Julekort kommunikerer - nyhedsbrev december 2011
20-01-2012
Nyhedsbrev nr. 15, december 2011

Julekort kommunikerer

Gallup har netop gennemført en undersøgelse for Post Danmark, der viser, at otte ud af ti ledere får julekort fra forretningsforbindelser.

Julekort er altså i høj kurs, når danske chefer ønsker glædelig jul og godt nytår.

Et julekort er en meget personlig besked, som i takt med, at vi sender færre og færre breve, flere og flere sætter pris på. I takt med at vi mailer til hinanden, er der behov for, at vi gerne vil vise en seriøs relation. Derfor har julekort stor effekt.

Jeg skriver selv mange julekort til kunder og personer i mit netværk, som jeg har haft kontakt med gennem året for at sige tak for samarbejdet og ønske glædelig jul. Jeg gør meget ud af at skrive personligt i hånden og målrette budskabet til den enkelte, og selv om min håndskrift ikke er den mest læselige - min kone siger jeg burde være læge - så kan modtagerne se, at jeg har gjort mig umage med at kommunikere med dem.

I dette nyhedsbrev slipper I får min ulæselige håndskrift, når I får min julehilsen: Glædelig jul og godt nytår til alle læsere af AVC's nyhedsbrev. Tak fordi I fortsat følger firmaets virke og aktiviteter.

På gensyn i 2012!

Venlig hilsen

Christian Pedersen



Gode råd til den tjekkede pressekontakt

På et møde i Dansk Kommunikationsforening om pressekontakt her i efteråret gav Berlingskes erhvervsredaktør Linda Overgaard nogle eksempler på, hvordan man bedst kontakter en redaktion som Berlingske Business.

Hun gav også eksempler på, hvordan man ikke skal kontakte en redaktion, hvis man ønsker at blive hældt ned af brættet.

Se erhvervsredaktørens råd.


Få mere information om AVC's pressesupport.






Samarbejde med Dansk Erhverv

I løbet af 2011 har jeg hjulpet Dansk Erhverv med at synliggøre selvvalgt uddannelse gennem Kompetencefondene i en kampagne.

Uddannelseschef Svend Berg fra Dansk Erhverv har været så venlig at sige følgende om vores samarbejde:

"Added Value Communication har løftet en svær kommunikations-opgave, der går på at øge kendskabet til Dansk Erhvervs overenskomstbestemte kompetencefonde.

Opgaven er vanskelig, fordi den retter sig mod virksomheder, mod medarbejderne i virksomhederne og mod en tredje part - landets erhvervsskoler. Det er meget forskellige målgrupper med hvert sit sprog.

AVC har løst opgaven godt og dygtigt gennem brug af forskellige kommunikationskanaler, der både omfatter trykt informationsmateriale, etablering af hjemmesider og anvendelse af sociale medier."

Se hele udtalelsen her.



Salg og presse hænger sammen

Ringsted Festivalen, der siden 2005 i august har samlet ca. 10.000 mennesker til rock-musik og festlige oplevelser i det gamle anlæg i Ringsted, har fået ny bestyrelse - med mig som formand for bestyrelsen.

Det er en spændende opgave, jeg glæder mig til.

I 2012 finder festivalen sted den 2., 3. og 4. august. DAD er det første hovednavn, som er offentliggjort. Bandet fyrer den af lørdag den 4. august kl. 23.00 på Anlægsscenen.

Desuden kommer Zididada, som de trofaste Ringsted Festival-gæster glemmer aldrig efter Sanne Salomonsens aflysning i 2010, hvor Jimmy og Danny fra Zididada reddede situationen.  Med bare en guitar og en mikrofon leverede de et fantastisk show. Zididada optræder lørdag d. 04. august kl. 17:00 på Anlægsscenen.

Lige nu er der mulighed for at købe billige julebilletter og spare 300 kr. pr. billet ved køb indtil 31.december 2011.

Tjek Ringsted Festivalens hjemmeside.  


Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS