

Her er tre ting, du skal have styr på, før du stiller op til et interview med pressen:

Aftal betingelser: Når du har besluttet dig for at give et interview, er det vigtigt at få aftalt betingelserne med journalisten på forhånd, herunder hvor lang tid interviewet tager.
Forbered dig: Du må kende dine fakta og være forberedt, så du ved, hvad du taler om.
Vælg dit budskab: Hold fast i dit budskab under hele interviewet.

Uanset hvor kritisk journalisten end er, skal du ikke lade dig påvirke negativt. Hold fast i de positive ting, kend dine fakta, vær venlig og giv journalisten en god historie.

Det er den basale opskrift på ikke at træde ved siden af, inden du skal have et interview med pressen.

Bare vær dig selv
Under interviewet er det vigtigt, at du

Begynder med det væsentligste
Svarer kort, konkret og enkelt
Taler sandt
Er dig selv

Efter interviewet skal du være obs på, at

Journalisten måske ikke har slukket for båndoptageren eller kameraet. Interviewet er først helt færdigt, når du er gået, eller journalisten har forladt bygningen.
Hvis du har lovet journalisten mere info, så følg hurtigt op.
Lad relevante kolleger vide, hvad du har sagt.

Se det fra den anden side
Få inspiration hos den erfarne interviewer Kurt Strand fra DR. I denne video giver han råd til journalister, når de skal forberede og gennemføre interviews.

På Kommunikationsforum.dk kan du finde 100 råd til forberedelse af interviews.

Tjek også Added Values support, der er udviklet specielt til virksomheder, der ikke får den synlighed de fortjener: Den effektive pakke.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

De tre fedeste råd fra en kommunikationsrådgiver

Tue, 27 Mar 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

I det seneste år har jeg været mentor i Lejre Kommune, hvor jeg rådgiver iværksættere om at komme godt i gang med deres virksomheder og få omsat ideer til virkelighed.

Jeg rådgiver især om, hvordan man sikrer sin virksomhed synlighed, så potentielle kunder bliver opmærksomme på ydelser og produkter.

Kommunikationsrådgiver
Naturligvis tager jeg udgangspunkt i den enkelte virksomheds situation, men typisk er mine tre primære råd til en virksomhed, der ønsker at øge opmærksomheden omkring forretningen, at

1)
Udarbejde en kommunikations- og markedsføringsplan
Fordi en plan

giver overblik
får styr på målgrupper, budskaber og kanaler
giver struktur på indsatser, tidsrammer og ansvar
sikrer bedre resultater
og sparer tid

Planen skal være relativt kortfattet og fokusere på aktiviteter i løbet af et år.

Desuden skal planen fokusere på følgende:

Hvilke målgrupper ønsker man at kommunikere med?
Hvad vil man fortælle målgrupperne?
I hvilke kanaler ønsker man at kommunikere?

En plan giver mulighed for at prioritere ambitionsniveau og tilgængelige ressourcer, så man har et realistisk overblik over, hvor mange indsatser, man kan sætte i gang. Det er afgørende for at få succes.

2)
Lave en oversigt over historier , du allerhelst vil fortælle om din virksomhed og prioritér dem. De kan med fordel lægges ind i kommunikationsplanen.

3)
Finde de medier som bedst rammer dine kunder, både gennem presseindsats, annoncering og anden markedsføring.

Her er dagblade, ugeaviser, fagblade, nyhedssites og sociale medier de mest oplagte at fokusere på

Når du har skaffet dig dette første overblik, Ja, så er du bedre klædt på til at få nye kunder i tale – næsten som en kommunikationsrådgiver.

Ja, og så er det bare om at gå i gang med at få budskabet ud.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Har du ændret dine medievaner?

Wed, 21 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Medieoverblik – DR har netop udsendt den årlige rapport om udviklingen i danskernes medieforbrug.

Det er spændende læsning, for vi er i en brydningstid, når det drejer sig om, hvordan vi anvender vores medier.

Mulighederne for at hente viden og underholdning er nærmest uendelige, ligesom den måde, vi bruger medierne på, i den grad er individualiseret.

DR’s rapport ”Medieudviklingen 2017” giver et godt billede af de ændringer, vi oplever som daglige mediebrugere.

Medieoverblik og streamning
Bl. a. nævner rapporten, at danskerne i 90’erne brugte omkring 70 procent af deres tid foran fjernsynet i selskab med hovedkanalerne DR1 og TV 2.

Det betød, at programmer som Beverly Hills 90210, Lykkehjulet og TV Avisen rundede en million seere.

I 00’erne begyndte det at knopskyde med nye kanaler på det danske tv-marked. Det pressede hovedkanalernes seerandel ned under 50 procent.

Siden da har danskernes stigende forbrug af streamingtjenester og andre digitale tilbud gjort indhug i forbruget af traditionelt tv, og givet langt flere muligheder for at se præcis det indhold, vi selv ønsker.

Det kan aflæses i antallet af programmer med over en million seere. Hvor omkring 1.000 programmer havde syvcifrede seertal i starten af 90’erne, er det faldet til ca. 100 programmer i 2017.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Det skal du være opmærksom på i 2018

Mon, 12 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Trends og tendenser – årsskifter er god anledning til at se frem og udtrykke forventninger til, hvad et nyt år vil bringe.

Det sker også på kommunikations- og markedsføringsområdet. I både dag- og fagblade kan bade øjnene i bud på, hvad man skal tage højde for i fremtiden for at få sine budskaber igennem til sine kunder i 2018.

Jeg har tjekket nogle af de mange forslag og er kommet frem til nedenstående trends og tendenser. De flugter meget godt med, hvad jeg oplever hos mine kunder og kolleger.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Julekort in memoriam

Sun, 11 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

”Julekort er den straf, man pålægger sig, fordi man ikke har fået skrevet de breve, man burde i løbet af året.”

Sådan lyder et citat om julekortenes udfordring. Hvem, der har lagt navn til udtalelsen, står hen i det uvisse. Et faktum er det dog for mange af os, at vi ofte tager en dyb indånding, før vi tager fat på julehilsnerne til kunder, samarbejdspartnere, venner og bekendte.

Desværre er de klassiske julekort ved at dø fuldstændigt. Jeg husker dagene i december for år tilbage, hvor reolen på kontoret var prydet af rækken af julekort. De emmede af julestemning og gode ønsker for det kommende år.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Skriv til målgruppen

Sat, 10 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Når du skriver en tekst, skal du have styr på hvem du henvender dig til. Det kan være du skriver til nye kunder i byggebranchen, eller det kan være samarbejdspartnere i en netværksgruppe.

Målgruppe

Under alle omstændigheder er det afgørende, at tekstens budskab passer til de mennesker, der skal læse den.

Tjek disse tips til overvejelse, før du sætter dig til at skrive.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Har du en plan?

Fri, 09 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Mål med kommunikation:

Det er vigtigt, at have en strategi og en plan for sin kommunikation. Men der er ingen defineret formel på, hvordan en kommunikationsstrategi skal tage sig ud, eller hvordan processen for at udarbejde en sådan, skal foregå.

Mit råd er at udvikle en enkel og overskuelig strategi med de langsigtede mål for, hvad man som virksomhed skal være kendt for og ønsker at kommunikere til sine vigtigste interessenter.

Når strategien er på plads, udarbejder man herefter en plan, der giver overblik over målgrupper, budskaber og kommunikationskanaler. Eller sagt på anden vis: Hvem gør hvad, til hvem, hvornår.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Er du klar til at møde medierne?

Thu, 08 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Nogle vil sikkert finde det angstprovokerende at skulle udtale sig til direkte tv eller radio. Men som virksomhedsleder er det en del af jobbet at skulle formidle virksomhedens budskab til medierne.

Det kræver forberedelse at stille sig op og agere troværdigt foran et kamera med spotlys direkte i ansigtet.

Mød medierne

I dette nyhedsbrev finder du råd om, hvad man i hvert fald skal have styr på, hvis man bliver udsat for en kritisk tv-journalist.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Mudder blev årets festivalhistorie

Wed, 07 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Igen i år varetog jeg jobbet som pressechef på Ringsted Festival den 3. – 5. august. Igen i år var det en livsbekræftende, sjov og anstrengende opgave. Igen i år blev opgaverne løst i samarbejde med de mange frivillige i festivalens pressecenter – og sammen med de mange øvrige frivillige, der får festivalen til at eksplodere i musik, hygge og samvær med de ca. 12.000 betalende gæster.

De lokale og regionale medier var igen talstærkt til stede og dækkede begivenheden med talrige artikler, anmeldelser og reportager.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet

Brug kundecase til profilering

Tue, 06 Feb 2018 00:00:00 GMT

Læs hele nyhedsbrevet

Kundecase: Added Value udarbejder mange cases for sine kunder. Det er typisk tekster, der tager udgangspunkt i et telefoninterview med én af kundens kunder. Fokus er på samarbejdet, ydelserne, produkterne, og hvilken værdi de tilfører.

De fleste virksomheder vælger at lægge en kundecase direkte på deres hjemmeside. Gerne sammen med nogle gode fotos, der understreger budskaberne.

En kundecase kan dog også anvendes som grundlag for en presseindsats, hvor man gør casen til en nyhedshistorie. Primært ved at gøre overskrift og underrubrik mere nyhedsfokuserede.

Gå ikke glip af det næste nyhedsbrev, tilmeld dig allerede nu!

Læs hele nyhedsbrevet