Breve der sælger - nyhedsbrev februar 2012
20-02-2012
Nyhedsbrev nr. 16, februar 2012

Breve der sælger 

En stor del af tiden som selvstændig bruger man på at finde nye kunder og øge sit salg.

For mig har det givet gode resultater at skrive og sende breve til potentielle kunder. Det er breve, som får direktører til at tage stilling til, hvordan jeg kan hjælpe dem med at gøre deres virksomhed mere synlig i omverdenen.

Et godt salgsbrev skal være personligt, målrettet, kort og pege på det udbytte, som den potentielle kunde vil få ud af at tage en dialog med mig. Jeg nævner også min baggrund og de erfaringer, jeg har, og henviser gerne til udtalelser på min hjemmeside, hvor nuværende kunder fortæller om samarbejdet med mig. Se eksempler her. Endelig skriver jeg en generel bemærkning om de udfordringer, som branchen står over for, og som måske kræver en øget kommunikationsindsats.

Jeg vælger typisk at sende breve til virksomheder inden for en specifik branche. Men jeg sender altid breve personligt til den person, jeg ønsker at få i tale. For mit vedkommende er det ofte den administrerende direktør. Jeg finder ofte hans eller hendes e-mail på virksomhedens hjemmeside.

Læs hele artiklen her.

God fornøjelse med breve der sælger.

Venlig hilsen

Christian Pedersen



Kommunikationsstrategien der virker 

En kommunikationsstrategi er med til at definere, hvordan virksomhedens profil skal være.  Hvad kendetegner virksomheden eksternt og internt?

Når man udarbejder en kommunikationsstrategi, er processen med at udforme den langt hen ad vejen den vigtigste.

Jeg anbefaler en strategiproces, der falder i tre trin:

1. Input til kommunikationsplanen

2. Hvem gør hvad, hvornår

3. Udarbejdelse og eksekvering af planen

Læs hele artiklen her.


Skriv så brugerne forstår it-afdelingen

Når man kommunikerer klart og præcist med dine brugere, øger man  it-afdelingens gennem-slagskraft.

Du øger samtidig muligheden for at få de ting igennem, som er nødvendige.

Med en hurtig og præcis melding skaber du ro i hele organisationen og i din afdeling.

Added Value Communication holder kommunikationskursus i Dansk IT torsdag den 15. Marts.

Læs mere om kurset her.


Tag kollegerne med på Ringsted Festival

Ringsted Festival har i løbet af de sidste syv år udviklet sig til en af Sjællands største musikbegivenheder, som besøges af 12.000 3-dages gæster og 2.000 campister.

Festivalen, der finder sted den 2, 3. og 4. august, byder på sin helt egen hyggelige identitet beliggende i Ringsteds mere end 100 år gamle, smukke Lystanlæg.

Igen i år tilbyder festivalen et VIP-tilbud, hvor firmaer har sit eget forsamlingstelt som en fast base og mødested under hele festivalen, og hvor man fredag og lørdag aften kan nyde en lækker grill-buffet.

Få mere inspiration...

Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS