Få kortlagt din virksomheds gennemslagskraft i medierne 

Added Value Communication hjælper virksomheder og organisationer med at kortlægge, hvordan relevante journalister opfatter virksomheden, og hvordan journalisterne vurderer virksomhedens nyhedsværdi og dermed muligheder for at få sine budskaber ud i medierne.

Udgangspunktet for en sådan kortlægning sker på et møde med virksomhedens øverste ledelse og/eller kommunikationschef, hvor vi gennemgår de medier og journalister, som man ønsker at blive vurderet af.

Når mål og spørgeramme er aftalt, kontakter Added Value Communication journalisterne på de aftalte medier og får deres tilbagemeldinger om den pågældende virksomhed.

Vi interviewer mellem 10 og 30 journalister. Vi arbejder primært med kvalitative interviews, hvor vi får udtalelser til rapporten. Vi beder også journalisterne vurdere virksomhedens medieindsats og -potentiale kvantitativt. Det gør vi ved at stille en række spørgsmål, hvor journalisterne vurderer fx tilfredshed med udsendt pressemateriale på en skala fra 1-5.

Præsentation af resultaterne sker på et møde på virksomheden, hvor vi også udleverer en fyldig rapport med journalisternes feedback og konklusioner.

Alt efter ønsker og behov hjælper vi med at udarbejde en fremtidig strategi for virksomhedens position og profilering i medierne.

Kontakt os for at aftale et møde, hvor vi tager en dialog om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed eller organisation med at få kortlagt, hvordan journalister opfatter jer. Og ikke mindst får kortlagt mulighederne for at opnå gennemslagskraft.

Vi tager også gerne en dialog om, hvordan vi kan hjælpe med at kortlægge gennemslagskraften for virksomheder  og organisationer blandt øvrige stakeholders. Det kan være blandt kunder, samarbejdspartnere, leverandører, politikere mv.

Læs mere om vores medierådgivning

 

 

Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS