Added Value Communications nyhedsbrev nr. 4, januar 2010
Inspiration og ideer til at styrke kommunikationen
Indhold
- Anden årgang
- Hvor kommer nyhederne fra?
- Ingen forstår os - når IT afdelinger kommunikerer
- AVC på Rådgiverbørsen.dk
- Links til spændende websites om kommunikation
1. Anden årgang
Velkommen til årets første nyhedsbrev med inspiration og ideer
Vi tager fat på anden årgang med input til, hvad der foregår i kommunikationsverdenen, både i AVC's egen og i den omkring os.
I denne udgave fokuserer vi på nogle af hovedkonklusionerne i en ny forskningsrapport, som beskæftiger sig med, hvor nyhederne kommer fra. Her kan man få nogle ideer til, hvad hvordan man som virksomhed trænger igennem til journalisterne, når man har en god historie.
Desuden kigger vi på, hvordan IT-afdelingen kan styrke sin kommunikation med de interne kunder under overskriften "Ingen forstår os".
God læselyst - og give endelig respons, hvis du har kommentarer eller bemærkninger til indholdet.
Venlig hilsen
Christian Pedersen
2. Hvor kommer nyhederne fra?
Nyt forskningsprojekt kortlægger den journalistiske fødekæde før og nu
I november udgav professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School sammen med to medforfattere Ida Willing og Mark Blach-Ørsten bogen "Hvor kommer nyhederne fra. Den journalistiske fødekæde før og nu".
Det er en læseværdig bog for den, der vil vide mere om, hvordan journalisterne udvælger nyheder. Bogen kortlægger strømmen i nyheder i danske medier i ugen 10.-16. november 2008 i danske dagblade, radio, tv og på web. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 1999, så der er et sammenligningsgrundlag.
I 2008 registrede man over 75.000 redaktionelle enheder (=artikler, indslag mv). Det er mere end en fordobling sammenlignet med 1999, hvor 32.000 enheder blev registreret. Mængden af stof til nyheder er primært steget så voldsomt pga. internettes udbredelse.
Det er dagbladene, som er hovedleverandører af dansksprogede nyheder. De har 71 pct. af orginalproduktionen. Radio og tv tegner sig for 12 pct af den originale nyhedsproduktion, nyhedsbureauer og web-media står for 10 pct, mens fagblade og magasiner står for syv pct. af nyhederne.
Gratis, lokale husstandsomdelte ugeaviser indgår ikke i undersøgelsen, da det ikke er muligt at vurdere denne mediegruppes originalbidrag til den journalistiske fødekæde. En stikprøve viser dog, at ugeavisernes redaktionelle indhold kan føres tilbage til pressemeddelelser og servicejournalistisk.
Undersøgelsen viser, at der er sket en produktivitetsstigning på 46 pct. i den selvstændige journalistik og en stigning på 134 pct., hvis man inkluderer genbrug, lån og ran i opgørelsen.
Et interessant kapitel i bogen handler om boligstof og tal. Det skildrer, hvordan journalister ofte ganske ukritisk benytter tal og undersøgelser som udgangspunkt for deres historier. Ofte er tallene i sig selv historier, og det er værd at hæfte sig ved, hvis man overvejer at få en historie i pressen. Tal og statistikker er altid et godt udgangspunkt for en dialog med en journalist.
I praksis betyder det, at hvis man som kilde kan skaffe tal, en analyse eller en statisk, der viser en udvikling eller en tendens i sin branche, så er journalister mere interesserede i at skrive en historie. Det gælder inden for boligstoffet, som påvist i bogen, men generelt gælder det også for inden for erhvervsstoffet.
Bogen dokumenterer, at på trods af fordoblingen af historier gennem 10 år, er antallet af journalister på nyhedsmedierne kun steget med otte procent. Når journalisterne er under konstant pres for at levere historier, har de mindre tid til at tjekke fakta og researche.
Til gengæld er der ansat 83 pct. flere journalister hos offentlige og private arbejdsgivere fra 1999 til 2008. Det betyder, at der udsendes mere journalistisk råstof, som redaktionerne skal vurdere og prioritere. Da der ikke er tilsvarende flere journalister og redaktionssekretærer til at udøve de kritiske, redigerende funktioner, har man som kilde gode muligheder for at få sit budskab igennem. Især hvis man forstår at præsentere sin historie og sine fakta, så de lever op til de journalistiske nyhedskriterier om væsentlighed, identifikation, aktualitet, sensation og konflikt.
Læs selv bogen. Mere info her
3. Ingen forstår os
- når IT afdelinger kommunikerer
Jeg har gennem de seneste år gennemført en række kurser for medarbejdere i IT afdelinger. Formålet er at styrke afdelingernes dialog med deres interne kunder.
Jeg lægger ud med, at man i sin kommunikation altid skal fokusere på sine modtagere og på de behov, modtagerne har.
Derfor skal man gøre sig følgende klart:
- Hvem er mine modtagere?
