9. februar 2010

Få gennemslagskraft i medierne

Kontakt med pressen. Det kan lyde farligt. Det behøver det ikke at være. Bare man véd, hvordan man håndterer dialogen med journalister.

 

"Hvordan får man gennemslagskraft i medierne?" er derfor emnet for årets første cafémøde, hvor kommunikationsrådgiver Christian Pedersen fra Added Value Communication vil give en indføring i, hvordan man får sine budskaber ud i medierne.

 

Det foregår på et café-møde i Ringsted Erhvervsforum

onsdag den 3. marts kl. 16.30-18.00.

 

Mange virksomheder kan med fordel tænke en løbende indsats i pressen ind i deres markedsføring og generelle profilering. Positiv omtale i medierne er et godt supplement til almindelig annoncering, når det gælder om at få sine budskaber og nyheder bredere ud. Det gælder blot om at tilrettelægge sine budskaber på en måde, så journalisterne har interesse i at bringe dem.

 

På mødet vil Christian Pedersen gennemgå, hvordan journalister prioriterer nyheder, hvordan man skriver en pressemeddelelse, og hvordan man håndterer kontakten med journalister, når man skal have sit budskab ud. Han giver også eksempler på god presseomtale, og hvad der kan ske, når man ikke tænker sig om i sin dialog med pressen.

 

Deltagerne får lejlighed til at drøfte, hvilke initiativer og begivenheder i deres virksomheder, der er oplagte nyheder.

 

Program

 

Kl. 16.30

Velkomst

 

Kl. 16.35

Sådan får du gennemslagskraft i medierne Oplæg v/ Christian Pedersen, Added Value Communication

 

Kl. 17.15

Gruppedrøftelse / plenum Hvilke initiativer og begivenheder i min virksomhed, er oplagte nyheder?

 

Kl. 17.50

Opsamling og tak for i dag

 

Café-møderne har til formål at gøre brug af de glimrende ressourcer, som Ringsted Erhvervsforums medlem­mer rum­mer og derved lære af hinanden. Har du idéer til emner eller vil du gerne selv lære fra dig, er du velkommen til at kontakte Maria Højland Mikkel­sen på mail: mhl@ringsted.dk eller tlf.nr. 5762 8205.

 

Sted: Arrangementet afholdes i Den Kreative Matrikel, Garnisonen 38, 4100 Ringsted.

 

Forplejning: Der serveres kaffe, the og chokolade.

 

Tilmelding: Arrangementet er gratis og kun for Erhvervsforums medlemmer. Der er ikke noget begrænset deltagerantal pr. virksomhed. Tilmelding kan ske til Maria Højland Mikkelsen på mail: mhl@ringsted.dk eller tlf. nr. 5762 8205 senest mandag den 22. februar 2010.

 

Oplys venligst firmanavn, antal deltagere samt navne og mailadresse på samtlige deltagere og evt. virksomhedens hjemmeside.

 

Læs mere om Added Value Communications presse-og kommunikationskoncept her.

 

 

 

 

 

 

Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS