Added Value Communications nyhedsbrev nr. 2, september 2009 Inspiration og ideer til at styrke kommunikationen Indhold
1. Sociale medier udfordrer virksomhedens kommunikation Hvor mange virksomheder har styr på deres profil i de sociale medier? Det er blevet mere krævende at have ansvaret for virksomhedens kommunikation. I mange virksomheder og organisationer oplever man, at medarbejderne opretter profiler på facebook og anvender virksomhedens logo som blikfang. Nogle steder lægges videofilm fra firmaskovturen på You Tube med henvisning til virksomhedens navn, og medarbejdene diskuterer interne virksomhedsforhold på facebook, som udefrakommende kan følge med i. Det kan være problematisk. Især hvis man som virksomhed vælger den defensive tilgang og lader være med at gøre noget. Eller endnu værre - forbyder medarbejderne at gå på facebook i arbejdstiden. Det svarer til at man for 15 år siden forbød medarbejdere adgang til internet, og at man for endnu længere tid siden forbød adgang til en telefon. Man kan overveje at tage den konstruktive tilgang til de nye medier. Først og fremmest er det en god idé, at man får analyseret og kortlagt, hvor i de social medier ens virksomhed er nævnt, og hvordan denne omtale tager sig ud. Dernæst bør man få ryddet op i sin profil. Dvs. man sikrer, at virksomheden bliver omtalt korrekt, at ens logo har de rigtige farver og fonte, og at antallet af medarbejdere og seneste omsætningstal er korrekte. Det er også oplagt at tage en dialog og udarbejde retningslinjer for, hvordan medarbejderne omtaler deres virksomhed i de sociale medier. Det kan være både i professionelt øjemed på fx Linkedin og i privat regi på facebook eller Friendfeed. Og hvad hvis personaleforeningen opretter en facebook-side forud for næste firmafest? Det kan være et godt initiativ og motiverende for medarbejderne. Men det vil være en fordel, at den enkelte virksomhed har informeret om medarbejderne om, hvordan sådanne initiativer håndteres. Det er i hvert fald ingen løsning bare at lade stå til. Jeg opforderer til at udnytte fordelene ved de sociale medier. Vær til stede, brug facebook, twitter, You Tube og alle de andre i dialogen med kunder og potentielle kunder. Medarbejderne er vigtige ambassadører for virksomheden i disse nye kommunikationskanaler. Fordelen ved at være til stede er også forebyggende. Skulle det ske, at virksomheden omtales negativt af fx tidligere kunder eller medarbejdere, så er man bedre forberedt og kan hurtigt reagere. Der er stort potentiale i at tænke sociale medier ind i sin kommunikationsstrategi. God fornøjelse. Venlig hilsen Christian Pedersen
2. Fem gode råd når du skriver - tænk på hvem du kommunikerer med, når formulerer dig på skrift For mange kræver det en vis overvindelse, når de bliver bedt om at skrive en artikel eller en tekst. Især hvis artiklen skal være forståelig og brugbar for læserne. På et kursus i artikelskrivning, som jeg holdt for nylig for en række konsulentvirksomheder, hvor deltagerne var erfarne skribenter, var der én udfordring: At få omsat konsulenternes tunge og kancelliagtige sætninger til et levende og let forståeligt sprog. Som skribent skal man først og fremmest have styr på, hvem man skriver til. Hvem er målgruppen? Hvilke forudsætninger har de for at forstå, hvad man skriver? Især er det vigtigt at overveje, hvad man vil have læserne til at gøre. Jeg gav deltagerne på kurset fem gode råd om at skrive bedre til deres kunder: 1. Overskrift der sammenfatter tekstens hovedbudskab Enhver tekst skal have en kort og slagkraftig overskift, som opsummerer hvad artiklens væsentligste budskab er. Overskriften bør være på én linje. 2. Indled med et resumé Skriv de væsentligste pointer i det første afsnit i et resumé. Derved kan læserne hurtigt danne sig et overblik over tektens væsentligste pointer og kan vurdere, om det er relevant at læse videre. 3. Skriv det vigtigste først Journalister starter altid med at skrive det vigtigste - for læserne - først. Når man kender sin målgruppe, kan man lettere vurdere, hvad der er interessant for dem. 4. Brug underoverskrifter Underoverskrifter i teksterne giver godt overblik. Som læser kan man hurtigt få overblik over indholdet. En underoverskrift skal hænge sammen med det underliggende afsnits hovedbudskab. 5. Korte og selvstændige afsnit Tekster i lange, massive afsnit bør undgås. Man bliver træt af bare at kigge på sådan en tekstblok. Del teksten op i korte afsnit. Lad hvert afsnit have ét hovedbudskab. Det øger læsekvaliteten og -forståelsen. - Efter introduktion til skriveregler i artikler og indføring i den journalistiske værktøjskasse med den berømte omvendte nyhedstrekant, hvor det vigtigste altid står først, fandt deltagerne hurtigt fidsen. De skrev tekster i et sprog, der var enklere end før og umiddelbart forståeligt. Det vil deres fremtidige læsere også sætte pris på. Kontakt Added Value Communcation for mere info her. 3. Indvielse af Den Kreative Matrikel Ringsteds nye videnkollektiv, Den Kreative Matrikel, med adresse på byens gamle kaserne blev indviet fredag den 21. august. Omkring 120 gæster valgte at lægge vejen forbi og tage del i festlighederne, der bl.a. bød på indvielsestale af Ringsteds borgmester (se foto) og en latterseance ved én af husets beboere. Gæsterne - repræsentanter fra byråd, forvaltning, det lokale erhvervsliv, kunder, venner og familie - havde desuden mulighed for at besøge lokalerne hos de fem virksomheder, der foreløbig har taget huset i besiddelse Det er bogholderivirksomheden ABC Regnskab, stressklinikken Letgang, ingeniørfirmalet CADalysator, kommunikationsbureauet Added Value Communication og IT-virksomheden Concare IT. Fra 1. september slår Den Kreative Matrikel dørene op for iværksættere, der overvejer at etablere sig i huset. Hver torsdag vil det i en periode være muligt at låne et skrivebord i huset kvit og frit og blive en del af Ringsteds nye iværksættermiljø. Se Erhvervsbladets omtale af indvielsen og Added Value Communication.
4. Links til spændende websites
Tilmeld dig og få nyhedsbrevet fremover.
Added Value Communication - Den Kreative Matrikel - Garnisonen 38 - 4100 Ringsted - Tlf. 61 33 69 65 - - www.added-value-communication.dk
Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
|
| techCMS |