- Hvad ved modtagerne om emnet?
- Er modtagerne på forhånd interesserede i emnet?
- Er de på forhånd positivt eller negativt indstillet?
- Hvad skal modtagerne i hvert fald vide bagefter?
Det lyder simpelt, men ofte er virkeligheden en anden ude i den enkelte IT-afdeling. Når et vitalt IT-system pludselig går ned, og der skal ageres her og nu, er det ikke altid, der sættes tid af til at kommunikere. Bliver der endelig kommunikeret til den øvrige organisation, sker det ofte i et sprog, som ikke er umiddelbart forståeligt for de ikke IT-indviede kolleger. Det er i hvert fald de tilbagemeldinger, som deltagerne på mine kurser har fået fra deres interne kunder.
Forud for hvert kursus sender jeg en websurvey ud med henblik på at afklare, hvordan deltagernes egne kunder vurderer deres IT-afdelings måde at kommunikere på. På kurset tager vi derfor udgangspunkt i virkeligheden i hver enkelt IT-afdeling, når vi efterfølgende arbejder på at forbedre adfærd og modtagerkommunikation.
Svarene fra de interne kunder grupperer sig typisk i fire kategorier: Manglende præcision i budskaberne, uforståeligt sprog, manglende relevans og svage relationer til øvrige afdelinger.
Her er en række eksempler på typiske udsagn fra medarbejdere i organisationer, der har vurderet deres egen IT-afdelings modtagerkommunikation:
Præcision
"Det ville være herligt, hvis man kunne få en cirka dato for, hvornår en opgave bliver løst. Nogle tager måneder, andre få minutter. Man véd det bare ikke på forhånd."
Sprog
"I skriver i totalt fagsprog. Man er nødt til at gætte, hvad teksten handler om."
Relevans
"Det kan være svært at afgrænse, hvad der er relevant for mig, og hvad som blot er info. Dermed har jeg oplevet at vigtige informationer er druknet."
Relationer
"IT-afdelingen ville skabe en bedre stemning omkring sig, hvis de satte sig ind i, hvorfor vi ringer og skriver mails til dem. Sommetider får man den opfattelse, at de opfatter deres brugere som virkeligt belastende. I vejen.
Udfordringen for en IT-afdeling - ja, for alle afdelinger og medarbejdere i en organisation - er, at de før en kommunikationsindsats med deres interne kunder har gjort sig klart, hvem deres modtagere er. De skal formulere deres budskab i et præcist og levende sprog, og de skal anvende en relevant kanal for at få meddelelsen frem til modtagerne, fx i en e-mail, via intranet eller gennem en personlig dialog. Det er ikke en uoverkommelig opgave at ændre adfærd for at kunne kommunikere klart og målrettet med sine interne kunder.
Men det kræver,
- at IT-afdelingerne har opstillet klare mål for kommunikationsindsatsen, fx ved servernedbrud
- at der er procedurer for at gennemføre en kommunikationsindsats - hvem gør hvad
- at der er rammer for medarbejdernes adfærd og dialog med den øvrige organisation.
Er dette på plads, er man godt på vej til at styrke sin modtagerkommunikation og relationerne til sine interne kunder.
AVC holder et åbent kursus for medarbejdere i IT afdelinger hos Dansk IT mandag den 22. februar i København. Læs mere om kurset her.
4. AVC på Rådgiverbørsen.dk
Added Value Communication tilbyder PR og kommunikationssupport via Væksthusenes hjemmeside rådgiverbørsen.dk
På den første arbejdsdag i 2010 oprettede Added Value Communication en profil på den nye hjemmeside rådgiverbørsen.dk
Ideen bag hjemmesiden er at give virksomheder overblik og nem adgang til privat rådgivning. P.t. har ca. 1.000 rådgivere inden for 45 kompetenceområder lagt deres profiler på hjemmesiden.
Rådgiverbørsen.dk bliver drevet af de fem Væksthuse i Danmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Væksthusene tilbyder sparring til iværksættere og virksomheder med ambitioner. Der er et Væksthus i hver af de fem regioner.
Se Added Value Communications profil på rådgiverbørsen.dk
Læs mere om Added Value Communications koncept inden for PR og kommunikationssupport.
5. Links til spændende websites
- Evernote - website til at gemme sine ideer og oplæg på. Det foregår på en måde, så er de til at finde igen. Der er altid adgang til materialet via en computer. "Rember everything" er sidens slogan.
- Trendpredictions 2010 - Trends for de kommende år. Se hvad internationale medier fokuserer på.
- Mennesker og medier - Lasse Jensen er vært i P1s direkte medieprogram, der hver fredag beskæftiger sig med danskernes største fritidsaktivitet: Medierne. Jeg downloader det som podcast og lytter med hver uge.
- Fremtidens kommunikation - se et bud på kommunikation i 2050 på YouTube
Tilmeld dig og få nyhedsbrevet fremover.
