1. oktober 2009Hvorfor har mellemledere så svært ved at kommunikere?Det får du svar på, hvis du deltager i et møde på Den Kreative Matrikel onsdag den 28. oktober 2009 kl 19.00, hvor kommunikationsrådgiver Christian Pedersen fra Added Value Communication holder et oplæg om den vanskelige kunst at kommunikere internt i en organisation.
Hvorfor er det så vanskeligt at kommunikere internt? Og hvorfor bærer mellemledere en stor del af ansvaret for, at kommunikationen med medarbejderne ikke fungerer i dagligdagen?
Det giver Christian Pedersen nogle bud på i aftenens oplæg, og der vil selvfølgelig blive mulighed for at stille ham spørgsmål.
Tag dig selv, din leder, dine lederkolleger eller ledere i dit netværk med til en aften, der kan give nye input til, hvordan man som mellemleder får medarbejderne i tale og sine budskaber ud i sin organisation.
Arrangementetet gennemføres af Stressklinikken Letgang, og alle er velkomne. Læs mere i vedhæftede invitation og tilmeld dig her.
Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
![]() |
| techCMS |